Verdens dyreste folkeskole?
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 9.11.2015 Af Lars Olsen Jeg hører ikke til dem, der bare råber »send flere penge«. Siden 2005 har jeg skrevet adskillige bøger om skole og uddannelse, men rejst ganske andre spørgsmål: Hvordan indrettes undervisningen, så vi får flere med? Hvordan undgår vi ghettodannelse på bolig- og skoleområdet? Hvordan peger folkeskolen frem mod erhvervsuddannelserne – og ikke bare mod gymnasiet? For en halv snes år siden var spørgsmål som disse langt vigtigere end det evige mantra om »flere ressourcer«. Danmark lå højt, når det handlede om landenes udgifter til grundskolen. I den forenklede politiske retorik blev det ligefrem til »verdens dyreste folkeskole«. I dag er billedet unægtelig et andet. OECDs analyser viser, at Danmark allerede i 2011 var rutsjet ned ad listen, når det gælder landenes ressourcer pr. elev i grundskolen. Siden er der sparet yderligere. Samtidig har eleverne fået flere timer, uden at der for alvor er fulgt flere penge med. Mens der i skoleåret 2009/10 blev brugt 77 kroner pr. elev pr. time, så bruges der i år kun 57 kroner – altså et fald på hele 26 pct. Det viser en opgørelse fra Danmarks Lærerforening. Fagforeningen har åbenlyse egeninteresser i spørgsmålet, men opgørelsen blev anerkendt af skolens andre aktører, herunder undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Tendensen er ikke til at tage fejl af. Forklaringen er ikke kun det øgede timetal med folkeskolereformen. Der er også kommet flere elever i klasserne på grund af lukning af mange små skoler. Det påpeger professor Niels Egelund, der heller ikke hører til dem, som traditionelt råber »send flere penge«: »Sådan et udsving på så kort en...Kampen om seniorårene I
Jeg udsendte i starten af november »Kampen om seniorårene«: Hér kortlægges de dramatiske ændringer på arbejdsmarkedet som følge af efterlønnens afvikling og forhøjelsen af pensionsalderen. De faglærte og ufaglærte skal arbejde 5-8 år længere, mens akademikerne stort set ikke berøres. Mange kortuddannede er for slidte til at arbejde så længe, og i dette interview med Ugebrevet A4 advarer jeg imod et seniorproletariat. Projektet er blevet til i samarbejde med FOA, og hele Kampen om seniorårene kan hentes gratis...Eliten har mistet troen på Danmark
Ude i verden er der stor interesse og respekt for den danske velfærdsmodel. Danmark er et hedt emne i den amerikanske valgkamp, og samfundsforskere spejder med interesse imod Skandinavien. Herhjemme henter eliten imidlertid stadig mere tankegods fra USA og Storbritannien – meningsdannere og beslutningstagere lukker øjnene for presset på vores samfundsmodel. En af disse års mest bekymrende samfundsforandringer er den dramatisk faldende tryghed, som beskrives i denne...Trygheden krakelerer
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 2.11.2015 Af Lars Olsen En af de store kvaliteter ved det danske samfund har været vores bredt favnende tryghed. Da TrygFonden for en halv snes år siden begyndte at måle på det, var alvorlig utryghed yderst begrænset. Kun 2,6 pct. karakteriserede i 2004 deres hverdag som grundlæggende utryg. I dag er dette vokset til hele 17,7 pct., viser en ny undersøgelse. Især fra 2009 er utrygheden nærmest eksploderet. Når politikerne taler om utryghed, handler det som regel om kriminalitet. Frygten for overfald og indbrud steg da også kraftigt sidst i 00’erne og ligger stadig højt. Mange oplever, at politiet sætter kikkerten for det blinde øje, når det handler om indbrud og andre borgernære forbrydelser. Den afgørende årsag til utrygheden er imidlertid noget andet: En skæv krisepolitik. Utrygheden er særlig høj blandt ufaglærte arbejdere, folk på dagpenge og kontanthjælp samt sygemeldte, der topper listen som den mest utrygge samfundsgruppe. Mennesker nederst i hierarkiet betaler en høj pris for de seneste års »reformer«. At utrygheden er steget markant blandt dagpengemodtagere behøver næppe nærmere forklaring. Mere overset er den umenneskelige behandling, som mange sygemeldte i dag udsættes for. Under foredrag ude i landet er jeg stødt på mennesker, der efter en arbejdsskade for 10 år siden stadig ikke har fået afklaret deres sag. De parkeres i et fattigt liv på kontanthjælp, mens systemet sender papirer til hinanden. For nylig dumpede Gigtforeningens blad ind af døren. Her er eksempler på sygemeldte, der i 11 og 12 år kastes rundt i arbejdsprøvninger og ressourceforløb. En af dem er 60-årige Jonna Christensen, der på grund af leddegigt og flere...Troen på Danmark
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 19.10.2015 Af Lars Olsen I tirsdags tørnede Demokraternes præsidentkandidater i USA sammen i direkte tv-debat. Den handlede blandt andet om – Danmark. Bernie Sanders, der er senator fra Vermont, fremhæver gang på gang det danske velfærdssamfund. »Vi skal se til lande som Danmark, Sverige og Norge og lære, hvad de har opnået for deres arbejdende folk,« fastslog Bernie Sanders. Favoritten som USA’s næste præsident, Hillary Clinton, gav ham delvist ret: USA bør kigge til Skandinavien, når det handler om at begrænse den kolossale ulighed. Hun bad ham dog også om lige at spise brød til: »Jeg elsker Danmark, men vi er Amerikas Forenede Stater,« sagde den tidligere præsidentfrue. Ude i verden vækker vores velfærdssamfund stor interesse og respekt. »Getting to Denmark« lyder et slagord blandt angelsaksiske samfundsforskere. Spørgsmålet er imidlertid, om det i højere grad er vores fortid end fremtid, der skaber interessen? I onsdags løftede topøkonomen Anthony Atkinson pegefingeren over for danskerne: »Man skal ikke tage lighed for givet. Specielt bør danskerne have dette på nethinden, fordi I har to naboer – Sverige og Tyskland – som begge har set store stigninger i uligheden de seneste år. (…) I er måske på vej gennem den samme udvikling som os«, advarede britiske Atkinson i et interview med JP. Han er i Danmark for at promovere en ny bog om ulighed. Atkinson pegede især på to ændringer i vore nabolande: Reformer på arbejdsmarkedet, der skærer i overførselsindkomsterne og presser mindstelønnen – samt svækket beskatning af kapitalgevinster og højindkomster. Hermed rammer han også med stor præcision skreddet i Danmark. Debatten om ulighed sovser ofte til...Løkke skabte “udkantsdanmark”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil undgå en opdeling af Danmark og flytter statslige arbejdspladser til provinsen. Det er imidlertid hans egne centralistiske reformer, gennemført under 00ernes VK-regeringer, der stærkt medvirkede til at skabe et »udkantsdanmark«. Denne klumme i Jyllands-Posten kortlægger Løkkes kovending fra centralist til »ven« af yderområder. En anden klumme – i Fagbladet 3F – fortæller, hvordan centraliseringen skader produktive erhverv som industri, landbrug og...Løkkes reformer ramte hårdt i “Udkantsdanmark”
Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 16.10.2015 Af Lars Olsen Det var politikernes centralisering, som for alvor skabte skellet mellem storbyer og yderområder. Det konkluderer ny hvidbog. Udflytning af statslige arbejdspladser er kun et lille plaster på såret Når først Dagli Brugsen drejer den sidste nøgle om og købers bøn om lån ik’ bliver hørt så kan ingen sælge huset og købe ejendom stavnsbåndet er genindført. For nylig præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen sin plan om udflytning af statslige arbejdspladser. Samme aften var sangeren Lars Lilholt i TV for at fortælle om sit nye album, der handler om landets yderområder. Hér spillede han sangen ovenfor. Lars Lilholt fandt det ganske udmærket at udflytte statslige job: »Så kan Lars Løkke råde bod på nogle af de centraliseringssynder, som Venstre stod for i 00’erne,« tilføjede han. Hér ramte den folkekære trubadur spot on. Det var i høj grad politikernes centralistiske reformer, som skabte et langt dybere skel mellem storbyer og yderområder. Det konkluderer en hvidbog fra Danmark på Vippen, der blandt andre samler 17 yderkommuner og Landdistrikternes Fællesråd. http://danmarkpaavippen.dk/ Hvidbogen punkterer forestillingen om, at skellet mellem storbyer og yderområder er en form for naturlov. Det er først og fremmest resultat af politiske reformer, som op gennem 00’erne centraliserede kommuner, sygehuse, politi, domstole og meget andet omkring de større byer. Reformer, hvor Lars Løkke Rasmussen spillede en nøglerolle som indenrigs- og sundhedsminister i den daværende VK-regering. »Udviklingen er et klart resultat af politiske beslutninger, der er truffet de seneste 10 år … Disse forkerte centraliseringsbeslutninger kombineret med Finanskrisen og en svækkelse af de lokale kreditmuligheder (…), har i de seneste...
