Det danske eksperiment

Danmark blev i 2019 et af de mest spændende lande i Europa. Det britiske valg viste endnu engang det europæiske mønster: Labour tabte med et brag, da de tabte den engelske arbejderklasse. Helt anderledes end i Danmark, hvor et klart flertal af arbejderne stemmer »rødt«. I en lidt længere kronik går jeg spadestikket dybere. Jeg drager en parallel mellem Socialdemokratiet i Danmark og Tyskland, hvor SPD holder fast i den politiske korrekthed, har mistet arbejdervælgerne og befinder sig i en historisk krise. Danmark og Portugal er p.t. de to eneste lande, der for alvor bryder den europæiske højredrejning. Op til deres valg i september 2019 gjorde jeg status over Portugal, som jeg har besøgt utallige gange siden revolutionen i...

2019 gjorde Danmark til det mest interessante land i Europa

Klumme i Jyllands-Posten 30.12.2019 Af Lars Olsen Det smerter at slørene falder – og ens ideologiske forestillinger støder frontalt ind i virkeligheden. Sådan var 12.december for dele af den danske venstrefløj. I årevis priste de Corbyn som vejen frem, nu fik Labour det dårligste valg i 80 år. Der var kø ved håndvasken. Corbyns klassemæssige udskiftning af vælgere kunne ses allerede i 2017, og denne gang gik det galt: 48 pct. af arbejderklassen stemte konservativt, kun 33 pct. Labour. Derimod blev Labour størst blandt akademikere og studerende. Årtiers klassemønstre er vendt på hovedet. De gamle arbejderpartier i Europa står i et skisma: Yngre veluddannede storby-vælgere contra arbejderklasse i provinsen. Den britiske politolog Rob Ford beskriver det som »pro-immigration, kulturel venstrefløj« overfor »socialt konservativ, økonomisk venstrefløj«, som er trætte af masseindvandring og løftede kulturliberale pegefingre. De to vælgergrupper kan forenes af social omfordeling, men spaltes af globalisering, lov og orden og frem for alt indvandring. I Danmark er det især indvandrere fra ”mindre udviklede lande”, i Storbritannien millioner af østeuropæere, der har taget jobbene i det post-industrielle England og gjort arbejderklassen til ”left behinds”.   Kredsen omkring Mette Frederiksen har truffet det valg, partifællerne i resten af Europa ikke tør, og retter fokus mod de klassiske S-vælgere: Stram udlændingepolitik, tidlig folkepension til arbejdergrupper, opgør med centralisering og New Public Management… Mærkesager med appel til arbejderklassen og de offentligt ansatte. S er igen Danmarks største arbejderparti, og 58 pct. af arbejderne stemte på de rød-grønne partier. Mens socialdemokratierne i Tyskland, Holland og Frankrig smelter ned, og S-statsministre i Sverige og Finland er i dyb krise, sidder Mette Frederiksen solidt i Statsministeriet....

Valg til Trygfonden: Hvad er på spil?

En halv million mennesker i Hovedstaden, Nordsjælland og Bornholm kan fra 20. januar stemme ved valget til Tryghedsgruppen. Jeg genopstiller til Repræsentantskabet – vi skal sætte stærkere ind overfor den stigende folkelige utryghed. Her er lidt info om valget: Af Lars Olsen Jeg har gjort en forskel i Repræsentantskabet. Jeg tog initiativ til Projekt Seniorarbejdsliv: Når utrygheden stiger i Danmark, så er det en vigtig drivkraft, at alle ikke kan arbejde til de er 68 eller 70: www.seniorarbejdsliv.dk. Projektet leverede afgørende ammunition til debatten om nedslidning og tidlig folkepension, for eksempel at over halvdelen 50+ med fysisk arbejde døjer med ugentlige smerter. De nye analyser slog rigtig godt igennem i medierne. I gruppen Bevar en stærk Trygfond vil vi videre ad den vej. Projekt Seniorarbejdsliv er et af dem, der skal have flere muskler, så det går fra kortlægning til egentlig indsats omkring nedslidning og seniorpolitik. Også på andre områder skal Trygfonden være skarpere og sætte ind mod den stigende folkelige utryghed. Bevar Trygfonden Gruppen Bevar Trygfonden blev oprettet i 2015, valget til Repræsentantskabet i Hovedstaden for fem år siden udviklede sig til en styrkeprøve om Trygfondens fremtid. Liberalistiske kræfter ville reelt opløse fonden og udbetale pengene, der angiveligt tilhører de aktuelle forsikringstagere. Det er imidlertid historisk forkert. Tryg er Danmarks ældste forsikringsselskab, det blev oprettet i 1731 efter Københavns brand. I 2005 blev Tryg børsnoteret – og en del af indtægterne herfra gav for alvor Trygfonden økonomiske muskler. Kapitalen i Tryg er således skabt gennem århundreder og tilhører hele det danske samfund, ikke bare de nuværende forsikringstagere. I gode år modtager forsikringstagerne imidlertid en bonus fra Tryg – og...

Drop flyskam og plantefars – gør noget reelt ved klimaet

Klumme i Jyllands-Posten 16.12.2019 Af Lars Olsen Jeg har ikke meget fidus til fremtidsforskere. Ofte er de rejsende i tvivlsomme spekulationer og høje honorarer. En undtagelse er Jesper Bo Jensen fra Center for Fremtidsforskning, der tit spidder debattens værste fantasifostre. Det skete igen i JP. Jesper Bo Jensen gør opmærksom på elementære kendsgerninger, vi tit overser i klimadebatten: Ja, jorden bliver varmere som følge af drivhusgasser, der for en stor del er menneskeskabt. Ja, vi er tvunget til at sætte kraftigt ind og vende udviklingen. Men husk: Danmarks CO-2-udledning er faktisk faldet, det er lande som Kina, Indien og USA, der buldrer afsted. Det afgørende er international politisk regulering, sådan som det skete i 1980’erne med hullet i ozonlaget. »Det er ikke flyskam, kødfri dage eller andre helt personlige tiltag, der kan ændre udviklingen. Det batter ganske simpelt ikke med individuelle løsninger på store, globale kollektive problemer,« fastslår Jesper Bo Jensen.   Denne skribent kan ikke være mere enig. Hvis Danmark i 2030 nedbringer sit CO-2-udslip med 70 pct., sådan som et bredt politisk flertal lægger op til, har det marginal effekt på klodens opvarmning – den internationale betydning er Danmark som eksempels magt. Det kræver imidlertid, at vi fortsat er det gode eksempel, også når de svære målsætninger omsættes i virkelighed. Skrækeksemplet er Frankrigs præsident Macron. Han hævede i 2018 afgifterne på diesel og benzin – i klimaets navn. Resultatet var protestbevægelsen Gule Veste, der lige siden har rystet Frankrig og Macron. Grønne afgifter på bilernes brændstof lød ellers så fint blandt de velstillede i Paris. De kan bare tage metroen – eller betale lidt mere for benzinen....

Respekt for ”kloge hænder”, tak

2019 er 50-året for de første hf’ere. Uddannelsen blev oprettet i 1960’erne af den socialdemokratiske undervisningsminister K. B. Andersen, der ville skabe en ny vej for mennesker med erfaringer fra »det praktiske erhvervsliv« og fra tekniske skoler, landbrugsskoler m.v. Klummen fortæller om baggrunden – og hvordan det kan inspirere i dag. Jeg følger op med klummen om respekt for kloge hænder – hvad enten de sidder på en filminstruktør eller en murersvend. Al uddannelse skal ikke ske i de unge år, men livet igennem; de videregående uddannelser må i højere grad optage håndværkere og andre med relevant praktisk erfaring. Vi uddanner for mange akademikere, der bliver arbejdsløse eller tager job fra andre faggrupper. Der er en Rip, Rap og Rup effekt blandt akademiske ledere i det offentlige, som helst ansætter deres...

Vi skal genskabe respekten for de ”kloge hænder”

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 2.12.2019 Af Lars Olsen Dramaet på Filmskolen blev dækket bredt i medierne, ballade i den kreative klasse er altid en god historie. Meget handlede om personkonflikten – for og imod rektor Vinca Wiedemann. Nok så interessant er imidlertid stridens kerne: Eleverne protesterede imod, at Vinca Wiedemann trak Filmskolen væk fra praktisk filmproduktion og gjorde den til en bachelor- og kandidatuddannelse på linje med universiteterne. 85 pct. af undervisningen i den nye studieplan foregår som forelæsninger, kun 15 pct. ved kameraet eller klippebordet. Fungerende kulturminister Rasmus Prehn har tilsyneladende forstået budskabet. Vinca Wiedemann måtte gå efter et møde med ministeren, og Kulturministeriet udsendte en pressemeddelelse, der betonede Filmskolens betydning for dansk films stærke internationale position: »Det er sket med en praksisorienteret og håndværksmæssig tilgang til filmproduktion. Den tilgang skal den nye ledelse også tænke ind i fremtidens skole,« understregede Rasmus Prehn.   De oprørske filmelever fortjener respekt. De forsvarer den sunde praksisorienterede tradition, der tidligere prægede dansk uddannelsespolitik, men er under pres fra en tiltagende akademisering. Jeg har tidligere på dette sted fortalt om baggrunden for oprettelsen af hf. Den socialdemokratiske undervisningsminister K. B. Andersen ville åbne en ny adgangsvej for modne mennesker med erfaring fra livets skole. Folk, der havde været i »det praktiske erhvervsliv« og måske lært noget på teknisk skole, højskole, landbrugsskole eller lignende. Klummen førte til en del reaktioner på Facebook: »Jeg havde K. B. Andersen i et tv-studie, hvor han skulle fortælle en flok unge om deres muligheder«, berettede den fhv. DR-medarbejder Kjeld Ammundsen og fortsatte: »Han fortalte, at når man havde taget en efg (erhvervsfaglig grunduddannelse), kunne man bevæge...

Tryg-valget 2020

Jeg blev i februar 2020 genvalgt til Repræsentantskabet i Tryghedsgruppen, som styrer Trygfonden og aktiemajoriteten i Tryg. Trygfonden skal sætte stærkere ind mod den voksende folkelige utryghed, der fremgår af fondens egne målinger – denne artikel fra valgkampen fortæller lidt om valget og hvad der er på spil i Trygfonden. Jeg var også blandt forfatterne til et debatindlæg i Politiken: Vi skal demokratisere Danmarks mange medlemsejede virksomheder, så de ikke overlades til lukkede rum i...

50 år med hf: Uddannelse bør ske gennem hele livet

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 18.11.2019 Af Lars Olsen Så fik vi med manér fejret 30-året for Berlin-murens fald. Jubilæer er gode til at sætte fortid og nutid i perspektiv. Et andet knap så dramatisk er hjemligt – 50-året for de første hf’ere i 1969. Hf er et af de få strukturelle nybrud i dansk uddannelsespolitik, og nok så interessant: rationalet bag er lige så inspirerende som dengang. Et lille kig tilbage: Med 1960’ernes uddannelseseksplosion var der brug for en ny adgangsvej til læreruddannelsen, der ikke dengang krævede studentereksamen. Men undervejs fik politikerne blod på tanden og skabte en ny »færdselsåre« i hele uddannelsessystemet – som den senere V-statsminister Poul Hartling udtrykte det. En ny adgangsvej fra folkeskolen til det videregående uddannelsessystem. For hf’s “far”, den socialdemokratiske undervisningsminister K.B.Andersen, var det afgørende, at uddannelserne blev åbnet for voksne og lidt mere erfarne unge. Mennesker, der havde været nogle år i »det praktiske erhvervsliv« og måske lært noget på teknisk skole, højskole, landbrugsskole el.lign. »Det er klart, at undervisningen til Højere Forberedelseseksamen må tage udgangspunkt i et vist almindeligt kundskabsniveau, ellers kan den ikke lægges til rette. Men der skal ikke stilles krav om, at dette kundskabsniveau skal være nået på nogen bestemt måde eller konstateret ved ganske bestemte eksaminer,« skrev K.B.Andersen og fortsatte: »Vi har i det nuværende uddannelsessamfund ikke råd til at lade være at gøre brug af betydelige intelligens- og modenhedsreserver, blot fordi de ikke finder vej gennem det traditionelle skolemønster«.   Den to årige hf fungerer i dag som “second chance” for unge, der har droppet ud af andre uddannelser og måske arbejdet et par år,...