Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 15.11.2013

Af Lars Olsen

 

Det er de højtuddannede, som spiller førsteviolin i politik – frem for alt på Christiansborg. 3F spiller dog en stor rolle for, at det ikke er slået helt så stærkt igennem i kommunerne.

Kun 8 procent af danskerne er akademikere. Blandt top-kandidaterne ved næste uges kommunalvalg er det imidlertid hele 24 procent. Det viser en kortlægning, som Fagbladet 3F har foretaget.

Kortlægningen dokumenterer en tydelig skævhed blandt byrødderne, men den er trods alt mindre end i Folketinget. Hér er det ikke mindre end 64 procent, der er akademikere eller studerende på akademiske uddannelser.

Når vi skal sætte krydset på tirsdag, er der således en del faglærte og ufaglærte på stemmesedlen. Ifølge Fagbladets kortlægning er det 46 procent af dem på partiernes top-tre. På Christiansborg er de næsten en uddød race. Kun 14 procent er faglærte og ufaglærte.

Politikernes baggrund er ikke uden betydning. Mange sider af samfundsudviklingen indrettes efter de velstillede og højtuddannede. Tag forringelsen af efterlønnen, der rammer særlig hårdt i arbejderklassen. Eller tag uddannelsessystemet, hvor de unge – og deres forældre – skal tage »ansvar for egen læring«. Unægtelig lettere for forældre med en universitetsgrad end for de ufaglærte.

Historisk havde vi et bredt folkestyre i Danmark. Da demokratiet blev indført i 1901, skete det efter pres fra arbejder- og bondebevægelser. Op gennem 1900-tallet var Folketing og kommunalbestyrelser da også bredt sammensat, men især Folketinget er blevet skævt. Al for mange er yngre akademikere uden erfaringer fra det virkelige liv.

I sidste uge udsendte jeg bogen En bygning slår revner – om Socialdemokratiets folkelige nedtur. Jeg kortlægger hér, hvordan Thorning-regeringens politik er kommet for langt væk fra almindelige mennesker, men fortæller også om den folkelige arbejderbevægelse. Bogen har en håndfuld portrætter af aktive socialdemokrater – i kommuner, fagforeninger og lokale foreninger.

Undervejs slog det mig, at størstedelen kommer fra SiD – i dag 3F. Forklaringen er en hundredårig tradition for at blande sig i politik. Samtidig har 3F et langt mere finmasket afdelingsnet end de øvrige forbund. Frem til kommunalreformen i 2007 var der som regel en SiD-afdeling i hver af de dengang 275 kommuner. Det gav en position i lokalpolitik, som stadig gør en forskel.

På tirsdag stiller 3F’ere ikke kun op for Socialdemokraterne, men også for Enhedslisten, SF, Venstre og Dansk Folkeparti. Det er kun naturligt. Fortidens formelle bånd mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet er – fortid. Men fagbevægelsen er stadig nødt til at blande sig i politik. Medlemmernes levevilkår afgøres af politiske beslutninger. Tag bare kommunalvalgets debat om social dumping.

Fagbevægelsen skal ikke være partipolitisk, men samfundspolitisk. Politik kan ikke overlades til dem med de lange uddannelser.