Systemskiftet 2019

Jeg har i flere artikler og klummer skrevet om den markante røde og grønne valgsejr den 5.juni: Et essay i Politiken sætter Arnes tur i perspektiv: Med udspillet om tidlig folkepension flyttede Socialdemokratiet store arbejdergrupper fra DF. Det mobiliserede samfundslag, der i andre lande ifører sig Gule Veste eller vender ryggen til politik. At gøre kravet til virkelighed lægger et kolossalt ansvar på det nye flertal og især Mette Frederiksen. Den »røde« valgsejr vakte stor debat ude i Europa. Paradoksalt nok vakte systemskiftet ikke kun glæde blandt europæiske socialdemokrater og socialister, en del tog højlydt afstand fra den danske formel. Du kan også læse en ældre klumme i Jyllands-Posten. Flere måneder inden valget vovede jeg et øje og forudså et systemskifte med klar sejr til...

Hed tysk og engelsk debat om det danske valg

Klumme i Jyllands-Posten 24.6.2019 Af Lars Olsen   Det er sjældent, at et dansk valg udløser så meget debat i Europa. Valget 5.juni vækker opsigt på grund af den klare røde og grønne sejr – og vejen dertil. Mette Frederiksen har udført »et spagat mellem venstreorienteret socialpolitik og stram asyl- og indvandringspolitik«, skriver tyske Konrad Adenauer Stiftung. Med dette spagat ramte Socialdemokratiet med stor præcision folkestemningen. »Den blå blok er efter dette valg svækket og oven i købet splittet. Det vil vare en del tid, før de igen kan opstille et stabilt alternativ, som er i stand til at vinde flertallet,« konkluderer den borgerlige tyske tænketank. Jeg har tidligere på denne plads kaldt det en ny formel imod populisterne, og den skaber splid hos de kriseramte tyske socialdemokrater. Få dage efter valget opfordrede en af SPDs tunge drenge, Sigmar Gabriel, til at se mod København. Den fhv. SPD-formand fremhævede, at S i Danmark stiller de »ubekvemme spørgsmål« i udlændingepolitikken, som SPD-toppen kryber udenom. Partiledelsen tog prompte afstand. »SPD kan lære, at det med en klar socialøkonomisk kurs lykkes at erobre flertallet. Om man i Tyskland kan vinde arbejdere og andre skuffede gennem en migrationskritisk kurs er mere tvivlsomt«, skriver SPD-magasinet Vorwärts. Det advarer imod, at S med den stramme indvandringspolitik »overtager højrefløjens verdensbillede.«   Det er en udbredt forestilling, men ikke desto mindre forkert. Stram indvandringspolitik er et nødvendigt forsvar for velfærdsstaten. Det påpeger en analyse i det venstreorienterede britiske New Statesman. Forfatteren er udviklingsøkonom Paul Collier, som er fhv. forskningschef i Verdensbanken. Efterkrigstidens velfærdsstater gjorde Danmark og Norge til »de mest succesfulde samfund, der nogensinde har eksisteret«, skriver...

Akademisk dominans

Uddannelse er en vigtig markør i klassesamfundet 2.0. Kun 11 procent af danskerne har akademiske uddannelser, men de sidder tungt på samfundets magtpositioner og prioritering. I det nye Folketing er seks ud af ti akademikere, mens relativ få er faglærte og ufaglærte – som befolkningens store flertal. Akademiske uddannelser snupper også løvens part af uddannelsesmilliarderne. 53 procent af midlerne til uddannelse efter folkeskolen går til det mindretal, der tager lange akademiske uddannelser. Arbejdere på gulvet oplever, at samfundet indrettes til fordel for dem med lange uddannelser og toneangivende poster. I denne klumme kan du læse folk fra 3F og FOA fortælle med egne...

Akademikere sidder tungt på det nye Folketing

Klumme i Jyllands-Posten 17.6.2019 Af Lars Olsen   Tømrere, havnearbejdere, sosu-assistenter… Det er  stillingsbetegnelser i det nye Folketing, men ikke ret mange. Kun 17 af de nye MF’ere er faglærte eller ufaglærte, sådan som befolkningens store flertal. Derimod er seks ud af ti akademikere eller studerende på lange uddannelser. Det viser en optælling i A4 Nu. Den mest skæve folketingsgruppe har Radikale, der består af 14 akademikere og to journalister. Den mest blandede er Dansk Folkeparti, som har nogenlunde lige mange akademikere, mellemuddannede og faglærte/ufaglærte. Tingets største parti, Socialdemokratiet, blev vælgermæssigt et mere rendyrket arbejderparti, men folketingsgruppen domineres fortsat af akademikere. Kun seks af 48 har arbejderbaggrund. Jeg har deltaget i debatten, siden jeg kortlagde skævheden i ”Eliternes Triumf”. Akademikernes dominans er et brud på det klassiske folkestyre, så sent som i 1977 var næsten halvdelen af Folketinget faglærte og ufaglærte: Arbejdere hos Socialdemokratiet og venstrefløjen, landmænd hos Venstre, håndværksmestre hos Konservative. Jeg håbede, at valget ville gøre Folketinget lidt bredere, men skævheden er stort set som før.   Er dét overhovedet et problem, spørger akademikere. Ja, vi ville da aldrig acceptere en lignende skævhed mellem mænd og kvinder, hér anses et nogenlunde repræsentativt Folketing som vigtigt for både vælgere og beslutninger. Men sådan er det også med social bredde. Vælgerne skal kunne spejle sig i politikerne. Mange oplever, at nogle akademiske politikere – selvfølgelig ikke alle – lever på en anden planet og taler et sprog, som de ikke forstår. Tag en folkelig ikke-akademiker som Pia Kjærsgaard, som en radikal toppolitiker i sin tid kaldte »den lille mopsede hjemmehjælper«. Uanset om man er enig eller ej, er Pia...

Hvis Mette svigter Arne, vil det ryste hele folkestyret

Essay i Politiken 16. juni 2019 Af Lars Olsen Forfatter til ”Det forsvundne Folk”   Udspillet om tidlig folkepension var en gamechanger. Det flyttede store arbejdergrupper fra DF til Socialdemokratiet og mobiliserede samfundslag, der i andre lande ifører sig Gule Veste eller vender ryggen til politik. Det lægger et kolossalt ansvar på det nye flertal og især Mette Frederiksen. »NU ER DET Arnes tur«. Med fast blik kiggede 59-årige Arne på os fra plakatsøjler, togstationer og avisannoncer. Den sønderjyske bryggeriarbejder var symbolet på Socialdemokratiets kampagne for tidlig folkepension til arbejdergrupperne. Også de borgerlige inddrog Arne. Det blafrer i vinden, hvem der skal have retten til tidlig pension: »Ikke engang Arne kan få at vide, om han er dækket af udspillet eller ej,« sagde Lars Løkke Rasmussen i valgkampens sidste tv-duel med Mette Frederiksen. Studievært Kaare Quist havde ligefrem talt med Arne selv. Arne havde et direkte spørgsmål til Løkke og hans seniorførtidspension, hvor folk med stærkt nedsat arbejdsevne kan visiteres ud af arbejdsmarkedet. »Hvorfor skal man være slidt så langt ned til sokkeholderne, at man kun kan arbejde to dage om ugen, før man kan få hjælp,« spurgte Arne. »Fordi vi ikke kan have et system, hvor folk bare selv visiterer sig til pension… Det gør Danmark fattigere,« svarede statsministeren. Det er dén slags, der blev bemærket i skurvognene, plejecentrene og kantinerne på industrivirksomhederne. Halvdelen af alle 50+ med fysisk arbejde døjer med regelmæssige smerter, og mange tager piller for at klare arbejdsdagen. Pension var det enkeltspørgsmål, der flyttede flest vælgere fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet.   DEBATTEN OM TIDLIG folkepension synliggjorde og mobiliserede en samfundsgruppe, som ellers er...