Troen på Danmark

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 19.10.2015 Af Lars Olsen   I tirsdags tørnede Demokraternes præsidentkandidater i USA sammen i direkte tv-debat. Den handlede blandt andet om – Danmark. Bernie Sanders, der er senator fra Vermont, fremhæver gang på gang det danske velfærdssamfund. »Vi skal se til lande som Danmark, Sverige og Norge og lære, hvad de har opnået for deres arbejdende folk,« fastslog Bernie Sanders. Favoritten som USA’s næste præsident, Hillary Clinton, gav ham delvist ret: USA bør kigge til Skandinavien, når det handler om at begrænse den kolossale ulighed. Hun bad ham dog også om lige at spise brød til: »Jeg elsker Danmark, men vi er Amerikas Forenede Stater,« sagde den tidligere præsidentfrue. Ude i verden vækker vores velfærdssamfund stor interesse og respekt. »Getting to Denmark« lyder et slagord blandt angelsaksiske samfundsforskere. Spørgsmålet er imidlertid, om det i højere grad er vores fortid end fremtid, der skaber interessen? I onsdags løftede topøkonomen Anthony Atkinson pegefingeren over for danskerne: »Man skal ikke tage lighed for givet. Specielt bør danskerne have dette på nethinden, fordi I har to naboer – Sverige og Tyskland – som begge har set store stigninger i uligheden de seneste år. (…) I er måske på vej gennem den samme udvikling som os«, advarede britiske Atkinson i et interview med JP. Han er i Danmark for at promovere en ny bog om ulighed. Atkinson pegede især på to ændringer i vore nabolande: Reformer på arbejdsmarkedet, der skærer i overførselsindkomsterne og presser mindstelønnen – samt svækket beskatning af kapitalgevinster og højindkomster. Hermed rammer han også med stor præcision skreddet i Danmark. Debatten om ulighed sovser ofte til...

Løkke skabte “udkantsdanmark”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil undgå en opdeling af Danmark og flytter statslige arbejdspladser til provinsen. Det er imidlertid hans egne centralistiske reformer, gennemført under 00ernes VK-regeringer, der stærkt medvirkede til at skabe et »udkantsdanmark«. Denne klumme i Jyllands-Posten kortlægger Løkkes kovending fra centralist til »ven« af yderområder. En anden klumme – i Fagbladet 3F – fortæller, hvordan centraliseringen skader produktive erhverv som industri, landbrug og...

Løkkes reformer ramte hårdt i “Udkantsdanmark”

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 16.10.2015 Af Lars Olsen   Det var politikernes centralisering, som for alvor skabte skellet mellem storbyer og yderområder. Det konkluderer ny hvidbog. Udflytning af statslige arbejdspladser er kun et lille plaster på såret   Når først Dagli Brugsen drejer den sidste nøgle om og købers bøn om lån ik’ bliver hørt så kan ingen sælge huset og købe ejendom stavnsbåndet er genindført. For nylig præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen sin plan om udflytning af statslige arbejdspladser. Samme aften var sangeren Lars Lilholt i TV for at fortælle om sit nye album, der handler om landets yderområder. Hér spillede han sangen ovenfor. Lars Lilholt fandt det ganske udmærket at udflytte statslige job: »Så kan Lars Løkke råde bod på nogle af de centraliseringssynder, som Venstre stod for i 00’erne,« tilføjede han. Hér ramte den folkekære trubadur spot on. Det var i høj grad politikernes centralistiske reformer, som skabte et langt dybere skel mellem storbyer og yderområder. Det konkluderer en hvidbog fra Danmark på Vippen, der blandt andre samler 17 yderkommuner og Landdistrikternes Fællesråd. http://danmarkpaavippen.dk/ Hvidbogen punkterer forestillingen om, at skellet mellem storbyer og yderområder er en form for naturlov. Det er først og fremmest resultat af politiske reformer, som op gennem 00’erne centraliserede kommuner, sygehuse, politi, domstole og meget andet omkring de større byer. Reformer, hvor Lars Løkke Rasmussen spillede en nøglerolle som indenrigs- og sundhedsminister i den daværende VK-regering. »Udviklingen er et klart resultat af politiske beslutninger, der er truffet de seneste 10 år … Disse forkerte centraliseringsbeslutninger kombineret med Finanskrisen og en svækkelse af de lokale kreditmuligheder (…), har i de seneste...

Hold fast i byer for alle!

Regeringsskiftet truer med at dreje byudviklingen og boligpolitikken i en mere asocial retning. V-regeringen vil gøre det sværere for kommunerne at sikre billige boliger, og paradoksalt nok støtter Dansk Folkeparti et forslag, der med stor kraft rammer deres kernevælgere. I en anden klumme sætter jeg spot på ministerskiftet. Almene beboere sorterer nu under udlændingeminister Inger Støjberg, og der er ikke længere ét samlet By- og Boligministerium. Konsekvensen bliver et snævrere syn på byen og dens kvarterer – og at det bliver sværere at bekæmpe...

DF’s vælgersvigt

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 5.10.2015 Af Lars Olsen   Jeg har respekt for Dansk Folkeparti (DF). Jeg er uenig i mange af deres synspunkter, men DF giver stemme til mennesker, der føler sig tilsidesat af de etablerede partier. At dette er vigtigt for vort folkestyre, har jeg påpeget i adskillige klummer. Af samme grund smider jeg hér fløjlshandskerne. DF er i gang med et massivt svigt af en gruppe kernevælgere, der ofte ryger under mediernes radarskærm: Lejere i almene boliger. Mange af landets én million almene beboere har korte uddannelser og beskedne indkomster – grupper hvor en del stemmer DF. Hertil kommer endnu en faktor: De »pæne mennesker« i ejerboligerne tørrer de fleste integrationsproblemer af på os i de almene boliger. Også dét gør DF til et stort parti i den almene sektor. Netop derfor er DF’s politik en gåde: Ifølge boligordføreren, den nyvalgte Merete Dea Larsen, støtter partiet en ændring af planloven, så storby-kommunerne ikke længere kan kræve 25 pct. billige almene boliger i nye byggeprojekter. For beboere i de eksisterende almene områder betyder det øgede ghettoproblemer: »Det er en bombe under vores muligheder for at bygge nogle bydele, der er i social balance,« siger teknisk rådmand i Aarhus, Kristian Würtz (S), til TV Avisen. I det netop indgåede budgetforlig afsatte Aarhus byråd 200 millioner kroner til at opføre 1600 ekstra almene familieboliger. En ændring af planloven vil bringe dette i fare og kan blandt andet hindre almene boliger i det velstillede Risskov, påpeger Kristian Würtz. Det samme sker i København, hvor kommunen over ti år vil bygge 3600 nye almene boliger. Konsekvenserne rammer med stor kraft...

Man har et standpunkt …

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 5.10.2015 Af Lars Olsen   Den socialdemokratiske statsmand Jens Otto Krag er berømt for ordene om, at »man har et standpunkt til man tager et nyt«. Dette skifte er han langt fra ene om. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er i disse måneder i gang med en politisk saltomortale af Krag’ske dimensioner. Løkke var oppe på den høje klinge, da han i tirsdags åbnede Folketinget. Vi skal undgå, at »Danmark bliver delt op i udvikling og afvikling«. Derfor gennemfører regeringen intet mindre end »den største samlede udflytning nogensinde« af statslige arbejdspladser, sagde Løkke. Da han sidst var i regering, var det stik modsat. VK-regeringen gennemførte den største centraliseringsbølge nogensinde: Kommuner, sygehuse, politistationer, domstole – alt blev koncentreret om de større byer. Løkke var som indenrigs- og sundhedsminister en af hovedarkitekterne; også dengang understregede han det historiske i sin plan: Supersygehusene var simpelthen det største offentlige anlægsprojekt siden 1100-tallets kirkebyggerier. Stort skulle det være …   00’ernes centraliseringsbølge spiller en afgørende rolle for den misére, som dele af Danmark i dag befinder sig i. Det konkluderer en hvidbog fra Danmark på Vippen, som blandt andre samler 17 yderkommuner og Landdistrikternes Fællesråd. Samtidig havde centraliseringen et langt større omfang end den aktuelle udflytningsplan. Mens vi i dag diskuterer placeringen af 3900 statslige arbejdspladser i hele landet, mistede alene Lolland Kommune ifølge hvidbogen 600 offentlige job med 00’ernes reformer. Centraliseringen betød ikke kun, at beslutninger og afgørende velfærdsfunktioner flyttes til de større byer. Den svækker også de produktive erhverv, der stadig står for hovedparten af Danmarks indtjening – landbrug, søfart og industri. »Netop det faktum, at der er...