Den kommunale slagmark

Jeg har skrevet en del om kommuner og kommunalpolitik, og nogle af klummerne er stadig aktuelle – også efter kommunalvalget. Et par vigtige tendenser: Tilliden til politikerne er langt større i kommunerne end på Christiansborg, hvor tilliden er rekordlav. Ja, der er en social skævhed i kommunalpolitik, men markant mindre end i Folketinget. Kommunalvalget i 2017 blev vundet af Socialdemokratiet; det er usædvanligt i dagens Europa og værd at lære af. I den sidste klumme er jeg ude med riven efter Alternativet og Enhedslisten, der fravalgte den socialt vigtige post som beskæftigelsesborgmester i...

Reformer og østarbejdere presser trygheden

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F, november 2017: Af Lars Olsen   Krisen er ovre, men utrygheden sidder i danskerne. Ufaglærte og folk med dårligt helbred frygter seniorårene på jobbet og konkurrence fra østeuropæere. Vi risikerer et seniorproletariat, advarer ny rapport. Danmark risikerer et seniorproletariat, som må hutle sig igennem til folkepensionen. Det advarer Tryghedsmåling 2017, som Trygfonden offentliggjorde for nylig. https://trygfonden.dk/viden-og-materialer/publikationer/tryghedsmaalinger/tryghedsmaaling-2017 Rapporten tegner et finmasket billede af, hvad der bekymrer og ryster danskerne. Tal og grafer giver ordet til dem, der ofte overses af medier og politikere. Utrygheden er godt nok faldet lidt siden 2015 – krisen er ovre og frygten for at miste jobbet lidt mindre. Rapporten viser imidlertid, at andre former for utryghed er stigende: 39 procent af de ufaglærte i 50’erne er bange for, om helbredet holder frem til pensionsalderen. Blandt højere funktionærer er det 19 procent. Bekymringen for seniorårene på arbejdsmarkedet stiger år for år, og den er særlig stor blandt dem, der er personligt berørt af efterlønsreformen. Hertil kommer den stigende pensionsalder, hvor folk fremover skal arbejde til 70 eller mere. »En gigantisk samfundsforandring begynder, understøttet af nye generationer af livskraftige ældre«, påpeger rapporten. Problemet er, at en betydelig gruppe ikke har helbred til at fortsætte eller rammes af udbredt langtidsledighed blandt folk oppe i årene. 17 procent er utrygge ved, om »jobs, der passer til mig, bliver overtaget af østeuropæere«. Tallet er mindre end en stribe andre utrygheder, men slår til gengæld rigtig hårdt blandt dem, som det berører. Frygten for østeuropæerne præger især ufaglærte og – nok så bemærkelsesværdigt – folk, der har knap så godt helbred; de frygter at de...

Venstrefløjen svigter de syge og reformramte

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F, november 2017 Af Lars Olsen   Hverken Alternativet eller Enhedslisten tog den vigtige borgmesterpost for beskæftigelse i København. Valget afspejler en ny form for venstrefløj, der domineres af velstillede socialgrupper med deres på det tørre. Shitstorm. Tæskene hagler ned over Alternativet og Enhedslisten på de sociale medier. De to partier fik et kanonvalg i København, men fravalgte borgmesterposten for beskæftigelse, der er afgørende for tusindvis af sygemeldte og arbejdsløse. Københavns største parti, Socialdemokratiet, tog posten som overborgmester. Som anden- og tredjestørst havde Enhedslisten og Alternativet gode valgmuligheder, og begge har agiteret imod den umenneskelige behandling, som sygemeldte blev udsat for under beskæftigelses-borgmester Anna Mee Allerslev fra Radikale. Begge kunne ændre praksis ved selv at overtage borgmesterposten, men Enhedslisten prioriterede miljø & teknik og Alternativet posten som kulturborgmester, hvor de kan profilere diverse flippede ideer. I stedet er det Venstre, der tager borgmesterposten for beskæftigelse & integration. Et resultat, der fortsætter den umenneskelige linje. Forløbet har skabt intern uro i de to partier. Aktivister fra Enhedslisten har gjort et stort arbejde i Jobcenterets Ofre, der mobiliserer »reformramte« borgere. Desværre er borgmestervalget ikke en fejl, men den logiske konsekvens af et dybere socialt og politisk skifte. Tidligere var København en arbejderby – i dag er det en by for højere middelklasse og studerende. Dette ændrer også venstrefløjen. Jeg er vokset op i København og deltog som ung i de store demonstrationer, der i 1970’erne og 1980’erne fyldte Christiansborg Slotsplads. Det var et særligt øjeblik, når Knippelsbro blev fyldt med tusindvis af arbejdere fra de store fabrikker på Amager, anført af skibsværftet B&W. Det var kampen...

Trygheden krakelerer – og politikerne får skylden

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 30.10.2017 Af Lars Olsen   Tryghed og tillid. Den danske samfundsmodel har historisk været kendetegnet ved bredt favnende tryghed. En anden afgørende kvalitet er den stærke tillid i samfundet, hvor de skandinaviske lande gang på gang topper i internationale undersøgelser. Det er kvaliteter, vi i disse år risikerer at miste. Det dokumenterer Tryghedsmåling 2017, der udkom i sidste uge. Da Trygfonden begyndte sine undersøgelser i 2004, var alvorlig utryghed næsten umålelig – kun 3 pct. I 2017 er over 17 pct. grundlæggende utrygge i hverdagen og kun 31 pct. fuldstændig trygge. Den glædelige nyhed er, at flere års stigning i utrygheden trods alt er stoppet. Det var også forventeligt. Meget utryghed var i 2011-15 knyttet til krisen og arbejdsløsheden. To former for utryghed er imidlertid med til at fastholde danskernes høje bekymring: Det ene er den fysiske utryghed. Frygten for terror er vokset med de seneste års attentater; hertil kommer øget frygt for seksuelle overgreb blandt yngre kvinder – det er usikkert, om dette skyldes flere voldtægter eller blot større fokus på problemet. Med til den fysiske utryghed hører også de såkaldte ghettoer. Trygfondens rapport bringer en befriende ukorrekt statistik: I de mest indvandrertætte bydele er 57 pct. af kvinderne bange for at gå ud efter mørkets frembrud – i bedrestillede områder er det kun 13 pct. Områder med mange indvandrere har typisk lave indkomster og sociale problemer – utrygheden vender den tunge ende nedad. Det gør den også på det andet vigtige område: Den sociale utryghed. Frygten for arbejdsløshed er godt nok faldet, men en anden bekymring vokser år for år – utrygheden...

Kommunerne er blevet folkestyrets A-hold

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 23.10.2017 Af Lars Olsen   Fra på lørdag præger kommunalvalget for alvor gadebilledet. 28.oktober er det tilladt at hænge plakater op i lygtepælene, og der er trykt rigtig mange i år. Ny teknik gør det billigere at trykke direkte på pap, og det har mange kandidater benyttet sig af. Forskerne vurderer, at de gammeldags plakater øger valgdeltagelsen og især de personlige stemmetal. Mere synlig valgkamp er tiltrængt. For mange er det stadig en velbevaret hemmelighed, at vi om under én måned skal stemme til kommuner og regioner. De store medier er ikke for alvor gået i gang, og regeringen har sparet på den omfattende kampagne, der sidste gang medvirkede til øget valgdeltagelse. De første indikationer tyder på, at vi denne gang risikerer et fald i deltagelsen. Analyseinstituttet VIVE offentliggjorde for nylig en kortlægning af danskerne og kommunalpolitikken. Kun halvdelen – 48 pct. – er interesserede i den lokale politik, mens hele 73 pct. svarer, at de er interesserede i landspolitik. Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det kommunalreformen for ti år siden, der er »hovedskurken«. Reformen, hvis hovedarkitekt var daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, gik fra 275 til 98 kommuner, og konsekvensen blev et mere fjernt forhold til borgerne. Undersøgelsen fra VIVE viser da også, at færre end før kommunalreformen kender navn og parti på den lokale borgmester. Roger Buch fremhæver også landsmediernes ansvar: »Vi bliver daglig oplært i, at den rigtige politik foregår på Christiansborg eller ude i verden, mens kommunerne får en lidt stedmoderlig behandling,« påpegede forskeren ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i TV2 News. For eksempel følger medierne minutiøst finansloven på Christiansborg,...

Ansvarlige beboere passer ikke ind i excel-arkene

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 16.10.2017 Af Lars Olsen   Foredrag bringer mig rundt i mange hjørner af det danske samfund. For nylig talte jeg om social sammenhængskraft hos boligselskabet DAB, der i år fejrer 75 års jubilæum. Det var en stor forsamling. Næsten 250 beboervalgte bestyrelsesmedlemmer brugte en weekend på at diskutere udviklingen af boligområderne. Da jeg trådte ind i salen, var »en kendt beboer« næsten færdig. Det var kokken Søren Gericke. Han hører – ligesom jeg – til de 980.000 almene beboere. At dømme på stemningen, havde det været stærkt underholdende. Gennem årene har jeg holdt foredrag på en del af den slags konferencer. Det har slået mig, at almene boliger er under radarskærmen – politikere, embedsmænd og mediefolk bor i ejer- og andelsboliger. I Folketing og kommuner er »borgerinddragelse« et af tidens modeord, men i den almene sektor er det virkelighed. Boligselskaberne skønner, at der er omkring 25.000 »beboerdemokrater« – beboervalgte medlemmer af afdelings- og selskabsbestyrelser. Vi hører næsten kun om almene boliger i forbindelse med et mindre antal »ghettoer«. Og manglen på politisk viden og engagement skaber bekymring. Taleren før mig var Niels Olsen, der er direktør for DAB: »Boligpolitikken hviler på et svagt fundament. Der er stor forskel på de politikere, man møder ude i kommunerne, der kender noget til forholdene – og så Folketinget«.   Bekymringen er velbegrundet. Da VLAK-regeringen foreslog store lettelser i boligskatten, hed udspillet ganske betegnende »Tryghed for boligejerne«. Kun hårdt pres fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sikrede, at almene lejere også fik del i skattelettelserne. I forsommeren var den gal igen. Under økonomi-forhandlingerne med KL lagde Finansministeriet pludselig et...

Ulve, frøer – og Københavns progressive mareridt

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 9.10.2017 Af Lars Olsen JP’s læsere er af naturlige grunde optaget af Vestjyllands nye rovdyr: Ulven. Landmænd beretter om angreb på lam og husdyr, og folk tager golfkøller med som forsvar på tur i skoven. Eksperter i storbyerne forsikrer, at ulve ikke er farlige for mennesker – ja, tja, bum, bum, bum… Vestjyderne må trøste sig med, at de langt fra er ene om ofret på naturens alter. Københavns overborgmester Frank Jensen måtte for nylig opgive flere tusinde boliger på Amager Fælled på grund af nogle frøer. Der rejste sig en massiv folkestemning anført af den »grønne blok«: Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet.  Planen omfattede kun seks procent af Fælleden, men berørte angiveligt sjældne planter og frøer. En fjerdedel af boligerne var almene. Tilbagetoget er således også et nederlag for socialdemokraternes vision om boliger i København til pædagoger, politibetjente og andre, der har almindelige indtægter. Striden har startet spekulationer om, at den »grønne blok« får flertal på Rådhuset ved kommunalvalget. Nogle meningsmålinger tyder på det. Alternativet stiller op for første gang og spås et godt valg i København. Et grønt flertal vil indvarsle en ny form for logik i Danmarks hovedstad, der ifølge Alternativet skal bruges som laboratorium for nye livsformer. »Nogle mener, at vi skal have boliger, boliger, boliger. Men har vi virkelig brug for alle de boliger,« spørger Alternativets spidskandidat, kaospiloten Niko Grünfeld, i Weekendavisen. At det københavnske boligmarked er rødglødende – og der mangler boliger til almindelige indtægter – er hinsides hans alternative horisont. Weekendavisen interviewer Niko Grünfeld på den nye Carlsberg station. Han vil erstatte tog med supercykelstier, hvor elcykler...

Kampagne: Flere jævne arbejdere i byrådene

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.9.2017 Af Lars Olsen   Når danskerne går til kommunalvalg til november, skal der sættes flere krydser ved almindelige lønmodtagere. Det mener fagforbundet 3F, som på tværs af partier støtter 3F’ere, der stiller op ved kommunevalget. Kampagnen skal bryde den sociale skævhed, som præger kommunal- og især folketingspolitik. Tidligere på måneden samledes 100 kandidater og 3F-medlemmer i Odense til kandidattræning. Her fik de praktiske fif og støtte til at organisere deres valgkamp. De lærte blandt andet at bruge deres personlige erfaringer og fortællinger i kampagnen. Susanne Rüsz Wyrtz arbejder i security i lufthavnen og stiller op for Socialdemokratiet i Aalborg: »En akademiker arbejder typisk fra 8 til 16. Vi andre har arbejdet i skiftehold og ved godt hvilke udfordringer, det giver med børnepasning. Desuden har jeg eksempelvis selv prøvet at være i sygedagpengesystemet. De erfaringer kan jeg også bringe med videre,«, siger Susanne Rüsz Wyrtz til Fagbladet 3F. David Hrafnsson Holst Nielsen stiller op for Venstre i Nyborg. Til daglig er han tillidsrepræsentant for 3F’erne på Trioplast: »Jeg er selv blevet uddannet plastmager som voksenlærling, så derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at have mulighed for voksenuddannelse. Kommunen kunne godt hjælpe især mindre virksomheder mere med det,« mener han. Forbundssekretær Søren Heisel understreger, at valgtræningen ikke handler om at diktere, hvad de politisk forskellige kandidater skal mene. Det har imidlertid betydning, at der sidder byrødder med erfaring som almindelige arbejdere, når der for eksempel diskuteres udbud af offentlige opgaver. »Vi ved godt, hvad det betyder for arbejdsmiljøet og kvaliteten, hvis prisen presses for hårdt,« siger Søren Heisel, der selv er kommunalpolitiker.   Analyser...
21