To slags protest

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 26.12.2016 Af Lars Olsen   Lige inden jul vedtog Folketinget besparelser på to forskellige dele af uddannelsessystemet. Begge udløste protester fra dem, som det går ud over – og begge handlede som nævnt om uddannelse. Men hér hører ligheden også op. Det såkaldte »uddannelsesloft« udløste en kæmpe debat. Begrænsninger i retten til at tage videregående uddannelse to og tre førte til massiv kritik: tv-indslag, analyser i landsdækkende aviser, cases med unge der afskæres fra fremtidsdrømmen … Uddannelsesloftet blev stemt igennem af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, men det sidste ord er tydeligvis ikke sagt. Helt anderledes med besparelserne på produktionsskolerne. Fremover får eleverne ikke løn, men SU. Nedskæringen berører 7.000 unge og underminerer selve ideen med produktionsskoler, hvor uddannelse forenes med lønnet praktisk arbejde. En velbesøgt demonstration af lærere og elever førte til et par notitser og et enkelt tv-indslag, men ellers var der radiotavshed. I bogstavelig forstand. Blandt unge kaldes produktionsskolerne for »prutten«. Eleverne er ofte udsatte unge, der skal lære elementære færdigheder som at møde til tiden og indgå i et fællesskab. Derfor er det vigtigt, at de modtager en beskeden løn som på en arbejdsplads – og trækkes i løn når de fiser dén af hjemme under dynen. Besparelserne på produktionsskolerne følger af finanslovsforliget mellem VLAK og Dansk Folkeparti. De må være udtænkt af nogen, som savner ethvert kendskab til produktionsskoler og udsatte unge. For Slotsholmen & omegn er produktionsskoler under radarskærmen. Hverken embedsmændenes, politikernes eller mediefolkenes børn går på »prutten«. Helt anderledes med uddannelsesloftet. Dét rammer i hjertekulen af den højere middelklasse: retten til akademisk uddannelse, herunder at skifte undervejs....

Mega-skandaler i Skat tørres af i embedsmænd

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 21.12.2016 Af Lars Olsen   Skat er blevet snydt for gigantiske milliardbeløb i to kæmpe skandaler. Ny undersøgelse kan føre til fyring af topembedsmænd, men de ansvarlige ministre går fri. Det handler om så mange penge, at vi næsten ikke kan fatte det. Sidste år blev politikerne enige om at rette op på de største fadæser i dagpengereformen. Forbedringerne koster 300 millioner kroner. De blev skaffet ved et »uddannelsesloft«, som begrænser adgangen til videregående uddannelse to og tre. Loftet har ført til store protester og ophedet debat. Samtidig er Skat indblandet i to kæmpe-skandaler – om udbytteskat og moms. Vores fælles kasse er formentlig snydt for over 30 mia. kroner – 30.000 millioner eller mere end hundrede gange så meget som forbedringerne af dagpengesystemet. Sagen om udbytteskat er kaldt »Danmarkshistoriens største skattetyveri«. Skat har betalt 12,3 mia. kroner til folk, der ikke er berettiget til det. DR kortlagde tirsdag, hvordan en bagmand, rigmanden Sanjay Shah, lever en luksustilværelse i Dubai. Et andet skattetyveri kan imidlertid være endnu større. Rigsrevisionen offentliggjorde i sidste uge en rapport om mulig momssvindel. Skats udbetalinger af negativ moms er på få år steget med 95 mia. kroner, og under to procent af sagerne kontrolleres. Revisorer vurderede lørdag i Børsen, at staten er blevet snydt for over 20 mia. kroner: »Vores udenlandske kunder er forbløffede over, at de bare uden videre får udbetalt penge fra staten. Det er de ikke vant til i andre lande, uden der er kontrol,« fortæller Peter Svendsen, som er momschef i revisionshuset EY. Folketinget iværksatte i sidste uge en advokatundersøgelse af svindlen med udbytteskat....

Gør ikke som far

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 19.12.2016 Af Lars Olsen   Jeg bor i et rækkehus i Humlebæk. Det er almene lejeboliger, som typisk bebos af folk fra den brede arbejder- og middelklasse. Jeg er en af de ret få akademikere i bebyggelsen. Forleden var vi til julegløgg hos genboen – deres naboer var dér også.  Det var en aften på tværs af generationer. Genboerne er folkepensionister, mens naboerne havde deres lille nyfødte med. »Jeg er glad for, at jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet,« siger genboen. Han arbejdede i mange år som mekaniker hos Falck og har stadig god kontakt til de gamle kolleger. Tidligere kælede mekanikerne om Falck-bilerne og satte en ære i, at alt fungerede som det skulle. I dag er mange af opgaverne udliciteret til private værksteder. Der er ikke samme ansvarsfølelse og sammenhold. Naboen er i 30’erne, men har en lignende beretning. Hun er pædagog på tolvte år. Tidligere var normeringerne langt bedre, og vuggestuen kunne om nødvendigt tilkalde vikarer. I dag skal pædagogerne dække hinanden ind ved sygdom og sågar ved en lang barselsorlov. Samtidig er hverdagen blevet anderledes skemalagt med planer, der følges af både forældre og kommune: »Når jeg tidligere hørte et par drenge snakke om tog, kunne jeg tage en lille gruppe og gå ned til jernbanen. I dag er det sværere at gøre noget spontant og kreativt. Ind imellem tænker jeg ligefrem på at skifte fag, selv om jeg elsker at være pædagog«.   Den offentlige debat kredser ofte om manglen på arbejdskraft – især faglærte. Desværre »glemmer« økonomer og politikere, at mange fag bæres af en positiv social arv,...

Tegn en populistforsikring

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 12.12.2016 Af Lars Olsen   Så skete det igen. Et massivt flertal af italienerne stemte nej til at ændre forfatningen. Premierminister Matteo Renzi er på vej ud, og krisen kan brede sig til resten af eurozonen. Økonomer skæver nervøst til de gældsramte italienske banker; politiske iagttagere frygter, at de EU-skeptiske populistiske bevægelser, Femstjernebevægelsen og Lega Nord, vinder næste valg. Italienernes no udløste bekymring i Bruxelles og Berlin: »Jeg er ked af, at folkeafstemningen ikke er endt som premierministeren ønskede, for jeg har altid støttet hans reformpolitik,« sagde forbundskansler Angela Merkel efter folkeafstemningen. Merkels støtte til Renzi er som rebets støtte til den hængte. I to et halvt år har Matteo Renzi tryglet EU om at sætte mere gang i europæisk økonomi. Reformer af arbejdsmarked og pensionssystemer er ulige lettere, hvis der er fremgang og nye job – det viser erfaringerne fra 1990ernes danske Nyrup-regeringer. Pointen blev igen og igen fremhævet af Renzi, men Merkel sagde nein. EU følger en ensidig sparekurs – uanset de sociale og politiske konsekvenser, Det er en større katastrofe for Sydeuropa, end vi gør os klart herhjemme. Mere end hver fjerde unge italiener er uden job. Læg dertil omfattende indvandring som følge af EU’s porøse ydre grænser. Den stigende italienske EU-skepsis har desværre gode grunde. Udenrigspolitiske eksperter roser Merkel. Hun er »stabilitetens anker« i Europa, siges det. Det er set fra elfenbenstårnet. Kombinationen af kortsigtet sparepolitik og urealistisk flygtningepolitik risikerer at bringe populistiske kræfter til magten i EU’s tredjestørste økonomi.   Sceneskift: Den europæiske elites kortsynede politik er især tydelig i et historisk perspektiv. Da Europa var på hælene efter...

Flugten fra folkeskolen

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 5.12.2016 Af Lars Olsen   Folkeskolen er en af de vigtigste fælles institutioner i det danske samfund. Sådan har det været siden skoleloven af 1903, der skabte folkeskolen for alle samfundslag. Men er det også sådan om 10-20 år? Problemet er ikke kun, at hver femte elev i dag går i fri- eller privatskole – og at tallet stiger år for år. Problemet er også, at vi nu har en undervisningsminister, Merete Riisager (LA), der direkte tilskynder denne udvikling. De to seneste finanslove har forhøjet det offentlige tilskud til privatskolerne. I det nye VLAK-regeringsgrundlag hedder det direkte, at »regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere«. Pengestrømmen til de private står i skærende kontrast til de besparelser, der rammer andre former for skole og uddannelse. Allerede i dag har mange privatskoler flere penge end folkeskolen, da de ikke har så mange ressourcesvage – og udgiftskrævende – elever. Det skal understreges, at billedet ikke er ens i forskellige dele af landet. Store dele af hovedstadseliten har stemplet ud af folkeskolen – over 40 pct. af de københavnske akademikerbørn går nu i privatskole. Og det er et demokratisk problem. Også på dette område mangler mange meningsdannere og beslutningstagere kontakt til samfundets brede lag. I landområderne har friskolerne en bredere profil. I de seneste ti år har kommunerne lukket 300 lokale folkeskoler; samtidig er der nedlagt skolebestyrelser på mange skoler, der nu er afdelinger af større skoler. Centraliseringen har udløst forældreprotester med en bølge nye friskoler. »Folkeskolen flygter fra forældrene – ikke omvendt,« konstaterer Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, i en blog. Også i landområderne sker...

Politisk mistillid – igen, igen

Jeg har i flere klummer kortlagt det anti-elitære opbrud, der skyller hen over den vestlige verden. I USA, England og Frankrig er det især den oversete hvide arbejderklasse, der revolterer imod de etablerede politikere. Herhjemme har S-formand Mette Frederiksen valgt et klogere svar end mange andre etablerede kræfter – hun sætter fokus på utrygheden i arbejderklassen og yderområderne. Den tredje klumme trækker spørgsmålet om samfundets sammenhængskraft tilbage til klassekampene i det gamle Rom. Du kan finde nogle af mine ældre analyser af emnet andetsteds på...

Arbejdernes revolte

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 28.11.2016 Af Lars Olsen   Nationalisme. Populisme. Vrede hvide mænd … Debatten tog fart med Brexit og fik fuldt blus efter Trumps sejr. Desværre ender det ofte i højttravende diskussioner om populisme og demokratiets lette tilstand. Nok så opsigtsvækkende er en ny politisk kraft: arbejdernes revolte. En »glemt« arbejderklasse manifesterer sig på begge sider af Atlanten og etablerer nye dynamikker. Valgdeltagelsen i USA var den laveste i 20 år – 43 pct. stemte slet ikke. Trump mobiliserede imidlertid en ny vælgergruppe: den hvide arbejderklasse. Det tippede flertallet i tre gamle industristater – Michigan, Wisconsin og Pennsylvania – der ellers stemmer på Demokraterne. Og dermed blev Trump præsident. Trumps fokus på produktionsjob spillede en afgørende rolle: skepsis overfor frihandel, kul på kulproduktionen, massive investeringer i USA’s infrastruktur … For arbejdere, presset af globaliseringen, var dette langt mere håndfast end Clintons løfter om mere lige adgang til universiteterne. Demokraterne orienterer sig i dag imod storbyernes højere middelklasse, der drømmer om et multikulturelt »videnssamfund«. Dette skifte væk fra arbejderklasse og produktionsjob deler de med meget af Europas centrum-venstre, og det har gjort arbejderklassen politisk hjemløs.   Flertallet for Brexit var sommerens store politiske jordskælv. Efter EU-afstemningen kaldte britiske kommentatorer det for en »arbejderklasse-revolte«. Nej-flertallet var særlig stort i områder med økonomisk afmatning, hvor lønmodtagerne oplever pres på løn og arbejdsforhold – ikke mindst fra østeuropæiske indvandrere. Den britiske politolog Robert Ford dokumenterer, at arbejderne i de sidste 15 år har fået et stadig mere tyndslidt forhold til de etablerede partier. Tony Blairs New Labour appellerede åbenlyst til den højere middelklasse. Mange arbejdervælgere stemte ikke – eller søgte...

Mette F. blæser til kamp om arbejderne

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 25.11.2016 Af Lars Olsen   En folkelig protestbølge skyller over den vestlige verden, og det må politikerne lytte til. S-formand Mette Frederiksen retter fokus mod den folkelige utryghed. Det sætter Dansk Folkeparti under pres. »Den gruppe, der føler sig utryg, har ret. Verden er blevet mere utryg, og det er dem, der hele tiden bliver udfordret (…) De mangler det øvrige samfunds erkendelse af, hvor svært det kan være, når man er nedslidt. Når man er røget ud af dagpengesystemet. Eller når man bor i en del af Danmark, hvor væksten ikke er«. Sådan siger S-formand Mette Frederiksen til Fyens Stiftstidende. Hun stiller skarpt på lønmodtagerne nederst i hierarkiet, som ofte overses af politikere og velbjærgede meningsdannere. De »oversete« er kommet i fokus efter Brexit og Trumps valgsejr i USA. Begge steder gjorde mobiliseringen af den hvide arbejderklasse udslaget. Trump vandt de gamle industristater Michigan, Wisconsin og Pennsylvania, der ellers altid stemmer på Demokraterne. Mette Frederiksen peger på, at globaliseringen skaber nye skel i de vestlige samfund. For de velstillede betyder det højere løn og nye muligheder. Sådan er det ikke for ufaglærte og en del faglærte. De oplever social dumping og udflytning af arbejdspladser. Dét udnyttede Trumps kampagne. Andre politikere og meningsdannere nøjes med at skælde ud på Trump og vælgerne. »Elsk eliten«, hed Politikens leder i mandags. »Jeg vil have et nyt folk,« lyder et af de mest læste indlæg på avisens hjemmeside. Forfatteren er en rektor fra Rungsted. Mette Frederiksen opfordrer den progressive middelklasse til at se ud over sin egen næsetip. I lørdags kom hun i Jyllands-Posten med denne...