Personkampagner er de borgerliges bedste chance

Kommentar i Altinget 29.12.2021 Af Lars Olsen   Blandt disse års velfærdsglade danskere kan de borgerlige ikke vinde et valg på klassiske politiske spørgsmål, men med personkampagner har de stadig en chance for at tippe flertallet, skriver kommentarskribent Lars Olsen, som derfor mener, at vi ser ind i et 2022 med polarisering og radikalisering af den politiske debat. I starten af december glemte statsminister Mette Frederiksen at tage mundbind på, da hun shoppede i en tøjbutik. Tidligere minister Ole Birk Olesen (Liberal Alliance) skrev på Facebook: »Hvis Danmark havde en troværdig statsminister, så kunne man (måske) tro på, at hun glemte at tage mundbind på i butikken. Men det har Danmark ikke«. Dansk politik tog i de sidste måneder af 2021 en dramatisk drejning. En banal forglemmelse af et mundbind – noget mange har prøvet – gøres pludselig til et spørgsmål om statsministerens troværdighed. Og Ole Birk Olesen står langt fra alene: »Det, jeg siger nu, er ret vildt: Jeg stoler ikke på Danmarks statsminister«, lød det 4.november fra Jacob Ellemann-Jensen, selv en af oppositionens kandidater til posten. Udtalelsen faldt efter Mette Frederiksens pressemøde om mink og sms. Mink- og sms-skandalen har radikaliseret og polariseret dansk politik på en måde, vi ikke har set i mange år. Alskens detaljer blæses op og bruges til at antaste Statsministeriets og Mette Frederiksens troværdighed, dansk politik har fået en grundtone af mistillid og konspirationsteori. Kampagnen drives ikke blot frem af backbenchere, men af tunge borgerlige partiledere. Det sker i tæt parløb med toneangivende etablerede medier, mens de sociale medier præges af en stadig mere radikaliseret underskov af borgerlige meningsdannere. En uhellig alliance,...

Socialdemokratier, klasser og politik

Jeg har i flere klummer og kronikker beskrevet de nye klassemæssige mønstre i politik – og de dilemmaer som de rejser, ikke mindst for de socialdemokratiske partier. Socialdemokratiet har under Mette Frederiksen orienteret sig imod de klassiske vælgere i arbejderklassen og den lavere middelklasse. Det samme har Arbeiderpartiet i Norge, der gik til valg på, at det nu er »vanlige folks tur«. Det nye fokus er et tiltrængt brud med 00’erne, hvor politik sås løsrevet fra sociale konflikter og prioriteringer. En klumme i Altinget beskriver klassepolitikkens genkomst, mens en anden kortlægger venstresidens sejr i Norge og de nye klassemæssige mønstre. I november 2021 fik Socialdemokratiet i Danmark et pauvert kommunalvalg, ikke mindst omkring storbyerne. Noget af baggrunden er klassemæssige ændringer, hvor grupper med høje indkomster og lange uddannelser fylder mere i storbyerne, men det er ikke hele forklaringen. Kronikken kortlægger kommunalvalget og...

Efter valglussing: S må have bedre øje for de underprivilegerede i storbyerne

Kronik i Altinget 30.11.2021 Af Lars Olsen   Hvis Socialdemokratiet forlader Mette Frederiksens fokus på arbejderklasse og lavere middelklasse, så ryger regeringsmagten. Men der er givetvis brug for mere politik for de underprivilegerede i storbyerne Socialdemokratiets pauvre kommunalvalg skaber debat. Hele den strategi, der i 2019 skabte et nyt flertal i dansk politik, er under beskydning. Kommunalvalget var »et sammenbrud for Arne-ismen« med fokus på arbejderklassen og den »oversete midaldrende hvide mand i provinsen (…) I sin essens er Arne-ismen antimoderne«, skriver tidligere Thorning-rådgiver Noa Redington i Politiken. I samme avis vil Socialdemokratiets kredsformand på Vesterbo, René Rud Mikkelsen, have stærkere fokus på de veluddannede vælgere i København. De skræmmes væk af udflytning af arbejdspladser og uddannelser og af »tonen i udlændingedebatten«, mener han. En anden udgave af storbyvælgeren møder vi i Weekendavisen, som taler med forskeren Morten Vinæs fra Aarhus Universitet: »Hvad nu hvis midtervælgeren i stedet er storby-djøfferen, som Martin Vinæs siger. Sådan en slags Mette Abildgaard-konservativ, som ikke kun går op i topskat og business, men også i familie og klima og ordentlighed«.   Måske er det på tide at minde om et par kendsgerninger og lige huske proportionerne: I ”Rige børn leger bedst” kortlægger vi de seneste tredive års omkalfatring af den sociale geografi. Arbejderklassen af faglærte og ufaglærte er stadig langt den talrigste klasse, men rykket vestpå – til Syd- og Vestsjælland, Fyn og Jylland udenfor de største byer. Et typisk arbejderkvarter er ikke længere nedslidte lejekaserner i brokvartererne, men mindre parcelhuse i Svinninge eller på Als. For tredive år siden var København en arbejderby, i dag domineres mange kvarterer af højere middelklasse og...

Indvandring til debat

Jeg har været aktiv i debat om indvandring og integration, siden jeg boede på Nørrebro og i 2005 udsendte bogen ”Det delte Danmark”. En klumme sætter de tilbagevendende flygtningekriser i Mellemøsten i historisk perspektiv. For 70-100 år siden var Europa konflikternes epicenter, men vi integrerede op mod 50 millioner europæiske flygtninge gennem forsoning og samarbejde. En anden klumme tager afsæt i erfaringer fra Holbæk, hvor vi flyttede til i 2021. Selv provinsbyer som Holbæk slås i dag med store integrationsproblemer: »På den lange bane har det vist sig svært at omplante titusinder fra før-moderne kulturer, præget at patriarkalske normer og religiøst ortodoksi«. Under Corona-krisen har vi set betydelig smitte i indvandrermiljøer. Noget af forklaringen skyldes sociale forhold, men kultur og familiemønstre spiller også ind. Det må vi kunne diskutere åbent, uden at skolelærere og andre med hverdagserfaringer stemples...

Find de gode steder før ”den kreative klasse”

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.11.2021 Af Lars Olsen   Vi er kommet meget i Svaneke på Bornholm. Min hustrus bedsteforældre boede i området, og Karin tilbragte mange teenagesomre omkring campingpladsen. Siden blev Svaneke ”vores” by, Danmarks mindste købstad byder på et hyggeligt bymiljø med gamle velbevarede huse og fantastisk beliggenhed ved Østersøens klippekyst. I dag holder vi os fra Svaneke i højsæsonen. Byen er overrendt og domineres af dem, der på fransk kaldes bobos – boheme-bourgeoisiet, storbyernes højere middelklasse med lange uddannelser, ”god” smag og bevidst selviscenesættelse. Vi oplevede det stærkt sidste forår, da vi var i Svaneke i længere tid, og jeg skrev på min seneste bog. Til hverdag var der dejlig fredeligt, det hele åbnede så småt efter Corona-nedlukningen – butikker, restauranter og småsnak fik atter liv. Så kom Store Bededag og Kristi Himmelfart. Pludselig vrimlede det med Tesla’er og Audi’er, som ellers er sjældne på Bornholm, og familier i tilsyneladende tilfældigt modetøj stod i stimer for at købe hundedyr hjemmelavet is. En morgen nød jeg solen på vores terrasse i et af Svanekes historiske huse. Nede i gården sad en familie og spiste morgenmad. En pige udbrød med høj røst: »Ih mor, det var ligesom dengang vi var på New Zealand…« Når Østerbro ikke kan rejse til New Zealand, smutter de til Svaneke. Bornholmerne kalder linjen fra Svaneke til fiskerlejerne Aarsdale og Listed for »guldkysten«.   Nu er vi lige kommet hjem fra Møn, hvor vi låner et gammelt sommerhus og har været en del gennem årene. Også hér er skiftet tydeligt. I den nærliggende landsby, Hårbølle, kan man en sommerdag se snesevis dyrke yoga...

Klassepolitikken er tilbage – men i version 2.0

Kommentar i Altinget 2.11.2021 Af Lars Olsen   Efter venstresidens sejr i september har Norge fået en ny regering. Arbeiderpartiet og Senterpartiet betoner, at der nu skal fokus på levevilkårene for »vanlige folk« og udvikling af »hele landet«. En retorik, der ligger tæt på Mette Frederiksens socialdemokrati – og skaber nogle af de samme brudflader i norsk politik. »Måske er dette den vigtigste vending ved dette valg (…) I platformen for den nye rød-grønne regering finder man en tydelig linje, som peger tilbage til de politiske partiets egentlige væsen – nemlig at repræsentere interesserne for grupper i samfundet«, skriver Wegard Harsvik. Han er forfatter til politiske debatbøger og leder afdelingen for strategisk arbejde i norsk LO, efter valget er Harsvik tilknyttet Statsministeriet under socialdemokraten Jonas Gahr Støre. I en kronik i dagbladet Klassekampen gør Harsvik op med den dominerende forestilling om politik, hvor klassekampen hører fortiden til – og hvor partierne ses som aktører på et marked for stemmemaksimering, hvor »vælgerne går fra bod til bod, og vælger dem der fremstår med de bedste produkter«.   Harsvik trækker linjen helt tilbage til det antikke Rom: »Partier vokser gerne frem af, blandt og for interesser i samfundet. Sådan har det været siden den romerske republiks tid, da optimater og populares repræsenterede henholdsvis ”de bedste mænd” og folkets brede lag. For de partier, som i vor tid repræsenterer de bedrestillede i samfundet, går det gerne bedst, når det er andet end interessepolitik, som er i fokus. For de partier, som står op for vanlige folks interesser, går det tilsvarende bedst, når netop dette bliver tydeligt«. Det norske Arbeiderparti gik – med...

Kære borgerlige, hvis I vil have flere ejerboliger, så hjælp dog kommunerne med det

Klumme i Altinget 17.10.2021 Af Lars Olsen   Regeringens udspil om 22.000 nye almene boliger har taget den borgerlige opposition med bukserne nede. Betalbare boliger er afgørende for almindelige danskere. Kig blot på sommerens meningsmåling: 69 procent af københavnerne frygter, at de selv eller nogen, de holder af, tvinges til at flytte fra byen på grund af stigende boligpriser. På Christiansborg er Venstre, Konservative og Liberal Alliance helt oppe i det ideologiske felt, det samme er lederskribenterne på de borgerlige aviser. Tættere på virkeligheden er der heldigvis mere besindige borgerlige kræfter. Frederiksbergs konservative borgmester, Simon Aggesen, mener, at de borgerlige på Christiansborg er kommet »helt galt afsted« i debatten. Erhvervsorganisationen DI København ser også positive takter i regeringens udspil. Virksomhederne oplever, at de dyre boliger i hovedstaden gør det sværere at rekruttere til stillinger med almindelige lønninger, det samme oplever kommunerne ved rekruttering af pædagoger m.v. Berlingske offentliggjorde tidligere på ugen en ny kortlægning fra DI: Der bor i København færre butiksansatte, sosu’er og pædagoger end i de fleste andre kommuner, simpelthen fordi de ikke har råd til at anskaffe sig en bolig. Resultatet er, at nogle må pendle rigtig langt på arbejde – eller vælger et job tættere på deres bopæl. Hertil kommer de langsigtede følger for hovedstaden, som vi kortlægger i ”Rige børn leger bedst”. Mange kvarterer domineres i dag af højere middelklasse og universitetsstuderende – København er blevet »akademiseret«, som det udtrykkes i en analyse fra Økonomiforvaltningen. Det giver let et skævt billede, hovedstadens meningsdannere og beslutningstagere mister fornemmelsen for den brede arbejder- og middelklasse. Københavns socialdemokratiske styre har i de seneste årtier i ekstrem grad...

En vis mangel på arbejdskraft er godt for samfundet

Klumme i Jyllands-Posten 11.10.2021 Af Lars Olsen   »Virksomhederne skriger på arbejdskraft«. Vi hører det igen og igen. Fra arbejdsgivere. Borgerlige partier. De store medier… Onsdag indgik regeringen en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om flere hænder, men ifølge arbejdsgiverne er det slet ikke nok, så kampagnen fortsætter. For arbejdsgiverne er der kun én løsning: Mere udenlandsk arbejdskraft. I dag kan virksomhederne hente arbejdskraft fra hele verden, hvis de ansættes til over 37.083 kroner om måneden. Det er inklusiv feriepenge og pension, så arbejdsgiverne kan allerede i dag hyre både specialister og velbetalte faglærte world-wide. Hertil kommer fri bevægelighed i EU. Det har allerede bragt tusindvis af østeuropæere til Danmark, men også skabt en vildtvoksende underskov af platugler. Så sent som i denne uge kunne Fagbladet 3F afdække, hvordan mange Kina- og sushi-restauranter hyrer rumænere til 20-30 kroner i timen. For arbejdsgiverne og deres hylekor er det imidlertid ikke nok. Fra politisk korrekte radikale til profithungrede restauratører kræves det, at »vi skal sænke beløbsgrænsen« – danskere med lønninger på 30.000 kroner skal også under pres. Reelt er det et krav om fri indvandring, så måske er det tid til at få øje for det bredere billede:   I sommer offentliggjorde Danske A-kasser en analyse af det seneste tiår. Bag den megen glamour om stigende beskæftigelse er nogle rå realiteter: Ja, beskæftigelsen steg markant fra 2013 til 2019, men det skyldes to grupper – udlændinge og danske seniorer. Antallet af danske statsborgere under 60 på sociale ydelser har stort set ikke ændret sig. Når økonomien går op, kommer folk på dagpenge i arbejde, men gruppen på førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp m.v. er...
21