Kampagne: Flere jævne arbejdere i byrådene

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.9.2017 Af Lars Olsen   Når danskerne går til kommunalvalg til november, skal der sættes flere krydser ved almindelige lønmodtagere. Det mener fagforbundet 3F, som på tværs af partier støtter 3F’ere, der stiller op ved kommunevalget. Kampagnen skal bryde den sociale skævhed, som præger kommunal- og især folketingspolitik. Tidligere på måneden samledes 100 kandidater og 3F-medlemmer i Odense til kandidattræning. Her fik de praktiske fif og støtte til at organisere deres valgkamp. De lærte blandt andet at bruge deres personlige erfaringer og fortællinger i kampagnen. Susanne Rüsz Wyrtz arbejder i security i lufthavnen og stiller op for Socialdemokratiet i Aalborg: »En akademiker arbejder typisk fra 8 til 16. Vi andre har arbejdet i skiftehold og ved godt hvilke udfordringer, det giver med børnepasning. Desuden har jeg eksempelvis selv prøvet at være i sygedagpengesystemet. De erfaringer kan jeg også bringe med videre,«, siger Susanne Rüsz Wyrtz til Fagbladet 3F. David Hrafnsson Holst Nielsen stiller op for Venstre i Nyborg. Til daglig er han tillidsrepræsentant for 3F’erne på Trioplast: »Jeg er selv blevet uddannet plastmager som voksenlærling, så derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at have mulighed for voksenuddannelse. Kommunen kunne godt hjælpe især mindre virksomheder mere med det,« mener han. Forbundssekretær Søren Heisel understreger, at valgtræningen ikke handler om at diktere, hvad de politisk forskellige kandidater skal mene. Det har imidlertid betydning, at der sidder byrødder med erfaring som almindelige arbejdere, når der for eksempel diskuteres udbud af offentlige opgaver. »Vi ved godt, hvad det betyder for arbejdsmiljøet og kvaliteten, hvis prisen presses for hårdt,« siger Søren Heisel, der selv er kommunalpolitiker.   Analyser...

Blog: Talfusk forsvarer højere pensionsalder

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F, september 2017 Af Lars Olsen   Meget tyder på, at statistikere og journalister er ofre for raffineret regeringsspin. Ny undersøgelse viser, at murere og ufaglærte bliver mere nedslidte og dør før de højtuddannede, men højere pensionsalder retfærdiggøres af forkerte tal. 11 procent af murerne havner på førtidspension, og en 60-årig murer dør fire år før en jævnaldrende læge. Som tidligere omtalt i Fagbladet, tegner den nye Statistisk Tiårsoversigt et dramatisk billede af ulighed i arbejdsliv og seniorår. Danmarks Statistik har fulgt seks erhvervsgrupper, siden de i 1980 var 30-35 år. Næsten hver femte sosu-uddannet kvinde kommer på førtidspension, og en 60-årig ufaglært mand dør fem år før en læge. Tilsyneladende er statistikerne blevet bange for deres egne tal. De skriver, at politikerne med Velfærdsaftalen i 2006 hævede pensionsalderen, så danskerne i snit skulle have 14,5 år på folkepension. Og trods den massive ulighed, så »kan næsten alle grupper forvente en folkepensionsperiode på mere end 14,5 år, hvis de overlever frem til pensionsalderen«. Med andre ord: Det er ikke så slemt. Det er bare ikke rigtigt. Målet i Velfærdsaftalen var ikke 14,5 år, men 19,5 år. Velfærdsaftalen blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale. Det hedder i forliget, at med højere pensionsalder vil »den forventede periode med efterløn og pension på længere sigt fastholdes på omkring 19 ½ år«. Og pointen trækkes i op i denne grafik: (klik frem til Velfærdsforliget på linket og se s.93) https://www.fm.dk/publikationer/2006/aftale-om-fremtidens-velstand-og-velfaerd Forliget opererede således med, at efterløn og pension tilsammen skulle være 19,5 år. Aftalen fastslår, at »efterlønnen bevares som en 5-årig rettighedsbaseret ordning«. Dette...

Hovedstadsboblen er et demokratisk problem

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 11.9.2017 Af Lars Olsen   De øvre lag i erhvervslivet er forbundet på kryds og tværs: Topchefer i Netværket, klubber og VL-grupper, netværk af tidligere chefer hos konsulentfirmaet McKinsey og meget andet. Med til billedet hører også uformelle sammenkomster som Danske Banks middag på D’Angleterre og konsulenthusenes sommerfester. Læg hertil »et utal af uformelle kontaktflader i form af naboskaber på villaveje og sommerhuskvarterer, cykelklubber og tennisaftaler«, konkluderer en kortlægning i JP. Netværk er nyttige til meget, men faren er, at de øvre lag i høj grad omgås nogle, der ligner dem selv. Toppen i erhvervsliv og politik må i højere grad »være nysgerrig efter, hvordan andre mennesker end en selv lever,« siger erhvervskvinden Stine Bosse. Den tidligere topchef i Tryg har formands- og bestyrelsesposter i virksomheder og fonde, men også opsøgt andre kredse: »Det er også netværk for mig, at jeg er ambassadør for produktionsskolerne (…) Jeg er også protektor for Fisken, et værested for unge indvandrere,« fortæller hun.   Jeg er ikke altid enig med Stine Bosse, men hér rammer hun hovedet på sømmet. Nysgerrighed overfor andre sociale lag er et must for alle, der former meningsdannelse og beslutninger. I vinter blev jeg kontaktet af journalist Christian Bennike fra Information. En stor privat begivenhed havde sat tankerne i gang. »Jeg skal giftes til sommer, så jeg har siddet og bakset med en liste over potentielle bryllupsgæster – det er cirka 100 navne. Og så slog det mig pludselig: Jeg tror ikke, at én eneste af dem stemmer på Dansk Folkeparti. Min kæreste og jeg har gået navnene igennem én for én, og vi...

Et fascinerende kig ind i magtens inderste cirkler

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 18.9.2017 Af Lars Olsen   Sensommerens læsning bød på en mammut: »Adults in the Room«, 550 sider af den fhv. græske finansminister Yanis Varoufakis. Ifølge britiske The Guardian er det »en af de bedste politiske erindringer nogensinde«. Yanis Varoufakis giver et fantastisk kig ind i magtens inderste cirkler. Mange husker sikkert den maskinklippede finansminister, der kørte på motorcykel og i Bruxelles blev set som en fantast. Erindringerne giver et andet billede. Da venstrefløjens Syriza står til at vinde det græske valg, kommer Varoufakis hjem fra sit økonomiske professorat på University of Texas. Han er ikke medlem af Syriza, men var i 00erne rådgiver for den socialdemokratiske statsminister George Papandreou. Varoufakis bliver offentligt kendt, da han tidligere end andre fortæller sandheden: At den græske stat er bankerot. Et forhold, der fra 2011-12 fører til de massive internationale lån til Grækenland. Den tidligere finansminister peger på Grækenlands korruption og massive skattesvindel, men gør også opmærksom på en overset kendsgerning: De internationale lånepakker gik primært til franske og tyske banker, som havde milliarder i klemme hos den forgældede græske stat. Konsekvensen blev omfattende græske sparepakker, der har gjort hver anden ung arbejdsløs og fået hundredtusinder af talentfulde unge til at emigrere. Det var dette, som i 2015 førte til Syrizas valgsejr og startede et dramatisk europæisk opgør. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble siger det direkte: »Det kan ikke tillades, at valg ændrer den økonomiske politik«. Schäuble og Varoufakis tørner sammen, men de to glødende europæere får også et godt personligt forhold. I en samtale siger Schäuble, at han aldrig selv »som patriot« ville acceptere så dramatiske sparepakker,...

Opgør med uddannelseseliten

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad Bek udsendte i sommeren 2017 den meget omtalte debatbog »De lærdes Tyranni« – og jeg var aktiv i debatten. I denne klumme samler jeg op på flere måneders debat – og tager det nye modeord akademikerbashing under kærlig behandling.Jeg anmeldte også Dybvad i Altinget: En god og tiltrængt bog, men for upræcise begreber om »de lærde«, »den kreative klasse« m.v. En klumme i Jyllands-Posten gør op med myten om, at vi af hensyn til social mobilitet skal bruge en masse penge på akademisk uddannelse. I et indlæg i Politiken krydsede jeg klinger med sociologen Christoph Ellersgaard. Jeg præsenterede vores analyse fra 2010, der viste at eliten er delt i tre: Erhvervsspidserne, djøf’erne og kultur- og uddannelseseliten. Du kan læse mere om undersøgelsen af eliten i dette...
21