Flygtningepres og velfærdsmodel

Jeg har i flere klummer skrevet om flygtningene og den danske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel. Hér advarer jeg imod faren for et discountarbejdsmarked. Klummen er skrevet før trepartsaftalen om flygtninge, men sætter den i perspektiv. Et stigende antal tilskudsjob til både flygtninge og danskere presser løn og arbejdsforhold – især blandt de ufaglærte. Jeg har også skrevet om flygtningestrømmen og den danske velfærdsmodel. Centrum-venstre er nødt til at tage debatten om presset på vores samfundsmodel, der ikke kun kommer fra flygtningestrømmen, men også fra voksende...

Discount-arbejdsmarked?

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.2.2016 Af Lars Olsen   NCC. Føtex. Bilka. Jysk … Virksomheder mobbes på de sociale medier. De anklages for at tage flygtninge i billige praktikordninger i stedet for at ansætte arbejdsløse danskere. Også faglige ledere advarer imod misbrug af praktikordninger og for lidt fokus på danske ledige. Sådan ser virksomhederne ikke på det. De gør jo en samfundsnyttig indsats for at integrere vores nye medborgere: »Hvis man skal trækkes gennem en shitstorm, giver det ikke meget lyst og energi til at hjælpe med at løse de udfordringer,« klager kommunikationsdirektør i Jysk, Rune Jungberg Pedersen, torsdag i JP. Baggrunden er en aktuel sag fra Uldum, hvor Jysk har taget otte flygtninge i praktik. Historien handler dog om mere end flygtninge. Det hører med, at Jysk i medierne klagede over manglen på kvalificeret dansk arbejdskraft. Samtidig sagde de nej til ansøgere med otte og ti års erfaring med lagerarbejde. I et afslag meddelte Jysk, at der var 335 ansøgninger til 14 stillinger og rigtig mange med erfaring. »Så tænkte jeg ikke mere over det, indtil jeg så, at de havde ansat otte flygtninge«, siger en vraget lagermedarbejder til Fagbladet 3F. At en sådan omgang dobbeltmoral vækker vrede skal man vist være kommunikationschef for ikke at forstå.   Statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort »flygtninge i job« til en afgørende mærkesag – når han ikke skændes med sine støttepartier. Flygtninge er blevet selve adgangsbilletten til de igangværende trepartsforhandlinger mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere. Fagbevægelsen presser også på for andre emner – praktikpladser, social dumping, nedslidning m.v. Det vil regeringen først tale om senere. »Flygtninge først«, siger Løkke...

Den glemte boligpolitik

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.2.2016 Af Lars Olsen   Nyhedsstrømmen har sit eget forunderlige løb. Sidste uge bød således på to vidt forskellige historier, der sætter flygtninge og det danske samfund i perspektiv: Onsdag bragte JP en reportage fra Skolegades Skole i Brønderslev. Her er nu så mange tosprogede elever, at danske forældre begynder at vælge skolen fra. Skoleleder Jørgen Dyrskjøt understreger nødvendigheden af »det rette blandingsforhold«. I sig selv er det nemlig positivt, at en klasse er forskelligartet etnisk og socialt: »Børn har godt af at mærke, at nogle er anderledes end dem selv og ikke nødvendigvis kommer fra et hjem med carport og to biler,« siger Jørgen Dyrskjøt. Balancen må imidlertid ikke tippe. Hvis der er for mange tosprogede, taler de arabisk sammen i frikvartererne – og bliver i det hele taget ikke integrerede. Kommunen fordeler allerede asylbørn på Brønderslevs skoler. Det store antal på Skolegades Skole skyldes boligmønsteret. Skolen ligger tæt på et alment boligområde, som huser mange flygtninge og indvandrere. Sådan er det ikke kun i Brønderslev. Årtiers lære er entydig: Det er især os almene beboere, som kommer til at integrere de nye medborgere. Udlændinge- og boligminister Inger Støjberg kalkulerer direkte med, at en stor del af disse måneders flygtninge skal bo alment. Det kan da også være nødvendigt, men vi risikerer – igen, igen – ghettodannelse på de lokale skoler.   Sceneskift: I sidste uge satte Berlingske fokus på en anden side af boligmønstrene. Sammen med boligsiden Boliga.dk analyserede de priserne i de nye bydele, der for tiden skyder op i København. I det nye Nordhavn koster en ejerlejlighed 41 pct. mere...

Den åbne skole

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.2.2016 Af Lars Olsen   JP har på det seneste lagt spalter til en sjælden konstruktiv debat om folkeskolen. Bolden blev givet op af lærer Mette Christensen (31/1), der ville virkeliggøre folkeskolereformens »åbne skole« – skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen. Hun søgte at få samarbejde med lokale virksomheder ind i klassernes årsplan: »Jeg lukkede øjnene et øjeblik og så for mig en klasse, der nysgerrigt undersøgte, drømte, diskuterede og forestillede sig, hvordan de kunne være en del af virksomheden. Jeg smilede ved tanken om elever, der stod på hinandens tæer for at få lov, hev direktøren i armen for at stille spørgsmål, pillede ved borde, blyanter, maskiner og stak næsen i de ansattes arbejde,« skrev Mette Christensen. Initiativet er tiltrængt. Virksomhedsbesøg og praktiske forløb kan bløde op i den boglig-teoretiske skole. Når så få unge vælger en erhvervsuddannelse, skyldes det i høj grad, at folkeskolen mange steder er blevet en snævert gymnasieforberedende skole. Mette Christensen fik dog en brat opvågnen. Efter den tiende kontakt til en lokal virksomhed smed hun håndklædet i ringen. Fra frisørsaloner til tekstilfabrikker og autoværksteder lød der nej tak. Svaret fra erhvervsfolk var en ren tilståelsessag. Formanden for brancheorganisationen Fremstillingsindustrien, Steen Nielsen, skrev i JP et fælles indlæg med Nanna Seidelin, der er direktør for Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro (7/2). De mindede om, at virksomhederne allerede i dag har svært ved at rekruttere faglærte og ingeniører. Mange virksomheder søger at gafle kandidater fra universiteterne, men det er for kortsigtet: »Indsatsen skal starte allerede i grundskolen, da det er her, grundlaget for valg af uddannelse lægges«. Debatindlægget...

Rejsebreve fra Vietnam

Vi var i januar 2016 på en fantastisk ferie i Vietnam. I tre uger rejste Karin og jeg fra nord til syd i det vidtstrakte land. Jeg beskrev mine indtryk af det vietnamesiske samfund i to rejsebreve i Jyllands-Posten. Det første rejsebrev handler om de store sociale fremskridt og den utrolige dynamik, der præger et land som Vietnam – og vi besøger danske Mascots fabrik ved Hanoi. Det andet rejsebrev handler om medaljens bagside: Vietnams overklasse, som forener det værste ved kapitalisme og...

Magt uden modhager

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 8.2.2016 Af Lars Olsen   Vagten kender chaufføren, så vi kører bare ind i området. Vi fortsætter op ad alleen, hvor græsplænerne er udsmykket med statuer af græske guder og andre antikke symboler. De smukke huse er i klassisk stil, med masser af patina, men er i virkeligheden kun godt ti år gamle. Vi er i Ciputra International City, et gated community for Hanois vietnamesiske og udenlandske overklasse. FN’s Internationale Skole ligger inden for hegnet, det samme gør en privat børnehave, skønhedssalon, postkontor og en eksklusiv vinhandel. Hér er byens kaotiske trafik godt på afstand, og der høres noget så sjældent som fuglefløjt og legende børn. Om få år åbner et endnu større lukket område, Ecopark, som får egen golfbane og en afdeling af British University inden for hegnet. Første etape hedder ganske betegnende Palm Springs. Tre årtiers rivende fremgang har ikke kun løftet millioner ud af fattigdom – det har også skabt en hovedrig og magtfuld overklasse. Gang på gang ser vi Audi, BMW og andre eksklusive biler trille gennem trafikken. Da vi går over for grønt i et lyskryds, kører en dyr firehjulstrækker lige mod os og blinker aggressivt med forlygterne. Vietnameserne blæser på trafikregler, og de velstillede betaler sig fra lovovertrædelser. Markedsøkonomiens overklasse er stadig tæt knyttet til kommunistpartiet, hvor familier og klaner har sat sig på forskellige dele af økonomien. Overklassen kan derfor udøve sin magt uden de demokratiske modhager, der trods alt kendetegner de ulige vestlige samfund. Vietnam er i de seneste år blevet rystet af opsigtsvækkende korruptionsskandaler. Magtfulde mænd bliver hængt ud i medierne og til tider retsforfulgt....

Passive politikere: Pengene fosser ud af statskassen

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 4.2.2016 Af Lars Olsen   Hver krone til de arbejdsløse bliver nidkært vendt og drejet. Samtidig er der skandaler i Skat, hvor de velstillede snyder for milliarder. De herskende politikere er ensidig fokuseret på at skære i udgifterne – ikke at sikre penge i kassen. Hjemme i husholdningen er det enkelt. Hvis der er lavvande i kassen, kan vi gøre ét af to: Spare på udgifterne – eller prøve at øge indtægterne, for eksempel ved overarbejde, bijob eller andet. Sådan er det ikke på Christiansborg. Hér har de herskende politikere kun én recept: Nedskæringer – eller »reformer« der ofte betyder det samme. At pengene samtidig fosser ud af den fælles kasse, udløser kun mindre symbolske tiltag. Senest er DR’s serie Sådan svindles Danmark rullet over skærmen. Den dokumenterer, at Skat snydes for et tocifret milliardbeløb i moms – på slik, kyllinger, CO2-kvoter, you name it … Nogle af pengene er måske ligefrem gået til terrorisme. Oppositionen forlanger flere penge til skattekontrol, men det afviser Løkke-regeringen: »Kontroldelen på Skats område bliver ikke tilført flere ressourcer, men vi kigger på, hvordan vi kan bruge de ressourcer der er,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen i sidste uge til TV Avisen. I efteråret ramtes Skat af en anden skandale – om udbytteskat. Over en årrække er udbetalt ikke mindre end 6,2 mia. kroner til folk i udlandet, der uberettiget hævdede at have skat til gode. Først et tip fra udenlandske myndigheder fik Skat til at stoppe pengestrømmen. Skats nedtur startede i 2005, da den daværende VK-regering centraliserede skattevæsenet og samtidig startede store nedskæringer i medarbejderstaben. Fra knap 10.000...

Verdens værksted

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 1.2.2016 Af Lars Olsen   Magten holder flyttedag. Verdens økonomiske tyngdepunkt rykker fra USA og Europa til Asien. Jeg har læst masser af analyser med denne konklusion, men først nu fået det rigtig ind under huden. Karin og jeg er netop vendt hjem fra en fantastisk ferie til Vietnam. I tre uger rejste vi fra Nord til Syd i det vidtstrakte land. Især ét indtryk står tilbage: Den overvældende kraft og dynamik, der præger en asiatisk tigerøkonomi som Vietnam. Der er kraner og byggearbejder overalt. Højhuse skyder op som paddehatte. Trafikken er et kapitel for sig. Det er med hjertet oppe i halsen, vi våger os over gaderne, hvor lastbiler og dyre firhjulstrækkere kæmper med tusindvis af scootere og motorcykler – den menige vietnamesers højt skattede symbol på de nye tider. Jeg besøgte Vietnam for 33 år siden, få år efter Vietnam-krigen. Det var dengang et fattigt land, arret efter årtiers krig med Frankrig og USA. I 1982 var de vietnamesiske byer fyldt med cykler i et omfang, der overvældede selv en cykelglad dansker. I dag har de godt ti millioner indbyggere i Ho Chi Minh City – det tidligere Saigon – over 8 millioner scootere og motorcykler. I 2010 opgraderede Verdensbanken Vietnam til et »mellemindkomst-land«. Og fremgangen er bredt funderet. Efter krigen levede over 80 pct. af vietnameserne under FN’s fattigdomsgrænse – i dag er tallet under 10 pct. En gigantisk præstation. Allerede i 1980erne åbnede det kommunistiske Vietnam for markedskræfterne. Det har bidraget stærkt til fremgangen – det samme har den målrettede udvikling af landbrug og fiskeri. Medaljen har imidlertid også en...