DF’s vælgersvigt
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 5.10.2015 Af Lars Olsen Jeg har respekt for Dansk Folkeparti (DF). Jeg er uenig i mange af deres synspunkter, men DF giver stemme til mennesker, der føler sig tilsidesat af de etablerede partier. At dette er vigtigt for vort folkestyre, har jeg påpeget i adskillige klummer. Af samme grund smider jeg hér fløjlshandskerne. DF er i gang med et massivt svigt af en gruppe kernevælgere, der ofte ryger under mediernes radarskærm: Lejere i almene boliger. Mange af landets én million almene beboere har korte uddannelser og beskedne indkomster – grupper hvor en del stemmer DF. Hertil kommer endnu en faktor: De »pæne mennesker« i ejerboligerne tørrer de fleste integrationsproblemer af på os i de almene boliger. Også dét gør DF til et stort parti i den almene sektor. Netop derfor er DF’s politik en gåde: Ifølge boligordføreren, den nyvalgte Merete Dea Larsen, støtter partiet en ændring af planloven, så storby-kommunerne ikke længere kan kræve 25 pct. billige almene boliger i nye byggeprojekter. For beboere i de eksisterende almene områder betyder det øgede ghettoproblemer: »Det er en bombe under vores muligheder for at bygge nogle bydele, der er i social balance,« siger teknisk rådmand i Aarhus, Kristian Würtz (S), til TV Avisen. I det netop indgåede budgetforlig afsatte Aarhus byråd 200 millioner kroner til at opføre 1600 ekstra almene familieboliger. En ændring af planloven vil bringe dette i fare og kan blandt andet hindre almene boliger i det velstillede Risskov, påpeger Kristian Würtz. Det samme sker i København, hvor kommunen over ti år vil bygge 3600 nye almene boliger. Konsekvenserne rammer med stor kraft...Man har et standpunkt …
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 5.10.2015 Af Lars Olsen Den socialdemokratiske statsmand Jens Otto Krag er berømt for ordene om, at »man har et standpunkt til man tager et nyt«. Dette skifte er han langt fra ene om. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er i disse måneder i gang med en politisk saltomortale af Krag’ske dimensioner. Løkke var oppe på den høje klinge, da han i tirsdags åbnede Folketinget. Vi skal undgå, at »Danmark bliver delt op i udvikling og afvikling«. Derfor gennemfører regeringen intet mindre end »den største samlede udflytning nogensinde« af statslige arbejdspladser, sagde Løkke. Da han sidst var i regering, var det stik modsat. VK-regeringen gennemførte den største centraliseringsbølge nogensinde: Kommuner, sygehuse, politistationer, domstole – alt blev koncentreret om de større byer. Løkke var som indenrigs- og sundhedsminister en af hovedarkitekterne; også dengang understregede han det historiske i sin plan: Supersygehusene var simpelthen det største offentlige anlægsprojekt siden 1100-tallets kirkebyggerier. Stort skulle det være … 00’ernes centraliseringsbølge spiller en afgørende rolle for den misére, som dele af Danmark i dag befinder sig i. Det konkluderer en hvidbog fra Danmark på Vippen, som blandt andre samler 17 yderkommuner og Landdistrikternes Fællesråd. Samtidig havde centraliseringen et langt større omfang end den aktuelle udflytningsplan. Mens vi i dag diskuterer placeringen af 3900 statslige arbejdspladser i hele landet, mistede alene Lolland Kommune ifølge hvidbogen 600 offentlige job med 00’ernes reformer. Centraliseringen betød ikke kun, at beslutninger og afgørende velfærdsfunktioner flyttes til de større byer. Den svækker også de produktive erhverv, der stadig står for hovedparten af Danmarks indtjening – landbrug, søfart og industri. »Netop det faktum, at der er...Indvandring og velfærdsstat
Jeg har i flere klummer diskuteret flygtninge- og migrantkrisen – og dens perspektiver for velfærdsstaten. Det antages, at de syriske flygtninge er relativ lette at integrere, fordi der er mange højtuddannede – men måske holder dét ikke? I en anden klumme retter jeg skytset imod V-regeringens nye lave integrationsydelse, der skaber fattigdom og skader integrationen. I vinter skrev jeg en mere generel kommentar omkring indvandring og velfærdsstat. Analyser viser, at etnisk splittelse gør det sværere at etablere folkelig opbakning til velfærdsordninger. En kendsgerning, mange på centrum-venstre-fløjen helst...Den svære integration
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 21.9.2015 Af Lars Olsen Flygtninge- og migrantkrisen rydder forsiderne dag efter dag. Det er ikke mindst borgerkrigen i Syrien, som har sat skub i de dramatiske menneskestrømme. Dagligt møder vi i medierne ihærdige unge syrere, der med smartphones, Internet og Facebook navigerer gennem Europas stadig mere lukkede grænser. Billedet af ressourcestærke syrere præger også begge fløje i debatten: »At modtage flygtninge er kun støtte til de privilegerede, der har råd til at betale menneskesmuglerne«, argumenterer nationalkonservative. »Vi mangler snart hænder på arbejdsmarkedet – dét kan veluddannede syrere afhjælpe,« svarer kulturradikale. Men, men, men … Måske tager begge fløje fejl. Flere undersøgelser tyder på, at de syriske flygtninge i Danmark er mere forskelligartede end som så. Der er selvfølgelig en del fra den højere middeklasse, som har set en privilegeret tilværelse styrte i grus. Flertallet af syrerne har dog hverken videregående eller erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig er der i Syrien store forskelle på land og by. »Det bliver en stor udfordring at integrere de syriske flygtninge både på grund af deres uddannelsesniveau, og fordi de kommer i så stort antal. Samtidig viser erfaringerne, at medbragte uddannelser fra hjemlandet sjældent batter i forhold til at få job,« siger professor Jacob Nielsen Arendt fra analyseinstituttet KORA, der har kortlagt syrerne i Danmark. Vurderingen deles af integrationskonsulent Katina Rasmussen, som til daglig arbejder med syriske flygtninge. Syrerne er en meget sammensat gruppe, hvor der ikke kun er højtuddannede, men også mange uden ret meget uddannelse: »Mange bærer på krigstraumer«, tilføjer Katina Rasmussen i Kristeligt Dagblad. Vores viden om flygtningenes baggrund er ikke præcis. Medbragt uddannelse registreres nemlig ikke...Min nye minister
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 14.9.2015 Af Lars Olsen Mine naboer og jeg har fået ny minister – det samme har én million andre beboere i almene boliger. Vi sorterer nu under Inger Støjberg. Hun er kendt som skarp udlændingeminister, men er egentlig chef for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Dét med boligerne har hun vist ikke meget tid til. Baggrunden for det nye ministerium er Venstres forsimplede valgkamp: Når Inger Støjberg får sat skik på udlændingene, kan hun også lige ordne ghettoerne. Langt det meste almene er godt nok velfungerende boligområder, og tre ud af fire beboere er »gammeldanskere«. Alligevel er vi havnet i dét, onde tunger kalder et »ghettoministerium«. Nok så alvorlig er dog en anden konsekvens: Det nye ministerium er langt snævrere end By- og Boligministeriet under tidligere regeringer. Støjbergs ministerium tager sig kun af almene boliger, privat udlejning og byfornyelse. Det brede blik på byen og boligpolitikken er væk. Og dermed bliver det sværere at få bugt med ghettoerne. Med det nye ministerium sorterer vi tillige under et andet udvalg i Folketinget: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Det er overbefolket med »værdikrigere« som Zenia Stampe ® og Marie Krarup (DF) – folk, der er mere optaget af udlændingepolitik og krigsdeltagelse end af noget så jordnært som boligforhold. Med flygtninge- og migrantkrisen får de rigeligt at værdikriges om. Langt de fleste MF’ere bor i ejerbolig – det samme gør de fleste mediefolk. Uge efter uge kan en journalist på TV2 News, der selv bor i ejerbolig, interviewe den konservative Brian Mikkelsen, der også bor i ejerbolig. At velbjærgede husejere i hovedstaden betaler for meget i grundskyld bliver...Skolereform under pres
Folkeskolen – og skolereformen – rydder gang på gang mediefladen. Der er meget kritik – og til tider lidt positive historier. Reformen blev for stor og virkeliggjort i konfrontation med lærerne. Konsekvensen er, at de positive sider af skolereformen mange steder er druknet i al muligt andet. Klummen jagter forklaringen på, hvad der skete undervejs fra ide til...Lokalt folkemøde på Møn
Det store folkemøde på Bornholm er en af årets faste begivenheder i dansk politik, men i sensommeren deltog jeg i noget nyt: Et lokalt folkemøde på Møn. Det samlede over 4000 mennesker og havde fokus på egnen, dens problemer og foreninger. Et flot arrangement, der også kan inspirere andre dele af...
