Klumme i Jyllands-Posten 4.3.2019

Af Lars Olsen

 

De seneste årtiers prioritering af akademisk uddannelse er dyrt. Rigtig dyrt – mere end de fleste forestiller sig. 53 pct. af udgifterne til uddannelse efter folkeskolen går til en mindre del af en årgang, der tager lange akademiske uddannelser. Det store flertal af unge må så deles om de resterende 47 pct.

Det fremgår af en opsigtsvækkende analyse af de offentlige uddannelsesudgifter, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for HK. Det koster næsten én million – 963.000 kr. – at uddanne én akademiker. Derimod ofrer det offentlige kun 121.000 kr. på at uddanne én faglært. Begge tal er gennemsnit af de forskellige uddannelser indenfor de to kategorier.

En del af den store forskel skyldes undervisningsudgifter – lærere, bygninger etc. Unge på akademiske uddannelser går typisk tre år i gymnasiet og siden en længere årrække på universitetet. Undervejs får de også 6,5 gange så meget i SU som unge på erhvervsuddannelserne. Hvortil kommer, at de faglige unge betaler skat af lærlingelønnen, når de er i praktik i virksomhederne.

Alt i alt brugte samfundet 27 mia. kroner på uddannelse efter folkeskolen til dem, der var 30 år i 2017. Heraf snuppede 15.000 akademiske unge 53 pct., mens de 18.000 faglærte kun fik 8 pct.

 

Det har været en dyr fornøjelse, at skiftende regeringer siden 00’erne har haft et mål: 25 pct. af en årgang med akademisk uddannelse. Målet bundede i forestillingen om »videnssamfundet«, der i dag er erstattet af det mere realistiske om både videns- og produktionssamfund. Politikerne kan imidlertid ikke få den akademiske ånd tilbage i flasken – de unge strømmer fortsat mod gymnasier og universiteter.

Selvom vi mangler læger og ingeniører, så tyder prognoserne på, at der som helhed uddannes for mange akademikere. Derimod bliver der mangel på mange former for faglærte og professionsuddannede. Alligevel lader VLAK-regeringen bevidstløst grønthøsteren køre hen over hele uddannelsesverdenen.

 

De nye tal rejser flere vigtige debatter. For det første er det tydeligt, at vi ville få langt mere uddannelse for pengene, hvis politikerne for alvor turde tage livtag med deres gamle forestillinger om »videnssamfundet«.

Flere unge bør starte med kortere uddannelser som faglært eller professionsuddannet – og måske siden bygge ovenpå. Realiteten er, at vi ikke kender arbejdsmarkedet og samfundet om 20-30 år. Livslang uddannelse, hvor der veksles mellem skolebænk og arbejdsplads, er en bedre brug af ressourcerne end de ti år i den gymnasialt-universitære osteklokke, der er praksis i dag.

For det andet slår analysen ned i den ophedede debat om differentieret pensionsalder. Akademikernes organisationer har højlydt vendt sig imod, at faglærte og ufaglærte kan gå tidligere på pension end dem. »Det støder min retfærdighedssans«, proklamerede formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, i tirsdags i Avisen.dk.

De nye tal viser, at akademikerne er så rigeligt tilgodeset. De modtager ikke kun uddannelser gratis, som i andre lande koster høje studieafgifter, men får også verdens bedste SU. Tidlig pension skal sikre ordentlige seniorår for dem, der startede tidligt på arbejdsmarkedet og over skatten betalte deres jævnaldrendes lange uddannelser. Det er en del af velfærdssamfundets sociale kontrakt.

Akademikerne må se ud over egen næsetip. Det handler om dem, der tog den hårde tørn på byggepladsen og plejehjemmet, mens Lars Qvistgaard & Co. hang ud i studiets fredagsbar. Det handler om – retfærdighedssans.