Fleksibel pensionsalder breder sig i Europa

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 28.5.2018 Af Lars Olsen   Ældrebyrde, det grå guld, det demografiske pres – kært barn har mange navne. Vi bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet. Pensionsalderen hæves over hele Europa, men en bemærkelsesværdig tendens er på vej: Pensionsreformerne bliver selv reformeret. Italien hævede i 2010 pensionsalderen, men den nye regering, der er under dannelse, justerer nu reformen. Fremover tages ikke kun hensyn til folks alder, men også til antal år på arbejdsmarkedet. Når de to tal tilsammen giver 100, kan italieneren gå på pension: Hvis man eksempelvis starter som 20-årig og knokler i 40 år, kan man gå som 60-årig; men starter man først langt senere på arbejdsmarkedet, må man fortsætte til den generelle pensionsalder på 67. Reglen er en mærkesag for den venstrepopulistiske Femstjernebevægelse og skal især tilgodese dem, som kommer tidligt på arbejdsmarkedet og har nedslidende job. Samtidig bliver der mere lempelige regler for kvinder, hvor mange var væk fra arbejdsmarkedet med små børn. Et mønster, der er endnu mere udbredt i Italien end herhjemme. I Danmark vil de italienske regler med en vis ret betragtes som lovlig generøse. De økonomisk snusfornuftige tyskere har imidlertid gjort noget lignende, dog i en mere forsigtig udgave. Efter 45 år på arbejdsmarkedet, læretid indbefattet, kan en tysker gå på pension to år før den generelle pensionsalder på 65. Dette var en mærkesag for det socialdemokratiske SPD, da de efter forrige valg gik i koalition med Merkels CDU. I Tyskland er der også særlige regler for kvinder, som skal hindre kønsmæssig slagside. Pasning af mindre børn tæller med på linje med et job. Dette var...

Historiens største løftebrud

Løkke & Co. er i gang med et løftebrud af historiske dimensioner. Da et bredt flertal i Folketinget blev enige om at forhøje pensionsalderen, var løftet klart: Pengene skulle gå til flere ældre og mindre nedslidning på arbejdsmarkedet. I dag skæres i både hjemmehjælpen og Arbejdstilsynet – klummen om pensionsalder kortlægger forløbet, mens to andre handler om andre aspekter af emnet: Eliterne er ikke kræsne i valget af midler, når det handler om efterløn og pensionsalder. Der anvendes direkte talfusk for at legitimere, at vi alle skal arbejde til 68 eller 70. Ude i Europa er flere lande på vej med fleksibel pensionsalder – og den debat kommer også til...

Parallelsamfund på Slotsholmen kan køre ghettoopgør af sporet

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 14.5.2018 Af Lars Olsen   Det gik med ghettoerne som med den berømte ketchupflaske: Da proppen ikke længere sad i vejen, væltede det ud. Regeringen fremlagde for to en halv måned siden sit omfattende udspil, der angivelig vil skabe et Danmark uden ghettoer i 2030, men uenighed om finansieringen blokerede for forhandlingerne på Christiansborg. I sidste uge indgik regeringen så en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale. V-LA-K-regeringen ville oprindelig sende hele regningen til almene lejeres kollektive opsparing i Landsbyggefonden: Over en årrække skulle fonden betale 12 mia. kroner til renovering m.v. i udsatte boligområder og yderligere 13 mia. ved omlægning af den såkaldte ydelsesstøtte. Den enorme regning risikerede at tømme Landsbyggefonden og reelt stoppe renoveringer udenfor de udsatte områder. Boligselskaberne i BL er »meget lettede over, at den urealistiske forestilling om et renoveringsstop i resten af den almene sektor er lagt i mølposen. Derfor er der meget stor grund til at rose partierne uden for regeringen,« kommenterede BL-direktør Bent Madsen. Ifølge den politiske aftale skal Landsbyggefonden bidrage med 10 mia. kroner frem til 2026. Det er immervæk også en sjat. De udsatte boligområder har – som andre almene områder – ret til renovering med støtte fra Landsbyggefonden. Realiteten er imidlertid, at en uforholdsmæssig stor del af midlerne bruges på de kun 12 procent, der på Christiansborg defineres som udsatte områder. Som almen lejer spørger jeg, hvorfor min husleje skal gå til boligsociale antropologer og nye veje i ghettoerne i stedet for til vores utætte tage og vinduer? Jeg kender godt svaret: Politik er det muliges kunst. Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti...

Ghettopgør ved at køre af sporet

Jeg har i 15 år advaret imod ghettoer og parallelsamfund. Alligevel er jeg dybt bekymret over det ghettoopgør, der er på vej. En stor del af indsatsen betales af lejere i almene boliger, mens Slotsholmen har udnævnt sig selv til overdommere over de lokale aktører. Spørgsmålet er, om miljøet på Slotsholmen overhovedet har det nødvendige politiske overblik og faglige ekspertise? To andre klummer er skrevet undervejs i opgøret om ghettoplanen. Her kan du læse, hvordan regeringen vil sjæle 25 mia. af lejernes penge – og hvordan et omfattende kontrol- og sanktionsregime erstatter en bredere indsats imod...
21