Det store eksperiment

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 30.1.2017 Af Lars Olsen   Jeg var 17 år, da danskerne i 1972 stemte om EF. Jeg fulgte levende med i opgøret og husker stadig Benny Holsts sang med tekst af Jesper Jensen: »Jeg ser dig stå og fryse/på den grumsede perron/i bukselommen knuger jeg billetten«. Det er en sang om familier, der brydes op af arbejdskraftens fri bevægelighed: »Der kom en flok med toget/små bange brune mænd/med øjne endnu mørke af en afsked«. I mange år kunne sangen afskrives som propaganda på vers. Danmark oplevede ikke den masseindvandring af billig arbejdskraft, som EF-modstanderne frygtede. Dette ændrede sig imidlertid dramatisk, da de østeuropæiske lande i 00’erne kom med i EU. Østarbejdere er blevet dagligdag i mange brancher, og det danske sprog er beriget med endnu et engelsk udtryk: social dumping. I virkeligheden er Europa i gang med et større eksperiment, end vi normalt gør os klart. Arbejdskraftens fri bevægelighed blev i sin tid indført i et EF, hvor de økonomiske forskelle mellem landene var relativ beskedne. I dag er indkomstforskellen mellem de rigeste og fattigste lande 1:8. En rumæner kan i snit få 8 gange så meget i løn ved at tage til Danmark. Det er et kolossalt incitament. Gevinsterne er så store, at en driftig ung østeuropæer vil gøre hvad-som-helst for at få job i det forjættede land. At der kan følge børnecheck, dagpenge m.v. med i købet, gør det kun endnu mere attraktivt. Et fælles arbejdsmarked for lande, hvor forskellen i gennemsnitsløn er 1:8, vil uundgåeligt føre til voldsomme spændinger. I USA er gennemsnitslønnen i delstaten med de højeste lønninger kun dobbelt...

Centraliseringens pris

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 16.1.2017 Af Lars Olsen   Det offentlige rum er fyldt med meningsmålinger – nogle mere interessante end andre. En af de mere tankevækkende var i sidste uge i Ugebrevet A4. Analyse Danmark spurgte, hvordan folk vurderer kvaliteten af de lokale skoler, daginstitutioner, ældrepleje m.v. Resultatet viste en bemærkelsesværdig forskel på store og små kommuner. I de små kommuner mener 42 pct., at den lokale velfærd er god eller meget god – i de store kommuner er det kun 25 pct. Undersøgelsen sætter et kraftigt spørgsmålstegn ved årets 10-års jubilæum: strukturreformen der i 2007 slog 271 kommuner sammen til 98 langt større. De nye tal viser, at tilfredsheden hos borgerne typisk er størst i de mindre kommuner, som ikke blev berørt af kommunalreformen. Især på ældreområdet er det tydeligt, at borgerne i de små kommuner er mere tilfredse: »Det tager jeg som udtryk for, at der er bedre netværk lokalt, og at det giver større tilfredshed,« siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen. Især de større kommuner har nedlagt mange små ældrecentre. Det medfører længere transport for de pårørende og svagere bånd til lokalområdet. Der er også betydelig forskel på tilfredsheden med de lokale skoler. TV2 satte for nylig fokus på de mange skolelukninger, der fulgte efter strukturreformen. I de seneste ti år er der nedlagt 172 lokale folkeskoler, og en bølge af nye friskoler er skyllet over landet. Politikere og uddannelsesteknokrater har tydeligvis bevæget sig for langt væk fra familiernes hverdag. Elever på store skoler får ifølge analyser marginalt højere karakterer, men prisen betales i form af mindre tryghed, længere til kammeraterne og svagere bånd...

Pensionsalder er en social og politisk bombe

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 11.1.2017 Af Lars Olsen   Hver fjerde vil blive så nedslidt, at de havner på førtidspension, før de når folkepensionen. Det viser Finansministeriets egne tal. Før eller siden tvinges politikerne til at revidere planerne om dramatisk stigende pensionsalder. Smadrede knæ. Ødelagt ryg. Invaliderende psykiske lidelser … I fremtiden vil hver fjerde dansker ryge på førtidspension, før de når frem til pensionsalderen. Det viser tal fra Finansministeriet, som Fagbladet omtalte i sidste uge. http://www.fagbladet3f.dk/artikel/hver-fjerde-unge-skal-paa-foertidspension Tallene stammer fra regeringens 2025-plan for dansk økonomi. Finansministeriet har blandt andet analyseret årgang 1980, der i dag er 36 år. 24 procent af disse vil havne på førtidspension, før de som 71-årige kan forlade arbejdsmarkedet og gå på folkepension. Tilbagetrækningsalderen stiger dramatisk som følge af reformer i 2006 og 2011, der forhøjede pensionsalderen og afviklede efterlønnen. Oven i hatten vil VLAK-regeringen så forhøje pensionsalderen yderligere. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, peger på, at det i dag er meget svært at få tilkendt førtidspension. Det store antal førtidspensionister bliver således kun toppen af isbjerget. Andre tusinder vil døje med alvorlige skavanker, men være for »raske« til en førtidspension. De vil hutle sig igennem arbejdslivet på sygedagpenge og smertestillende piller. Det er bemærkelsesværdigt, at hele 24 procent i årgang 1980 er syge nok til en førtidspension. De yngre er nemlig betydelig sundere og bedre uddannede end årgang 1950, der netop er gået på folkepension. Her var »kun« 17 procent på førtidspension. En vigtig forklaring på stigningen gives i Finansministeriets tal, der er offentliggjort af LO: https://ugebreveta4.s3.amazonaws.com/Docs/0000002/Store%20gevinster%20ved%20forebyggende%20indsats.pdf Når årgang 1980 til sin tid bliver 59, er det kun 14 procent, der...

Nedsmeltningen i Skat

Fejlagtig udbetalt udbytteskat. Momssvindel. Milliarder i ubetalt gæld til det offentlige … Skat er ude i en uset dyr krise, hvor milliarderne fosser ud af statskassen. Folketinget har iværksat en advokatundersøgelse, der primært fokuserer på embedsmændene, mens de ansvarlige politikere går fri. En klumme i Fagbladet 3F handler om skandalen i Skat, mens klummen i Jyllands-Posten sætter spot på ansvarsfri...

De ansvarsfrie

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 2.1.201 Af Lars Olsen   Proportionerne i den offentlige debat kan godt undre én. Vi bruger meget energi på at diskutere, om politiskolen skal ligge i Herning eller Vejle og om der skal gennemføres endnu en marginal udlændingestramning. Samtidig er vores fælles kasse, SKAT, midt i en nedsmeltning af historiske dimensioner. Milliarderne fosser ud af statskassen. Revisorer skønner, at staten har tabt over 20 mia. kroner på fejlagtigt udbetalt negativ moms. Oven i dette kommer 12,3 mia., som svindlere har fået i fejlagtig udbytteskat. Læg dertil endnu et tocifret milliardbeløb, fordi SKAT må opgive at inddrive meget af borgernes gæld til det offentlige. Det er med god grund, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne gang på gang taler med store bogstaver. Det drejer sig om så ufattelig mange penge, at vi ikke helt kan begribe det. Jeg har skrevet flere klummer om spørgsmålet – både hér og andetsteds. Artiklerne har udløst stor interesse på Facebook, med masser af delinger og hundredvis af likes. Skandalen i SKAT fylder mere i læserbreve og sociale medier end hos redaktører og politikere.   Folketinget har iværksat en advokatundersøgelse om udbytteskat. Den ventes især at placere et administrativt ansvar hos embedsmænd i SKAT og måske Skatteministeriet. Derimod har politikerne ikke spor travlt med at placere ansvaret i egne rækker. Der er ellers nok at komme efter. Nedsmeltningen i SKAT er ikke tilfældig. Den er en direkte udløber af reformen i 2005, hvor VK-regeringen centraliserede skattevæsenet og startede massive afskedigelser: Medarbejderstaben blev næsten halveret. Centraliseringen var led i indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens strukturreform, mens skatteminister Kristian Jensen stod for fyringsrunderne. At Løkke...
21