Omsider: Den ufortalte historie om striden bag demokratiet
Klumme i Jyllands-Posten 13.1.2020 Af Lars Olsen Jule- og nytårsferien bød på et nyt spændende bekendtskab: ”De stridbare danskere”. Moppedrengen på 542 sider beskriver de konflikter og kampe, der fra 1848 til 1920 banede vej for folkestyret. En dramatisk historie, der lagde fundamentet til det Danmark, vi kender i dag. Forfatteren er René Karpantschof, der er fhv. bz’er og i nogle år blev brugt som tvivlsom medie-ekspert i radikaliserede venstrefløjsbevægelser. ”De stridbare danskere” har anderledes substans. Det er historikeren, sociologen og den eminente fortæller, som kaster nyt lys over vores historie: I bogens start i 1840’erne møder vi bondeagitatoren Peder Hansen, der til fods rejser Sjælland og Lolland tyndt for at organisere det store flertal, bønderne, i landboforeninger og læseselskaber. Det var Københavns nationalliberale borgerskab, som udvirkede enevældens fald og grundloven i 1849, men et vigtigt – og ofte ufortalt – bagtæppe var tiltagende bondeuro og frygt for en social revolte. Vi har ofte hørt fortællingen om Grevinde Danner: Tjenestepige-datteren, der blev danser på Det Kgl. Teater og gift med Frederik den 7. Hun var ugleset i overklassen, men det handlede ikke bare om snobberi. Grevinden overtaler kongen til demokratiske beslutninger og får i 1859 sågar udnævnt en statsminister fra Venstre. Virakken om Danner »handlede også om klassekamp og den politiske magt«, påpeger René Karpantschof. Til forskel fra en del andre akademikere kan manden fortælle en historie. ”De stridbare danskere” skifter flot mellem store politiske konflikter og levende mennesker. Især 1880’erne skabte »ondt blod« mellem danskerne. Estrup regerede udenom Folketinget, Venstre dannede riffelforeninger, og på Nørrebro drømte den unge seminarist Jeppe Aakjær om, at »bondehæren med rifler«...Humlebæk’er stiller op til Tryg-valg
Fra mandag den 20. januar kan en halv million borgere i Nordsjælland, København og Bornholm stemme ved et vigtigt valg. Kunderne i Tryg og Alka skal sammensætte Repræsentantskabet, der styrer Trygfonden og aktiemajoriteten i Danmarks største forsikringsselskab, Tryg. Blandt kandidaterne er journalist og forfatter Lars Olsen, der bor i Humlebæk og blev valgt til Repræsentantskabet i 2015: »Trygfonden er Danmarks største almennyttige fond, og jeg har gjort en forskel i Repræsentantskabet. Jeg tog initiativ til Projekt Seniorarbejdsliv, der arbejder for større tryghed for seniorer på arbejdsmarkedet«, siger Lars Olsen og fortsætter: »Trygfondens store målinger viser, at den ellers så bredt favnende tryghed i det danske samfund er under pres. En vigtig årsag er, at mange ikke kan arbejde til de er 68 eller 70, sådan som politiske reformer antager. Trygfonden skal være langt mere aktiv, når det gælder utrygheden blandt almindelige danskere«. Valget til Tryghedsgruppens Repræsentantskab bliver et kampvalg. Der er 72 kandidater til kun 21 pladser. Mange af kandidaterne bor i København eller nord for byen, men det nordøstlige Sjælland er svagt repræsenteret. Den lokale afdeling af 3F – 3F Nordsjælland Øst – anbefaler på sin Facebook-side Lars Olsen: »Det er vigtigt med en lokal kandidat fra kommunerne Fredensborg og Helsingør. Det giver et vågent øje på ansøgninger fra lokalområdet. For nogle år siden kunne jeg eksempelvis overrække en større donation til projektet ”Fra små til store smil”, der arbejdede med skilsmissebørn i Helsingør,« fortæller Lars...
