Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.7.2014

Af Lars Olsen

 

Dansk uddannelsespolitik følger sine egne krogede veje. Siden 2010 har skiftende regeringer haft som mål, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal tage en akademisk uddannelse. Og det lykkes. Endda i en sådan grad, så beslutningstagerne frygter for konsekvenserne.

Regeringen nedsatte sidste år det såkaldte Kvalitetsudvalg, der skal sikre kvalitet i de akademiske uddannelser, og at uddannelserne er relevante i forhold til et job bagefter. Udvalget, der ledes af den allesteds nærværende trouble-shooter Jørgen Søndergaard, lægger ikke skjul på situationens alvor: Der sker »en eksplosiv stigning« af optaget på universiteterne. Knap hver tredje elev i 9.klasse ventes at gå den vej. Akademikere på arbejdsmarkedet stiger i 2030 med 190.000 til omkring 450.000 – altså næsten en fordobling.

I dag får universitetskandidater typisk ansættelse i den offentlige sektor eller i store private virksomheder, som eksempelvis har meget forskning. Det er urealistisk, at denne del af arbejdsmarkedet kan opsuge akademiker-eksplosionen, påpeger Kvalitetsudvalget.

Derfor foreslås reformer, som bringer universiteterne tættere på erhvervslivet. De fleste studerende skal afslutte uddannelsen allerede efter en fire-årig bachelor. Herefter skal de i job og kan så siden bygge en et-årig kandidatgrad ovenpå.

»Det mener vi, at den enkelte og samfundet vil få mere ud af, da kandidatuddannelsen vil ske med baggrund i et konkret erhverv og et konkret job, der gør det lettere at koble teori og praksis,« skrev Kvalitetsudvalget for nylig i en kronik i Weekendavisen.

 

Reformforslaget møder kritik fra flere sider. Blandt andet anføres det, at en kandidatuddannelse på kun ét år hverken er fugl eller fisk. Det store kritiske spørgsmål er imidlertid: Hvorfor skal man fire år ind i en universitetsuddannelse, før teori/praksis og baggrund i konkrete job bliver vigtige?

Intet tyder på, at arbejdsmarkedet får brug for så mange med en universitetsuddannelse. Allerede i dag arbejder hver femte akademiker i et job, der ikke kræver så lang uddannelse. Der sker en storstilet fortrængning på arbejdsmarkedet, hvor akademikere tager job fra kontoruddannede og andre. Et massivt spild af samfundets midler!

Kvalitetsudvalget skitserer egentlig en ganske fornuftig model: Tænk i højere grad uddannelse som byggeklodser, hvor der gradvist lægges oven på – hvor år i job veksler med år på skolebænken. Lad flere tage en erhvervsuddannelse eller en kortere videregåede uddannelse og siden bygge ovenpå. Fra tømrer til bygningskonstruktør, fra sosu-assistent til sygeplejeske, fra skolelærer til kandidat i danskundervisning.

At sende 25-30 pct. af de unge ind på universiteterne, er ikke alene spild af samfundets penge. Det skaber også et dominerende hovedspor i uddannelsessystemet: Boglige fag i folkeskolen – det almene gymnasium – universitet. Et hovedspor, der suger status og talentfulde unge væk fra andre uddannelser. Et uddannelsessystem, hvor flere bygger gradvist på, gør uddannelserne mere ligeværdige og bringer dem tættere på virkeligheden.

 

Vi har aldrig brugt så mange penge på uddannelse som nu. Ifølge Danmarks Statistik blev udgifterne til videregående uddannelse fordoblet fra 1997 til 2012. I samme periode faldt midlerne til voksenundervisning med 30 pct. »Mere uddannelse« handler ensidigt om de unge og det akademiske, måske fordi uddannelsespolitikken tilrettelægges af yngre akademikere i politik og embedsværk. De har formet uddannelserne i eget billede – og er nu ved at støde frontalt ind i virkeligheden.