DF i social klemme

Jeg har i flere klummer skrevet om finansloven, besparelserne på boligydelsen og Dansk Folkepartis klemme. Denne klumme i Fagbladet 3F kortlægger, hvordan sociale klasser stadig er afgørende i politik, og hvordan de »blå« partier repræsenterer vidt forskellige sociale grupper. Klummen i Jyllands-Posten går i dybden med Dansk Folkeparti. Socialt skæve nedskæringer i boligydelsen er langt farligere for DF end tusinde moralprædikener om »menneskesyn«. En tredje klumme beskriver, hvordan Løkke-regeringen under dække af landets dårlige økonomi er i gang med en massiv social omfordeling til fordel for de...

Verdens dyreste folkeskole?

Besparelser på folkeskolen truer de nødvendige reformer af undervisning og pædagogik. Denne klumme kortlægger myten om verdens dyreste folkeskole, der stadig trives i offentligheden – selvom ressourceforbruget i dag er et helt andet end for ti år siden. Nedskæringerne kan få fatale konsekvenser for det tiltrængte paradigmeskifte, der ellers er undervejs: skolen i virkeligheden. Samtidig viser undersøgelser, at skolernes lektiecafeer ikke fungerer godt nok. Der er ellers hårdt brug for dem. Tallene viser nemlig også stor social forskel i, hvem der kan få hjælp til lektierne af far og...

Boligydelse: Social konflikt bag blåt opgør

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 18.12.2015 Af Lars Olsen Efter et tumultarisk forløb har det borgerlige flertal udskudt besparelserne på pensionisternes boligydelse. De blå partier appellerer til vidt forskellige vælgergrupper, og fordelingspolitikken er blevet deres ømme punkt. Efter massivt pres blev regeringen og dens støttepartier tvunget til at sende nedskæringen af boligydelsen til hjørnespark. Besparelsen søges fundet til foråret inden for boligydelsesområdet, siger de nu. Det bliver ikke let. En opgørelse fra ATP viser, at 95 procent af boligydelsen udbetales til pensionister med lave indkomster: https://www.atp.dk/pensionsanalyser Det kaotiske forløb skyldes ikke kun dårligt politisk håndværk, men er også et favntag mellem forskellige sociale interesser. Dansk Folkeparti kæmper med Socialdemokratiet om pensionisternes stemmer. At skære i ydelserne til ældre og handicappede gør Thulesen Dahl særdeles sårbar. Derimod varetager Liberal Alliance og Konservative helt andre sociale interesser. LA er blevet protestparti for de mest velstillede dele af Danmark. Liberalisterne havde et kanonvalg i velhaverområderne nord for København. Undersøgelser i Altinget viser, at LA får 16 procent af stemmerne blandt højere funktionærer – dvs. ledere og akademikere – men kun 4 procent blandt arbejdere og sølle 3 procent hos pensionister. Det er ikke noget tilfælde, at billigere luksusbiler og privatskoler var Liberal Alliances mærkesager i finansloven. De Konservative har også historisk stået stærkt blandt de velstillede. Nu er de under pres fra opkomlingene i LA. Konservatives mærkesag var at fastfryse grundskylden for de dyre villaer omkring hovedstaden. Da det lykkedes i aftalen om finansloven, uddelte aktive konservative gratis øl i Holte – velhaverbydelen nord for København. Det gør ondt på Dansk Folkeparti, når de velbjærgede således forgyldes, mens der skæres i...

DF i skudlinjen

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 14.12.2015 Af Lars Olsen   Er Dansk Folkepartis sociale agitation ikke andet end tom overbudspolitik? Det ellers så succesrige folkeparti er i politisk stormvejr på grund af besparelser på boligydelsen. Og problemet stikker dybere end som så. De blå partier repræsenterer vidt forskellige vælgergrupper, og de øvrige partiers fordelingspolitik passer til DFs vælgere som en boksehandske til et blåt øje. Nedskæringerne i pensionisternes boligydelse følger af sidste måneds blå finanslovsaftale. Besparelserne får ifølge Ældre Sagen markante konsekvenser for over 150.000 pensionister. Det rammer særlig hårdt blandt ældre, som både har beskedne indkomster og høje huslejer i for eksempel plejeboliger, påpeger organisationen. At der er ét problem, bekræftes ifølge JP fredag af Finansministeriets tal. De ældre har i årevis været et kerneområde for DF. I skrivende stund er spillet på Christiansborg stadig uafklaret, men DF-formand Kristian Thulesen-Dahl er under pres på en partileders ømmeste punkt – troværdigheden. S-formand Mette Frederiksen tyede onsdag til det helt tunge skyts: »Løftebrud«. Socialdemokratiet har i al stilfærdighed ændret kursen. For nogle måneder siden afviste Mette Frederiksen at føre »økonomisk fodnotepolitik« med DF. Nu appellerer partiet til hvert enkelt DF-folketingsmedlem om at tippe flertallet og stemme imod nedskæringer af boligydelse og kommunal velfærd.   Presset på DF handler da også om langt mere end boligydelsen. Jeg har tidligere på dette sted peget på skævheden i den blå finanslovsaftale. Nedskæringer over for kommuner og uddannelsessteder rammer hårdt i landets yderområder. Derimod tilfalder gevinsterne især de velbjærgede omkring hovedstaden. Det er hér, mange boligejeres grundskyld fastfryses i 2016, og mange har råd til de dyre biler, som falder i pris. For nylig...

Skolen i virkeligheden

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.12.2015 Af Lars Olsen   »Jeg vil også prøve«, udbryder en dreng. En af pigerne har lånt ejendomsfunktionær Bitten Vestergaards grabber. Eleverne i 2.klasse har netop set, hvordan en metalgrabber er en slags forlænget arm, der kan samle henkastet affald og andet op. De har også prøvet de skuffejern, hakkejern og tænger, som Bitten Vestergaard bruger i sin dagligdag som ejendomsfunktionær. Boligorganisationer i Kolding har adopteret to 2.klasser på Munkevængets Skole. Frem til 9.klasse skal eleverne tre gange om året besøge de almene boligafdelinger, møde forskellige typer boliger og beboere og ikke mindst prøve forskellige job. Når de bliver større, skal de arbejde en dag på kontoret eller skrive artikler til beboerbladene. »Når vi spørger vores elever, hvad de gerne vil være, svarer de i reglen tandlæge, advokat eller direktør (…) Vi vil gerne vise dem, at man kan blive en masse andet. Vi vil i det hele taget gerne give dem et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde og blive voksen,« forklarer klasselærer Rikke Mønster til bladet Boligen, der var på reportagetur med 2.klasse. Skolen har indgået lignende aftaler med Scandic-hotel og transportfirmaet GLS. Det sker som led i folkeskolereformens »åbne skole«. Jeg vender tilbage til problemerne – lad mig starte med det positive paradigmeskifte, der var undervejs allerede inden reformen: I flere årtier hyldede uddannelsessystemet det abstrakte, teoretiske og akademiske – Danmark var jo et »videnssamfund«, ik? Nu erkendes det så småt, at vi er et »videns- og produktionssamfund«, som også har brug for praktiske job og faglige uddannelser. Anvendelsesorientering er blevet et nyt buzzword – de unge skal se,...

Dårligere velfærd betaler skattelettelser til velstillede

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 4.12.2015 Af Lars Olsen   Nedskæringer på velfærden skal ikke rette op på samfundsøkonomien, men finansiere en massiv omfordeling til fordel for dem i toppen. Ejere af store villaer og luksusbiler slipper allerede billigere – og til foråret lettes topskatten. Der spares over hele linjen: Børn, skoler, sociale ordninger … Ifølge en del medier og politikere skyldes det Danmarks dårlige økonomi, men det er bluff. Regeringen er i gang med en massiv omfordeling til fordel for samfundets velstillede. Sidste måneds finanslovsforlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance tog det første skridt. Registreringsafgiften for større biler sættes ned. En mellemstor familiebil som Skoda Octavia bliver 10-20.000 kroner billigere, mens en luksusbil som Audi S5 falder 90.000 kroner. Mindre biler bliver ikke billigere. Samtidig fastfryses grundskylden i 2016. Det vil især gavne boligejerne i seks kommuner – Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, København og Frederiksberg. Det er især hér, ejendomspriserne stiger markant og grundene bliver mere værd. Fastfrysningen af grundskylden gælder ikke for lejeboliger. En herskabslejlighed til 6 millioner på Østerbro slipper således for en stigning i grundskylden på 6-700 kroner. Derimod får lavindkomsterne i det almene boligbyggeri Mjølnerparken – få kilometer derfra, samme kommune – en huslejestigning på 534 kroner på grund af øget grundskyld. Næste skridt kommer med den skattereform, som regeringen har bebudet til foråret. Ifølge regeringsgrundlaget skal topskatten på de højeste indkomster sænkes fra 15 til 10 procent. Det er især Konservative og Liberal Alliance, der presser på for dette. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har dog også peget på en anden mulighed: At hæve grænsen for, hvornår folk skal...
21