Penge eller liv? Corona splitter de borgerlige
Klumme i Fagbladet 3F 28.4.2020 Af Lars Olsen Mette Frederiksen genåbner Danmark gradvist – ligesom konservative regeringschefer i Norge og Tyskland. Men de presses af en liberalistisk genåbningsbølge, der kan få smitten til at eksplodere og koste tusindvis af liv. I lørdags havde to aviser vidt forskellige forsider: I Politiken var der fire grafer. I Spanien, Holland og England er der langt flere døde end normalt på grund af Corona. Grafen fra Danmark er meget bedre: Vi er sluppet nogenlunde igennem, fordi store dele af samfundet blev lukket ned tidligt i epidemien. Jyllands-Postens budskab var et ganske andet: »Blå partier kræver klare svar om danskernes sommerferie«, dundrede forsiden. Kan vi rejse til udlandet til sommer? »Regeringen skylder både forbrugerne, rejseselskaberne og de mange sommerhusejere med tyske bookinger klarhed over, hvordan de er stillet, mener V, K og DF«. Budskabet blev prompte tophistorie på TV2 News, der time efter time fører kampagne for maksimal genåbning. Men: Det er stemmefiskeri af værste skuffe. For ingen aner, hvordan en Corona-ramt verden ser ud til sommer. Danmark har indtil nu holdt skindet på næsen, fordi statsminister Mette Frederiksen lukkede ned allerede 11.marts. Efter påske indledtes så en gradvis genåbning af skoler, daginstitutioner og arbejdspladser, men først om 1-2 uger ved vi, om det får antallet af smittede til at stige dramatisk. At forlange »klarhed« om situationen til sommer, er ikke andet end politisk plattenslageri. Alligevel er budskabet interessant. De borgerlige partier er i et dilemma: Skal de følge konservative regeringsledere i Norge og Tyskland, der – ligesom Mette Frederiksen – er forsigtige af hensyn til smittefare og menneskeliv? Eller skal de lægge...Virus skal have en omgang hammer og dans
Klumme i Jyllands-Posten 20.4.2020 Af Lars Olsen Tomas Pueyo er hverken virolog eller sundhedsdirektør, men forfatter og iværksætter i Silicon Valley. Ikke desto mindre står han bag et af de mest indflydelsesrige dokumenter under Corona-krisen: The Hammer and the Dance. Dokumentet er læst grundigt i Statsministeriet, ligesom det er sket i Norge og Tyskland, hvor strategien direkte refererer til ”Hammer und Tanz”. Pueyo er nøgleperson i et initiativ af »almindelige borgere« verden over, herunder mange sundhedseksperter. Dokumentet, der blev udsendt for én måned siden, gjorde op med den ”afbødningsstrategi”, der dengang var god latin hos mange af vestens politikere og sundhedsbureaukratier. På tirsdagens pressemøde forklarede Mette Frederiksen: »Nogle amerikanere har udtrykt det sådan, at vi er i gang med en hammer og en dans. Først skal man slå hårdt ned med en hammer, så man ikke kommer op i det røde scenarie, bagefter skal en hel befolkning lære at leve med Corona og håndtere den, så vi bliver ved med at holde smitten nede«. Tomas Pueyo skitserer, hvordan landene først skal lukke ned, så sundhedssystemet ikke bryder sammen. Siden indledes en længere dans om det magiske R – det antal nye smittede, som hver Corona-patient skaber. R skal holdes under 1 og helst tæt på 0. Midlerne er at holde afstand, også når samfundet åbner op, god hygiejne og frem for alt: teste bredt og opspore alle, der har været tæt på en smittet. Blandt hjemlige akademikere og journalister er det et udbredt synspunkt, at forfattere og andre lægfolk skal klappe i og overlade krisehåndteringen til de sundhedsfaglige eksperter. Vi kan prise os lykkelige for, at den 33-årige...Efter Corona-krisen skal vi genfinde ”ånden fra ’45”
Klumme i Jyllands-Posten 6.4.2020 Af Lars Olsen Jeg er årgang 1955. På den indre nethinde ser jeg Winston Churchills begravelse i 1965. Familien var samlet hos moster Asta, en af de få der havde fjernsyn. På det sort-hvide tv fulgte vi en hel verdens farvel til 2.verdenskrigs store statsmand. Far og mor undrede sig: Hvorfor valgte briterne ikke Churchill ved efterkrigsvalget i 1945? Filmen ”The spirit of ’45” giver forklaringen, og den er tankevækkende hér under Corona-krisen. Churchill var en formidabel leder under krigen, men ude af trit med den folkelige dagsorden i sommeren ’45. Filminstruktøren Ken Loach bruger en blanding af dokumentarfilm og interviews med briter, der oplevede 1930’erne og 1940’erne (”the spirit of ’45” kan ses gratis på filmstriben.dk). Mange briter huskede stadig 1.verdenskrig, hvor menigmand kæmpede i skyttegravene, men vendte hjem til klasseskel og fattigdom under 1930’ernes krise. Vi var borgere i verdens største imperium, men boede i det værste slum, konstaterer en ældre arbejder. Og Labour vandt en jordskredssejr på solidarisk patriotisme: Nationen stod sammen og tævede nazisterne, nu skal vi i fællesskab bygge boliger, skoler og hospitaler. Noget lignende skete i Danmark. Ved valget i ’45 rykkede danskerne så langt til venstre, at Kommunisternes fremgang fik Socialdemokratiet til at opgive regeringsmagten, men i 1947 vendte Hans Hedtoft tilbage. Og de næste årtier støbte fundamentet til den velfærdsstat, vi kender i dag. Også i andre lande var årtierne efter krigen en epoke med øget velfærd, mindre klasseskel og større social mobilitet. Den kollektive erfaring fra krise og krig omsattes i genopbygning og sociale fremskridt. Hvad sker der efter Corona? Vi ved det ikke,...Tv hylder hverdagens helte – husk dem efter Corona-krisen
Klumme hos Fagbladet 3F 30.3.2020 Af Lars Olsen Lørdag aften sendte TV2 et stort anlagt show: Danmark står sammen. Det var med både kronprinsen, statsministeren og kendte musikere, som spillede fra deres hjem og altaner – en tak til de danskere, der holder samfundet i gang. Showet hyldede sundhedspersonalet, men også mange andre. Med en mikrofon på en lang stang interviewede en reporter nogle af dem: Skolelæreren, der underviser børnene over nettet. Kassemedarbejderen, der sidder i supermarkedet bag plexiglas. Renovationsarbejderen, der kæmper med overfyldte skraldespande – mange er hjemme under krisen. Buschaufføren, der kører med nødvendige, men halvtomme, busser. »Når du skal ud og handle, når vores skraldespand bliver tømt, når du skal med bussen – smil og sig tak,« sluttede reporteren. Men hov, glemte han ikke nogle? Hvor var finansanalytikeren, der har travlt med at jonglere med millionerne? Og hvad med seniorkonsulenten og hans vigtige rapporter om, at vi andre skal være omstillingsparate? De glemte også topchefen, der er ophængt med at uddele fyresedler. Tv2 modtager givetvis en klage over dette ensidige program fra Liberal Alliance og tænketanken Cepos. Eller gør de? I dag kan de fleste af os se hvilke samfundsgrupper, der er afgørende for samfundet. Til daglig er det imidlertid ikke dem, der får mediernes opmærksomhed – eller de højeste indkomster. Jeg har, sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, udsendt flere bøger om klasseskel i Danmark – og lige nu arbejder vi på en ny bog. Vi dokumenterer ikke kun, at den økonomiske ulighed stiger, og at toppen i samfundet rager til sig som aldrig før. Vi ser også tankevækkende ændringer i overklassen – selvstændige, topchefer og specialister...Tør Mette Frederiksen tage det endelige opgør med teknokraterne?
Kronik i Jyllands-Posten 27.3.2020: Af Lars Olsen Sundhedsteknokratiet i Danmark og Sverige har fejlvurderet den nye corona-virus, og WHO og Imperial College i London anbefaler en anden strategi. Mette Frederiksen står foran et afgørende valg. Søndag morgen havde TV2 News to nyheder fra vores europæiske nabolande. Den ene var fra Italien. I en følelsesladet tale bekendtgjorde premierminister Giuseppe Conte, at mange af landets virksomheder nu også lukkes ned. Den anden var fra Sverige. Her bekendtgjorde skisportssteder, at der lukkes for – afterski. Sverige har valgt en langt mere afventende kurs end Danmark, det meste af samfundet kører videre som før. Det sker efter råd fra den ”sundhedsfaglige ekspertise”, anført af sundhedschef Anders Tegnell. Et gigantisk eksperiment, der kan koste dyrt i både menneskeliv og tillid til ”folkehjemmet”. Når Danmark har lukket store dele af samfundet ned, skyldes det at politikerne, med Mette Frederiksen i spidsen, har sat sig igennem overfor sundhedsteknokratiet. Det stiller os formentlig gunstigere end andre lande, at nedlukning og begrænsning af smittespredningen blev gennemført relativ tidligt i forløbet. Nu står kredsen omkring statsministeren imidlertid overfor et afgørende valg: Skal det hjemlige sundhedsteknokrati bankes endegyldigt på plads til fordel for WHO og internationale eksperter? Regeringen i Norge har netop skiftet anti-corona-strategi, og meget taler for, at noget lignende er på vej i Danmark. Sundhedsstyrelsen, sekunderet af Statens Serum Institut, har systematisk fejlvurderet den nye virus og dens ødelæggende konsekvenser. Først vurderede Sundhedsstyrelsen, at der var »lav risiko« for smitte i Danmark – de første danskere kom hjem fra corona-ramte områder uden systematiske test eller obligatorisk karantæne. Siden lød meldingen, at der var lav risiko for...Corona-krisen flytter magt fra teknokratiet til de folkevalgte
Klumme på jp.dk 19.3.2020 Af Lars Olsen Mette Frederiksen kuldkastede sundhedsteknokratiet for at undgå italienske tilstande. Det bestandige krav om »evidens« er en djøfiseret afsporing af samfundsdebatten. Et spøgelse går gennem Europa – Corona’ens spøgelse. Store dele af Europa er lukket ned, men det er ikke sket i samme omfang og tempo. Danmark er gået forrest. Vi er det land, der tidligst i forløbet satte bredt ind for at bremse epidemien. Italien, Spanien og Frankrig har indført delvist udgangsforbud, men det er sket efter dødstal, vi (endnu) ikke har set herhjemme. I Danmark mobiliseres velfærdsstaten og civilsamfundet i en gigantisk forebyggende indsats for at hindre et kollaps i sundhedsvæsenet. Det afgørende skifte indtraf onsdag den 11.marts. Først på eftermiddagen holdt chefen for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, pressemøde – det var business-as-usual. Om aftenen var statsminister Mette Frederiksen anderledes dramatisk: Danmark er i en sundhedskrise, og store dele af samfundet lukkes ned. Koreografien var på plads. Mette Frederiksen var flankeret af politichefen i uniform; det var statsmagten, der trådte i karakter. Det sundhedsfaglige teknokrati havde foretrukket en mere afventende strategi. Det blev klart nogle dage efter, da regeringen også lukkede grænserne. Brostrøm gik på tv og lagde afstand til grænselukningen. Dét blev straks grebet af globaliseringsglade Radikale, Konservative og dele af venstrefløjen. Magtkampen mellem politikere og sundhedsteknokrati blev skåret ud i pap af Brostrøms forgænger, Else Smith, i Politiken i søndags: »Tidligere sundhedsdirektør: Intet sundhedsfagligt belæg for at lukke ned«. Else Smith påpegede, at »den epidemiologiske litteratur« ikke anbefaler lukning af skoler uden smittede, og at influenza også dræber mange: »Det er jo ikke ebola. Men så gør politikerne...Columbus, canarii, karneval – et andet Gran Canaria
Klumme i Jyllands-Posten 9.3.2020 Af Lars Olsen Som tusindvis af andre flygtede Karin og jeg fra den grå og regnfulde vinter og fik ladet batterierne op på Gran Canaria. Turen startede dramatisk. Vi landede med det sidste fly, før en usædvanlig sandstorm stoppede al flytrafik. I dagevis var alt indhyllet i sand, der blæste hertil fra Sahara og trængte ind alle vegne. Det gav tid til min nørdede interesse: Det historiske. Hovedbyen Las Palmas er en perle: Autentiske spanske kvarterer og ikke mindst den gamle bydel Vegueta med katedral og hundredvis af klassiske huse fra den tidlige kolonitid. Spaniernes kolonisering af Gran Canaria startede i 1478, og få år senere – i 1492 – var Las Palmas sidste station før Columbus verdenshistoriske rejse til Amerika. Columbus-museet ligger i den tidligere guvernørbygning, hvor han præsenterede akkreditiverne fra dronning Isabella. Museet giver en nærmest fysisk fornemmelse af, hvordan rejsen ændrede datidens verden. I en sal med gamle kort findes en nøjagtig kopi af verdens første globus, skabt af den tyske geograf Martin Behaim – også i 1492: Europa er som vi kender, Afrika også nogenlunde med, men Asien er al for stort – og Nord- og Sydamerika mangler! På kortene fra de næste århundreder toner ”Den nye Verden” gradvist frem på verdenskortene. Et andet spændende rum genskaber Columbus’ kahyt på karavellen El Nina. Søfolkene sov ofte på dækket, men Columbus havde kahyt med seng, stol, bord og stabler af kort. Ikke luksus, men som et rimeligt hotelværelse. Columbus blev længere end planlagt på De kanariske Øer. De tre skibe skulle repareres og have forsyninger, men det havde formentlig også en...
