Tryg-valget 2020

Jeg blev i februar 2020 genvalgt til Repræsentantskabet i Tryghedsgruppen, som styrer Trygfonden og aktiemajoriteten i Tryg. Trygfonden skal sætte stærkere ind mod den voksende folkelige utryghed, der fremgår af fondens egne målinger – denne artikel fra valgkampen fortæller lidt om valget og hvad der er på spil i Trygfonden. Jeg var også blandt forfatterne til et debatindlæg i Politiken: Vi skal demokratisere Danmarks mange medlemsejede virksomheder, så de ikke overlades til lukkede rum i...

50 år med hf: Uddannelse bør ske gennem hele livet

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 18.11.2019 Af Lars Olsen Så fik vi med manér fejret 30-året for Berlin-murens fald. Jubilæer er gode til at sætte fortid og nutid i perspektiv. Et andet knap så dramatisk er hjemligt – 50-året for de første hf’ere i 1969. Hf er et af de få strukturelle nybrud i dansk uddannelsespolitik, og nok så interessant: rationalet bag er lige så inspirerende som dengang. Et lille kig tilbage: Med 1960’ernes uddannelseseksplosion var der brug for en ny adgangsvej til læreruddannelsen, der ikke dengang krævede studentereksamen. Men undervejs fik politikerne blod på tanden og skabte en ny »færdselsåre« i hele uddannelsessystemet – som den senere V-statsminister Poul Hartling udtrykte det. En ny adgangsvej fra folkeskolen til det videregående uddannelsessystem. For hf’s “far”, den socialdemokratiske undervisningsminister K.B.Andersen, var det afgørende, at uddannelserne blev åbnet for voksne og lidt mere erfarne unge. Mennesker, der havde været nogle år i »det praktiske erhvervsliv« og måske lært noget på teknisk skole, højskole, landbrugsskole el.lign. »Det er klart, at undervisningen til Højere Forberedelseseksamen må tage udgangspunkt i et vist almindeligt kundskabsniveau, ellers kan den ikke lægges til rette. Men der skal ikke stilles krav om, at dette kundskabsniveau skal være nået på nogen bestemt måde eller konstateret ved ganske bestemte eksaminer,« skrev K.B.Andersen og fortsatte: »Vi har i det nuværende uddannelsessamfund ikke råd til at lade være at gøre brug af betydelige intelligens- og modenhedsreserver, blot fordi de ikke finder vej gennem det traditionelle skolemønster«.   Den to årige hf fungerer i dag som “second chance” for unge, der har droppet ud af andre uddannelser og måske arbejdet et par år,...

Herrefolk i lycra – opfører sig som cykelstiens ariske race

Klumme i Jyllands-Posten 4.11.2019 Af Lars Olsen Hvorfor er andre trafikanter så vrede på lycra-cyklisterne? Hvorfor får lycra-klædte mænd på racercykler folk til at se rødt? Spørgsmålet stilles i JP af Martin Weibel, cand.mag. og kommunikationskonsulent hos DBU. Han fortæller om chikane fra bilister: »Det mærkelige er, at det kun er, når jeg hopper i det  aerodynamiske lycratøj, at jeg bliver råbt ad. Og det er kun, når min cykel har gedebukkestyr, at jeg må acceptere tætte bilkørsler og chikane. Så snart jeg cykler på min citybike i jeans og overgangsjakke, er alt godt,« skriver Martin Weibel forundret. Allerførst: Chikane som den, der beskrives i indlægget, er uacceptabel. Det undrer også mig, at visse bilister er så aggressive, også overfor andre bilister. Men når det er sagt, så må Martin Weibels undren vække – undren. For sådan fungerer grupper og uniformering. Hvis du møder en 40-årig mand på motorcykel, så ser du en motorcyklist. Hvis han tillige er iklædt læderjakke og rygmærker fra Hells Angels, så ser du en rocker. Og virkeligheden er, at rigtig mange af os har dårlige erfaringer med racercyklister i lycra-outfit. I JP handler indlæg og artikler især om lycra-cyklister contra bilister. I det tæt befolkede hovedstadsområde, hvor jeg bor, er det imidlertid nok så meget lycra-racere contra os almindelige cyklister: Jeg bruger dagligt cyklen til både transport og motion. Gang på gang overrumples jeg af de sammenbidte og selvhøjtidelige racere, der betragter cykelstien som deres personlige træningsbane. På et tidspunkt blev jeg passeret af 5-6 lycra-racere, der pressede mig helt ud til grøftekanten. »I opfører jer som om, at I ejer det hele,« råbte...
21