Læren af Corona-krisen

Jeg har skrevet en hel stribe kommentarer til Corona-krisen. Jeg blev tidligt optaget af favntaget mellem folkevalgte og eksperter/embedsmænd, som jeg i sin tid beskrev i bogen ”Eliternes Triumf”. Få dage efter nedlukningen af Danmark den 11.marts fremhævede jeg, at »Mette Frederiksen kuldkastede sundhedsteknokratiet for at undgå italienske tilstande«. Klummen er interessant i lyset af den senere debat, hvor borgerlige politikere og medier borer i, hvem der rådede Mette Frederiksen til nedlukningen. Ingen, der fulgte debatten i marts, var i tvivl om, at det var en – nødvendig – politisk beslutning. I en kronik sidst i marts udfolder jeg forløbet og skitserer de konkurrerende Corona-strategier, der prægede debatten i starten af pandemien. Du kan også læse om det indflydelsesrige borgerinitiativ hammer & dans, der inspirerede den danske regering, ligesom jeg har skrevet om Corona’en set fra Bornholm, beskrevet den borgerlige splittelse, og hyldet hverdagens helte og kølhalet...

Corona-krisen viser Over-Danmark, når det er værst

Manuskript til Fagbladet 19.6.2020 Af Lars Olsen   For højtlønnede lobbyister og meningsdannere findes »samfundssind« kun i fremmedordbogen. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen går foran med et skidt eksempel. Regeringens håndtering af Corona’en får topkarakter: Hele 85 procent af danskerne støtter den. Nogenlunde som i Norge og Finland – og langt over andre europæiske lande. Det er imidlertid ikke jævne danskere, der sætter dagsordenen i medierne. Og blandt de bedrestillede klasser er der i disse uger en frustration, som grænser til raseri: »Det er fredag aften. Jeg rejser mig fra den rødternede dug på restaurant L’Education Nationale ved 23-tiden. God mad, bedre vin og endnu bedre selskab, men nu er det tid til at komme hjem inden spærretid – virus er jo farligere efter midnat,« skrev Lars Løkke Rasmussen ironisk i BT. Og den festglade eks-statsminister fortsatte: »Også jeg skal dø – en dag. Men jeg har tænkt mig at gøre det med støvlerne på. Og derfor tillader jeg mig at sige … det må slutte nu!«. Lægen Ida Donkin svarede: »Kære Lars Løkke, det handler ikke kun om dig«. I Berlingske mindede hun om de svage grupper, der kan dø af Corona – »jeres forældre, jeres kræftsyge nabo eller den treårige med nedsat immunforsvar«. Lars Løkke er imidlertid ikke alene. Lobbyister har i månedsvis haft fri leg i medierne, direktøren for arbejdsgiverorganisationen Horesta, Katia Østergaard, har nærmest slået sin seng op hos TV News. Lige nu diskuterer vi så sommerens rejser. Regeringens åbning af grænserne, med skelen til landenes smittetryk, er for lidt, for sent og forvirrende – den får fuld skrue hos redaktører og studieværter med godt...

En ny generations socialdemokrater

»Med Mette Frederiksens overtagelse af formandsposten kom en ny generation af 35-45-årige til i Socialdemokratiet. Den nye generation har en anden selvforståelse end Thorning-Corydon. For sidstnævnte er politik professionel ledelse, baseret på evidens fra embedsmænd og eksperter… Den nye generation ser derimod sig selv som de folkelige klassers repræsentanter i samfundseliten«. Jeg markerede etårsdagen for det nye flertal i dansk politik med et essay i Politiken. Her kan du læse om den nye generation, der har magten i Socialdemokratiet og Danmark, deres verdensbillede – og hvorfor Danmark bryder med den europæiske...

Efter coronakrisen skal arbejderklassens tryghed prioriteres, ellers rammer den demokratiske krise

Essay i Politiken 31.5.2020 Forfatter og journalist: Efter coronakrisen skal arbejderklassens tryghed prioriteres, ellers rammer den demokratiske krise Sociale skel og utryghed har fået Europas arbejderklasse til at satse på gule veste og Brexit. Danmark er en undtagelse: Her sætter arbejderklassen sin lid til, at Socialdemokratiet kan genskabe trygheden. Det løfte skal indfris, ikke mindst i en krisetid. Af Lars Olsen   CORONA SÆTTER DAGSORDENEN over hele Europa. Det er stadig sundhedskrisen med dens dødstal og dystre beretninger, der dominerer nyhedsstrømmen – men under overfladen lurer en social krise. Syv af ti italienere frygter, at landets økonomiske krise udløser et socialt opgør. I Frankrig mener 60-70 procent, at staten ikke siger sandheden. »Vi ser, hvordan ”Underfrankrig” reagerer mod teknokraterne. Vi genfinder De Gule Vestes temaer med ideen om, at den politiske klasse svigter«, sagde direktøren for analyseinstituttet Ifop, Jérôme Fourquet, for nylig til Politiken. Europa oplever i disse år en kløft mellem store befolkningsgrupper og det etablerede politiske system. Ikke mindst arbejderklassen vender ryggen til de partier, der ellers repræsenterede dem. I 2016 skabte en koalition af den engelske arbejderklasse og konservative EU-skeptikere flertal for Brexit. I 2018-19 rystedes Frankrig af Gule Veste, en protestbevægelse fra lønmodtagere i »det perifære Frankrig« udenfor storbyerne. Kløften udspringer af en repræsentationskrise: Arbejderklassen og den lavere middelklasse føler sig ikke længere repræsenteret i politik, der ofte domineres af storbyernes højere middelklasse. Over det meste af Europa er de socialdemokratiske og socialistiske partier i krise, og fremgang for mindre grønne og røde partier kan ikke opveje nedturen. Gennem 10’erne er pendulet i de fleste lande svinget til højre. Danmark er et bemærkelsesværdigt brud på dette...

Rapport fra Bornholm: Åbn hér før i hovedstaden

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 18.5.2020 Af Lars Olsen   Disse linjer skrives i et lille træhus med kig til Østersøen. Vi er på Bornholm, hvor jeg arbejder på en ny bog, og Karin har en masse familie – så vi har været hér utallige gange. Jeg elsker Bornholm i maj. Foråret kommer senere herovre, naturen står i al sin vårgrønne pragt, og der er mere roligt end i de overrendte sommermåneder. I år er hér imidlertid stille, alt for stille. Restauranterne er lukket, det samme er butikkerne med hjemmelavet is, det ellers så livlige Svaneke Torv ligger øde hen. Bornholmerne opfører sig utrolig Corona-pænt. De holder afstand og går høfligt til side i Brugsen. Folk er mere hensynsfulde end hjemme i Humlebæk, hvor de igen er mere hensynsfulde end inde i København. Kulturforskellene er tydelige.   De næste uger bliver spændende. Forhåbentlig betyder genåbningen, at restauranter og flere butikker åbner og skaber byliv. Corona’en har aflyst Bornholms store begivenhed, Folkemødet, der plejer at skyde sommersæsonen i gang. Men det behøver ikke gå helt galt. Der er godt gang i sommerhusudlejningen, danskerne holder ferie herhjemme. Grundlæggende går det også bedre. Lige før Corona bragte ”Danske Kommuner” et jubel-interview med borgmester Winnie Grosbøl: »Fra klynkevulkan til optimistisk ø.« Ups, seks dage efter lukkede statsministeren store dele af Danmark – og Bornholm. Men: Nedgangen i folketallet er vendt, der bygges tusinde nye boliger frem til 2028, Bornholm har fundet sine styrker i turisme, helst hele året, og i det nye brand som fødevare-ø. Saltstegte sild, oste, pølser, bornholmsk sennep, sågar en Michelin-restaurant – heldigvis lykkedes det med det yderste af neglene...

Corona-krisen bliver politikkens ultimative genkomst

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 4.5.2020 Af Lars Olsen »Den nødvendige politik«. Sådan karakteriserede daværende finansminister Bjarne Corydon i 2013 sin regerings krisepolitik. Mange sang med på nødvendighedens melodi, neoliberale økonomer svingede taktstokken, og krisepolitikken blev til i brede forlig mellem S-R-SF og de blå partier. Siden er glansen gået af Sct. Gertrud. Under Mette Frederiksen er Socialdemokratiet rykket til venstre og betragter Thorning-Corydon-epoken som en pinlig historisk parentes. Også tænksomme borgerlige stiller spørgsmål ved nødvendighedens afpolitisering, tag Søren Pinds opgør med »økonomismen« og det almægtige Finansministerium. Og Bjarne Corydon? Han har foretaget det nødvendige skifte til Børsen…   Med Corona-krisen har vi så lært det igen. I starten troede mange, at håndteringen skulle overlades til sundhedsteknokratiet og dets ”evidens”. Nu står det klart, at der også blandt sundhedseksperter er forskellige ”skoler”, med hver deres Corona-strategi. Vi så det senest i onsdags, da Danmark skiftede teststrategi og omsider nærmede sig WHO’s »test, test, test«. Fremover skal også folk uden symptomer testes og advare tætte kontakter ved smitte. For få uger siden blev omfattende test ellers anset for unødvendige, strategiskiftet var da også indhyllet i newspeak: »Jeg vil ikke sige, at vi har ændret holdning. Jeg vil sige, vi fagligt har udviklet os,« sagde sundhedsdirektør Søren Brostrøm i JP. Initiativet til den nye teststrategi kommer heller ikke fra Brostrøm, men fra Sundhedsministeriet og Statsministeriet. Sådan var det også, da Mette Frederiksen den 11.marts nedlukkede Danmark og siden sænkede grænsebommene. Det samme skete i Norge, hvor konservative Erna Solberg 24.marts satte sig igennem overfor Folkhelseinstituttet og gennemførte en ny Corona-strategi med massetest/opsporing af kontakter. Corona-krisen har styrket kontakten mellem de folkevalgte...

Penge eller liv? Corona splitter de borgerlige

Klumme i Fagbladet 3F 28.4.2020 Af Lars Olsen   Mette Frederiksen genåbner Danmark gradvist – ligesom konservative regeringschefer i Norge og Tyskland. Men de presses af en liberalistisk genåbningsbølge, der kan få smitten til at eksplodere og koste tusindvis af liv. I lørdags havde to aviser vidt forskellige forsider: I Politiken var der fire grafer. I Spanien, Holland og England er der langt flere døde end normalt på grund af Corona. Grafen fra Danmark er meget bedre: Vi er sluppet nogenlunde igennem, fordi store dele af samfundet blev lukket ned tidligt i epidemien. Jyllands-Postens budskab var et ganske andet: »Blå partier kræver klare svar om danskernes sommerferie«, dundrede forsiden. Kan vi rejse til udlandet til sommer? »Regeringen skylder både forbrugerne, rejseselskaberne og de mange sommerhusejere med tyske bookinger klarhed over, hvordan de er stillet, mener V, K og DF«. Budskabet blev prompte tophistorie på TV2 News, der time efter time fører kampagne for maksimal genåbning. Men: Det er stemmefiskeri af værste skuffe. For ingen aner, hvordan en Corona-ramt verden ser ud til sommer. Danmark har indtil nu holdt skindet på næsen, fordi statsminister Mette Frederiksen lukkede ned allerede 11.marts. Efter påske indledtes så en gradvis genåbning af skoler, daginstitutioner og arbejdspladser, men først om 1-2 uger ved vi, om det får antallet af smittede til at stige dramatisk. At forlange »klarhed« om situationen til sommer, er ikke andet end politisk plattenslageri. Alligevel er budskabet interessant. De borgerlige partier er i et dilemma: Skal de følge konservative regeringsledere i Norge og Tyskland, der – ligesom Mette Frederiksen – er forsigtige af hensyn til smittefare og menneskeliv? Eller skal de lægge...

Virus skal have en omgang hammer og dans

Klumme i Jyllands-Posten 20.4.2020 Af Lars Olsen   Tomas Pueyo er hverken virolog eller sundhedsdirektør, men  forfatter og iværksætter i Silicon Valley. Ikke desto mindre står han bag et af de mest indflydelsesrige dokumenter under Corona-krisen: The Hammer and the Dance. Dokumentet er læst grundigt i Statsministeriet, ligesom det er sket i Norge og Tyskland, hvor strategien direkte refererer til ”Hammer und Tanz”. Pueyo er nøgleperson i et initiativ af »almindelige borgere« verden over, herunder mange sundhedseksperter. Dokumentet, der blev udsendt for én måned siden, gjorde op med den ”afbødningsstrategi”, der dengang var god latin hos mange af vestens politikere og sundhedsbureaukratier. På tirsdagens pressemøde forklarede Mette Frederiksen: »Nogle amerikanere har udtrykt det sådan, at vi er i gang med en hammer og en dans. Først skal man slå hårdt ned med en hammer, så man ikke kommer op i det røde scenarie, bagefter skal en hel befolkning lære at leve med Corona og håndtere den, så vi bliver ved med at holde smitten nede«. Tomas Pueyo skitserer, hvordan landene først skal lukke ned, så sundhedssystemet ikke bryder sammen. Siden indledes en længere dans om det magiske R – det antal nye smittede, som hver Corona-patient skaber. R skal holdes under 1 og helst tæt på 0. Midlerne er at holde afstand, også når samfundet åbner op, god hygiejne og frem for alt: teste bredt og opspore alle, der har været tæt på en smittet. Blandt hjemlige akademikere og journalister er det et udbredt synspunkt, at forfattere og andre lægfolk skal klappe i og overlade krisehåndteringen til de sundhedsfaglige eksperter. Vi kan prise os lykkelige for, at den 33-årige...