Mere social mobilitet via job end gennem lang uddannelse
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 5.6.2017 Af Lars Olsen Myter kan være sejlivede. Det er en udbredt forestilling, at det stigende antal komplicerede job løses bedst af folk med lang teoretisk uddannelse. Sådan er virkeligheden bare ikke. Bemærkelsesværdig mange højt kvalificerede job varetages af folk, der ikke er akademikere, men har praktisk uddannelse, ofte suppleret med efteruddannelse. Det fremgår af tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som HK/Privat har fremlagt. Kun 16 pct. af lederne indenfor Arbejdsgiverforeningens område er akademikere. Mange har i stedet en kortere videregående uddannelse, og den største gruppe – 37 pct. – er erhvervsuddannede. Det samme gælder såkaldte lønmodtagere på højt kvalifikationsniveau. Hér er 32 pct. akademikere (jurister, økonomer, akademiingeniører m.v.), men to tredjedele er ikke akademikere. For eksempel den faglærte maskinarbejder eller bogholder, som er avanceret på jobbet i kraft af erfaring og efteruddannelse. De nye tal viser også noget andet: Over 30 pct. af akademikerne i det private er hverken ledere eller i højt kvalificerede job. For eksempel laver 8 pct. almindeligt kontorarbejde. Noget, der tyder på at mange akademikere i dag er overuddannede. Det seneste tiårs eksplosion i akademisk uddannelse er til debat i kølvandet på S-folketingsmedlem Kaare Dybvad Beks bog ”De lærdes tyranni”. Dybvad kritiserer, at næsten 30 pct. af de unge nu går den akademiske vej. Det er »omvendt Robin Hood«, hvor jævne danskere betaler for overuddannelse af de velstilledes børn. Dybvad har fået akademikerorganisationerne og røster i medieparnasset på nakken. Blandt andet for at fokusere på den høje arbejdsløshed blandt nyuddannede: »Akademikerne er en gigantisk succes på arbejdsmarkedet (…) Mange akademiske uddannelser retter sig imod et bredt arbejdsmarked,...Globale og nationale
»For venstrefløjens globalister er alverdens fattige langt mere spændende end den ufaglærte dansker rundt om hjørnet«. Jeg har i flere klummer behandlet spørgsmål om globalisering og arbejdskraftens frie bevægelighed. I denne klumme trækkes linjen tilbage i arbejderbevægelsens historie – til Marx, Stauning og Danmark for Folket. En anden klumme ser kritisk på nutidens store eksperiment: Arbejdskraftens frie bevægelighed i et EU, hvor der er dyb forskel på rige og fattige lande. En tredje klumme handler om indvandring fra Mellemøsten og Mattias Tesfayes bog om Socialdemokratiets 50-års lange...Eliterne og folket – II
Et af tidens store temaer er politikerlede og anti-elitært oprør. Forklaringerne på opbruddet stritter i alle retninger, men forskerne giver os stadig mere præcis viden: Herhjemme er den vigtigste årsag til politisk mistillid, at utrygheden stiger, og at mange danskere oplever velfærden skride. I Frankrig er der stor fokus på Macrons succes – mens de sociale skel i fransk politik glider i glemmebogen. 66 procent af de franske arbejdere stemte på højre- og venstrepopulistiske...Kampen om seniorårene – IV
De sene år på arbejdsmarkedet står foran en dramatisk forandring: Mange af dem, der tidligere måtte gå på efterløn som 60-61-årige, må fremover hænge på 5-8 år mere. Det er svært for mange med fysisk krævende job. I denne klumme i Fagbladet 3F taler jeg for en fleksibel pensionsalder, sådan som de har i Tyskland. Løkkes nederlag i debatten om pensionsalder viser, at spørgsmålet virkelig engagerer folk på arbejdspladserne. Baggrunden er desværre klar: Den stigende pensionsalder bliver en social bombe – ifølge Finansministeriets egne tal vil hver fjerde havde på...Vi har brug for en fleksibel pensionsalder
Manuskript til klumme i Fagbladet 31.5.2017 Af Lars Olsen Pensionsalderen må tage hensyn til, hvor længe vi har været på arbejdsmarkedet. Det sker i Tyskland, hvor folk efter mange år på arbejdsmarkedet kan gå før den generelle pensionsalder. Løkkes pensionsnederlag var en sejr for fagbevægelsen og især 3F. Ikke alene måtte regeringen opgive yderligere forhøjelse af pensionsalderen – kampagnen viste også dét engagement, som spørgsmålet udløser på arbejdspladserne. Engagementet skyldes udbredt bekymring. De allerede vedtagne reformer er dramatiske i sig selv. På byggepladser og plejehjem er mange hidtil gået på efterløn som 60-årige og langt de fleste som 62-årige. Men efterlønnen er under afvikling, og pensionsalderen stiger til 68. I 2020 vil et bredt flertal i Folketinget efter planen give pensionsalderen endnu et nøk: 69 for dem, der i dag er 50. Mange danskere kan sagtens tage en tørn mere på jobbet, men for store grupper af faglærte og ufaglærte er det urealistisk. Hvad gør vi? Vi kan komme et stykke med bedre arbejdsmiljø og efteruddannelse, men der vil stadig være mange, som er nedslidt eller bare slidt. Et pensionssystem, der kun bygger på folks alder, er grundlæggende skævt, fordi arbejdslivet sker forskudt: Faglærte og ufaglærte starter på arbejdsmarkedet langt tidligere end folk med lange uddannelser. Mange af de arbejdere, der går på efterløn i disse år, begyndte som 16-18 årige. Dagens unge er længere om det, men forskellen består: Blandt de 25-årige er beskæftigelsen for faglærte 76 procent, men kun 17 procent for de fremtidige akademikere. Hver tredje akademiker er 30, før de for alvor træder ind på arbejdsmarkedet. Til gengæld fortsætter de længere. Blandt de 67-årige...Løkkes pensionsnederlag er kun første træfning
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.5.2017 Af Lars Olsen Så slap katten ud af sækken: Løkke opgav forslaget om endnu højere pensionsalder. Statsministeren offentliggjorde beslutningen dagen før 3F’s store protestmøde i Cirkusbygningen, hvor Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl optrådte arm i arm. Ekstra Bladets forside viste de to i tæt snak på scenen hos 3F: »Politisk powerpar mopper Løkke« – ydmygelsen var total. Regeringens retræte er en sejr for fagbevægelsen. 3F kørte en slagkraftig kampagne imod pensionsplanerne, der kulminerede med Danmarks største underskriftindsamling. Min hustru og jeg var blandt de 217.145, der skrev under og via mail/sms blev indbudt til Cirkusbygningen. Vi deltog sammen med 900 andre i dét, der forvandledes fra protest til sejrsfest. Den nye teknologi kan bruges effektivt til god gammeldags mobilisering. Opbakningen fra LO-arbejdspladserne er ikke tilfældig. De allerede vedtagne reformer er dramatiske i sig selv. På byggepladser og plejehjem er mange hidtil gået på efterløn som 60-årige og langt de fleste som 62-årige. Efterlønnen er imidlertid under afvikling og pensionsalderen stiger til 68. I 2020 vil et bredt flertal i Folketinget efter planen give pensionsalderen endnu et nøk: 69 for dem, der i dag er 50. Scenen er sat til endnu et pensionsopgør. Løkkes nederlag er en sjælden sejr for lønmodtagere nederst i hierarkiet. Hvis fagbevægelsen formår at gribe bolden, bliver pensionsalderen et tema i den valgkamp, der kommer i 2018 eller 2019. De seneste måneder viser, at spørgsmålet engagerer rigtig mange ude på arbejdspladserne. Jamen, vi er sundere og lever længere, lyder dét fra økonomer og medier. Det er også rigtigt – som gennemsnit. Men det er også rigtigt, at...Socialdemokrat leverer tiltrængt spark til eliten
Boganmeldelse i Altinget 22.5.2017 Af Lars Olsen ANMELDELSE: S-folketingsmedlem Kaare Dybvad Bek gør i »De lærdes tyranni« op med en elite, som akademiserer uddannelserne og centraliserer Danmark. En vigtig og velskrevet bog, der repræsenterer en socialdemokratisk søgen efter de folkelige rødder. Det er sjældent, at en debatbog åbner et nyt politisk frontafsnit. Det er ikke desto mindre tilfældet med Kaare Dybvad Beks »De lærdes tyranni.« Bogen er et opgør med de ti procent i toppen af uddannelsespyramiden, der har indflydelsesrige job i centraladministrationen, medierne, universiteterne og konsulentbranchen. En gruppe, Kaare Dybvad Bek (KDB) lidt for upræcist kalder »de lærde« eller »den kreative klasse«. Kritikken er ikke ny. Jeg har selv været ude med riven, det samme har den netop afdøde socialforsker Erik Jørgen Hansen. Det nye er, at opgøret nu kommer fra én i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Yngre kræfter i Mette Frederiksens socialdemokrati er på jagt efter de folkelige rødder, og med »De lærdes tyranni« leveres et godt bidrag. Bogen er en bekendelse til den danske samfundsmodel, præget af relativ beskeden ulighed, stærke lokalsamfund og social sammenhængskraft. Ifølge KDB undermineres samfundsmodellen ikke kun af den økonomiske overklasse, men også af de lærdes tyranni, der er vokset frem i de seneste årtier. Centrum-venstre er blinde overfor »den kreative klasse«, der havde al for stor indflydelse på Thorning-regeringen, mener han. Kaare Dybvad Bek, der tidligere har skrevet »Udkantsmyten«, fremhæver en perlerække af fejltagelser: Med »videnssamfundet« antog man, at Danmark var på vej mod et samfund uden produktion. Uddannelserne blev akademiseret, folkeskole og erhvervsuddannelser misrøgtet, kommuner og offentlige institutioner centraliseredes og arbejdsmarkedet deltes i højtlønnede akademikere og lavtlønnede servicemedarbejdere. Alt sammen båret...
