jun 28, 2017
Manuskript til indlæg i Politiken 28.6.2017 Af Lars Olsen Forfatter til Eliternes Triumf m.fl. I klassesamfundet 2.0 er de øvre lag spaltet i tre: en økonomisk elite, en djøf-elite og en kultur- og uddannelseselite. At benægte dette, tjener blot til at sløre magten. Uddannelseseliten findes ikke – den er en politisk bøhmand, der leder centrum-venstre på afveje. Det hævder sociolog Christoph Ellersgaard i Politiken lørdag. Debatten er aktuel efter S-folketingsmedlem Kaare Dybvad Beks »De lærdes tyranni«, som kritiserer en akademisk elites skævvridning af samfundet. Christoph Ellersgaards synspunkt er bekvemt for den Politiken-læsende uddannelseselite, der får sin rolle i magten skrevet ud af historien. Indlægget er da også i forlængelse af flere andre, som anklager Dybvad for at »glemme« de reelle magthavere i den økonomiske overklasse. Synspunktet er imidlertid forkert. Flere danske undersøgelser viser, at de øvre lag i klassesamfundet er delt i flere segmenter– og at kultur- og uddannelseseliten er ét af dem. EN AF UNDERSØGELSERNE blev foretaget af Capacent/Epinion til min bog »Eliternes Triumf« (2010). Den kortlagde de omkring seks procent af danskerne, som har ledende positioner og/eller lange uddannelser og høje indkomster – typisk folk med stor indflydelse som ledere eller nøglemedarbejdere. Kortlægningen viste, at det øvre lag er delt i tre segmenter: · Den økonomiske elite har sin base i det private erhvervsliv. Den er liberalistisk, er ivrige tilhængere af skattelettelser og opgør med sociale ordninger, uforholdsmæssigt mange stemte Venstre, Konservative og i dag tillige Liberal Alliance. · Kultur- og uddannelseseliten har stor indflydelse på medierne, kulturlivet og uddannelsessystemet. Den er progressiv, ivrige tilhængere af det multikulturelle samfund og stemmer ofte på Radikale, SF,...
jun 19, 2017
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 19.6.2017 Af Lars Olsen Det politiske opbrud er tidens store tema. En søgning på ordet populisme giver 4867 hits i det seneste år. Mange mediehistorier har handlet om »glemte« arbejdere og udkantsområder, der førte Storbritannien ud af EU og tippede USA til fordel for Donald Trump. Ved det britiske valg for ti dage siden så vi et andet fænomen: Venstre-populistisk mobilisering af unge. Valgdeltagelsen blandt de yngste vælgere steg fra 43 pct. til over 80 pct. Og mere end to tredjedele stemte på Labour. Vi har tidligere set dét længere væk. I USA flokkedes yngre vælgere om socialisten Bernie Sanders. I Spanien er det nystiftede Podemos, med basis i yngre storbyvælgere, blevet et af landets store partier. Og ved det franske præsidentvalg fik venstresocialisten Jean-Luc Mélenchon 30 pct. af stemmerne blandt de unge. Med det britiske valg sker det også på vore breddegrader. Der peges på, at de unge briter stemte for at blive i EU og ved valget sagde nej til De Konservatives »hårde Brexit«. Nok så afgørende var dog mere jordnære forhold. Labour gik til valg på at afskaffe de upopulære studieafgifter på videregående uddannelse og at øge trygheden på arbejdsmarkedet, hvor mange unge er på deltid eller i midlertidige ansættelser. Det var populære mærkesager på de sociale medier, der mobiliserede mange unge. Kan der ske en lignende venstrepopulistisk mobilisering af yngre danskere? Måske. Ved sidste valg fordelte vælgere under 35 sig nogenlunde lige mellem blokkene, men der faldt rigtig mange krydser til venstre for Socialdemokratiet. Blandt de 30-34-årige stemte 19 pct. på Enhedslisten, og alt i alt er det...
jun 12, 2017
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 12.6.2017 Af Lars Olsen Folketingets partier forhandler i disse uger om kommissoriet for undersøgelsen af Skat. I sidste uge kom det frem, at mindre virksomheder stort set ikke længere kontrolleres, og det folkelige pres har omsider tvunget politikerne til at undersøge den dyreste skandale i nyere tid. Nok så afgørende er en kortlægning af Finansministeriets centrale rolle. Hér kan den store undersøgelse for alvor gøre os klogere som samfund. Meget interesse har naturligt nok samlet sig om skiftende skatteministre. Nuværende finansminister Kristian Jensen var som skatteminister 2004-10 ansvarlig for reformen, der i 2005 omlagde hele skattevæsenet og indledte en lang periode med nedskæringer. En stribe »røde« skatteministre er også i søgelyset – de fortsatte besparelserne trods advarsler fra medarbejdere, revisorer og andre. Meget skete imidlertid med ført hånd. Det var Finansministeriet, ledet af Bjarne Corydon (S), der i 2013 stod bag besparelser i Skat på 750 millioner. Besparelsen blev ført igennem, selv om det elektroniske inddrivelsessystem EFI ikke fungerede og Dansk Told- og Skatteforbund betegnede det som »katastrofekurs«. »Som jeg ser det, har Finansministeriet spillet en helt central rolle i skandalen«, sagde forbundets formand, Jørn Rise, for nylig til BT. Mønsteret er ét, vi også har set ved andre reformer i det offentlige: Skattefaglig viden blev tilsidesat og erstattet af måltal og budgeststyring inspireret af New Public Management. »Det har i høj grad været Finansministeriet, der har kørt besparelsesprocessen i Skat,« siger Peter Skærbæk, professor på CBS, og fortsætter: »Finansministeriet har en tyrkertro på, at hvis man bare sætter nogle performance-mål, så bliver der styr på forretningen, og besparelserne kan realiseres, Men i...
jun 5, 2017
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 5.6.2017 Af Lars Olsen Myter kan være sejlivede. Det er en udbredt forestilling, at det stigende antal komplicerede job løses bedst af folk med lang teoretisk uddannelse. Sådan er virkeligheden bare ikke. Bemærkelsesværdig mange højt kvalificerede job varetages af folk, der ikke er akademikere, men har praktisk uddannelse, ofte suppleret med efteruddannelse. Det fremgår af tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som HK/Privat har fremlagt. Kun 16 pct. af lederne indenfor Arbejdsgiverforeningens område er akademikere. Mange har i stedet en kortere videregående uddannelse, og den største gruppe – 37 pct. – er erhvervsuddannede. Det samme gælder såkaldte lønmodtagere på højt kvalifikationsniveau. Hér er 32 pct. akademikere (jurister, økonomer, akademiingeniører m.v.), men to tredjedele er ikke akademikere. For eksempel den faglærte maskinarbejder eller bogholder, som er avanceret på jobbet i kraft af erfaring og efteruddannelse. De nye tal viser også noget andet: Over 30 pct. af akademikerne i det private er hverken ledere eller i højt kvalificerede job. For eksempel laver 8 pct. almindeligt kontorarbejde. Noget, der tyder på at mange akademikere i dag er overuddannede. Det seneste tiårs eksplosion i akademisk uddannelse er til debat i kølvandet på S-folketingsmedlem Kaare Dybvad Beks bog ”De lærdes tyranni”. Dybvad kritiserer, at næsten 30 pct. af de unge nu går den akademiske vej. Det er »omvendt Robin Hood«, hvor jævne danskere betaler for overuddannelse af de velstilledes børn. Dybvad har fået akademikerorganisationerne og røster i medieparnasset på nakken. Blandt andet for at fokusere på den høje arbejdsløshed blandt nyuddannede: »Akademikerne er en gigantisk succes på arbejdsmarkedet (…) Mange akademiske uddannelser retter sig imod et bredt arbejdsmarked,...
jun 2, 2017
»For venstrefløjens globalister er alverdens fattige langt mere spændende end den ufaglærte dansker rundt om hjørnet«. Jeg har i flere klummer behandlet spørgsmål om globalisering og arbejdskraftens frie bevægelighed. I denne klumme trækkes linjen tilbage i arbejderbevægelsens historie – til Marx, Stauning og Danmark for Folket. En anden klumme ser kritisk på nutidens store eksperiment: Arbejdskraftens frie bevægelighed i et EU, hvor der er dyb forskel på rige og fattige lande. En tredje klumme handler om indvandring fra Mellemøsten og Mattias Tesfayes bog om Socialdemokratiets 50-års lange...
jun 1, 2017
Et af tidens store temaer er politikerlede og anti-elitært oprør. Forklaringerne på opbruddet stritter i alle retninger, men forskerne giver os stadig mere præcis viden: Herhjemme er den vigtigste årsag til politisk mistillid, at utrygheden stiger, og at mange danskere oplever velfærden skride. I Frankrig er der stor fokus på Macrons succes – mens de sociale skel i fransk politik glider i glemmebogen. 66 procent af de franske arbejdere stemte på højre- og venstrepopulistiske...
21