jan 17, 2021
Ja, vi skal drastisk nedskære vores CO-2-belastning, men den grønne omstilling må ikke splitte samfundet. De mest klima-utålmodige er en velstillet storbyopinion – akademikere, studerende, offentligt ansatte – der ikke selv har så meget i klemme. Helt anderledes er det for arbejderklassen i provinsen, som er afhængige af deres bil og ofte har job i energitunge virksomheder. Spændingen mellem forskellige vælgergrupper har ført til et grønt slagsmål mellem de røde partier. I værste fald kan social og geografisk skævhed genskabe det gule Danmark, hvor store grupper i provinsen – som i 2015 – vender sig imod de etablerede partier. Nogle af de mest klimafanatiske mener ligefrem, at man skal tilsidesætte demokratiet for at føre den »nødvendige«...
jan 9, 2021
Danmark blev sidst i 2020 hårdt ramt af Corona’ens anden bølge, og hér spillede minkgate en fatal rolle. Smitten steg eksplosivt i november, men de større indgreb kom først et stykke ind i december. I stedet diskuterede medier og politikere mink, mink og atter mink. Under Corona-krisen har den borgerlige opposition sejlet under bekvemmelighedsflag: Man kritiserer regeringen i stort og småt, men alternativet blæser i vinden. I lange perioder har Venstre ligefrem flirtet med den fejlslagne svenske tilgang, der har kostet tusindvis af...
jan 9, 2021
Klumme i Altinget 9.1.2021 Af Lars Olsen Corona’ens anden bølge har igen lukket samfundet, og denne gang handlede Danmark for sent. Smitten steg eksplosivt i november, men de større indgreb kom først et stykke ind i december. I stedet diskuterede vi mink, mink og atter mink. Regeringen har med stor slagkraft udnyttet den nye britiske Corona-mutation til drastiske foranstaltninger. Danmark er lukket ned, vi skal have smitten i bund, før den nye smitsomme mutation for alvor slår igennem, lyder strategien. Det glemmes hurtigt, at den aktuelle Corona-misere ikke skyldes mutationen, men de seneste måneders politik. Mens Danmark i foråret kom godt igennem Corona’ens første bølge, har anden bølge været langt værre – hvad enten vi måler i smittede, indlagte eller døde. Ifølge Statens Serum Institut (SSI) havde Danmark en tydelig overdødelighed i uge 51, 52 og 53. I foråret fulgte Mette Frederiksen et »ekstremt forsigtighedsprincip«, Danmark lukkede ned før smitten for alvor fik fat, men i anden omgang ventede man – og det mærker vi nu. Den fatale måned var november. Smitten steg gradvist gennem efteråret, men frem til 28.oktober var den såkaldte incidens – antal smittede pr. 100.000 pr. uge – stadig under 100. Der var høj smitte på Københavns Vestegn, men i meget af landet så det stadig fornuftigt ud. I løbet af november fik covid-19 for alvor tag i hovedstadsområdet og store dele af Sjælland. Den 25.november var incidensen i hovedstaden 209. Myndighedernes Indsatsgruppe betegnede den som »kritisk høj« med »risiko for at smitten hurtigt eskalerer«. Det gjorde den. Da regeringen og myndighederne 7.december gennemførte den første større nedlukning af 38 kommuner, var incidensen...
jan 8, 2021
»Forfatteren Lars Olsen deltog i forarbejdet til folkeskolereformen i 2013. I denne artikel skitserer han, hvordan der i slutfasen skete en markant – og skæbnesvanger – ændring af projektet (…) En afgørende drivkraft var Finansministeriet, der ville presse politikerne til L409 – indgrebet i lærernes arbejdstid.« De progressive ideer, der oprindelig lå bag folkeskolereformen, druknede i lærerlockout og ballade. I denne artikel fortæller jeg om forarbejderne 2008-12, og hvorfor den store forandring af folkeskolen kørte af sporet. Artiklen, der starter med den sociale ulighed i skolen, bygger på et foredrag, som jeg holdt på VIA University i anledning af 5-året for...
jan 5, 2021
Manuskript til klumme i Altinget januar 2021 Af Lars Olsen I nabolande som Norge og Tyskland er de socialdemokratiske partier i krise, og Danmark er en stadig mere bemærkelsesværdig undtagelse. Mette Frederiksen & Co. har genskabt båndene til vælgerne i arbejderklassen og provinsen. 17,5 procent. På årets første dage gik en chokbølge gennem norsk politik. Det engang så mægtige Arbeiderpartiet (Ap) blev målt til den laveste tilslutning siden 1906. Målingen var historisk af flere grunde. Ap er Norges store gamle parti, det regerede landet i årtier og havde i lange perioder eget flertal i Stortinget. I dag er Ap i flere målinger reduceret til landets tredjestørste. Det er ikke alene mindre end det konservative regeringsparti, Høyre, men også end Senterpartiet, der ligeledes tilhører den rød-grønne opposition. Hvis valget til efteråret fører til det ventede regeringsskifte, er det ikke længere givet, at Ap besætter statsministerposten. En habil iagttager af norsk venstreside beskriver, hvordan Ap »lækker i begge ender« og både mister storbyvælgere til venstrefløjen og provinsvælgere til Senterpartiet: »Ap kan ikke både tilfredsstille de stærkeste modstandere af olieindustrien og industriarbejderne i Vestlandet. Hvis partiet ensidig skulle have jagtet de vælgere i storbyerne, som lokkes af Miljøpartiet og Rødt (Enhedslistens søsterparti) på grund af klima- og asylpolitikken, ville partiet vinke farvel til rollen som bredt folkeparti med stor opslutning over hele landet. Ap-ledelsen er fuldstændig klar over dette, og valget er allerede truffet. Politikudviklingen i de seneste år har været ét langt forsøg på at genrejse tilliden blandt partiets traditionelle vælgere i arbejderklassen og distrikterne,« skriver Bjørgulv Braanen i venstrefløjsdagbladet Klassekampen. Arbeiderpartiets aktuelle politik er således ikke så...
21