Indvandring og velfærdsstat

Jeg har i flere klummer diskuteret flygtninge- og migrantkrisen – og dens perspektiver for velfærdsstaten. Det antages, at de syriske flygtninge er relativ lette at integrere, fordi der er mange højtuddannede – men måske holder dét ikke? I en anden klumme retter jeg skytset imod V-regeringens nye lave integrationsydelse, der skaber fattigdom og skader integrationen. I vinter skrev jeg en mere generel kommentar omkring indvandring og velfærdsstat. Analyser viser, at etnisk splittelse gør det sværere at etablere folkelig opbakning til velfærdsordninger. En kendsgerning, mange på centrum-venstre-fløjen helst...

Den svære integration

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 21.9.2015 Af Lars Olsen   Flygtninge- og migrantkrisen rydder forsiderne dag efter dag. Det er ikke mindst borgerkrigen i Syrien, som har sat skub i de dramatiske menneskestrømme. Dagligt møder vi i medierne ihærdige unge syrere, der med smartphones, Internet og Facebook navigerer gennem Europas stadig mere lukkede grænser. Billedet af ressourcestærke syrere præger også begge fløje i debatten: »At modtage flygtninge er kun støtte til de privilegerede, der har råd til at betale menneskesmuglerne«, argumenterer nationalkonservative. »Vi mangler snart hænder på arbejdsmarkedet – dét kan veluddannede syrere afhjælpe,« svarer kulturradikale. Men, men, men … Måske tager begge fløje fejl. Flere undersøgelser tyder på, at de syriske flygtninge i Danmark er mere forskelligartede end som så. Der er selvfølgelig en del fra den højere middeklasse, som har set en privilegeret tilværelse styrte i grus. Flertallet af syrerne har dog hverken videregående eller erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig er der i Syrien store forskelle på land og by. »Det bliver en stor udfordring at integrere de syriske flygtninge både på grund af deres uddannelsesniveau, og fordi de kommer i så stort antal. Samtidig viser erfaringerne, at medbragte uddannelser fra hjemlandet sjældent batter i forhold til at få job,« siger professor Jacob Nielsen Arendt fra analyseinstituttet KORA, der har kortlagt syrerne i Danmark. Vurderingen deles af integrationskonsulent Katina Rasmussen, som til daglig arbejder med syriske flygtninge. Syrerne er en meget sammensat gruppe, hvor der ikke kun er højtuddannede, men også mange uden ret meget uddannelse: »Mange bærer på krigstraumer«, tilføjer Katina Rasmussen i Kristeligt Dagblad. Vores viden om flygtningenes baggrund er ikke præcis. Medbragt uddannelse registreres nemlig ikke...

Min nye minister

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 14.9.2015 Af Lars Olsen   Mine naboer og jeg har fået ny minister – det samme har én million andre beboere i almene boliger. Vi sorterer nu under Inger Støjberg. Hun er kendt som skarp udlændingeminister, men er egentlig chef for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Dét med boligerne har hun vist ikke meget tid til. Baggrunden for det nye ministerium er Venstres forsimplede valgkamp: Når Inger Støjberg får sat skik på udlændingene, kan hun også lige ordne ghettoerne. Langt det meste almene er godt nok velfungerende boligområder, og tre ud af fire beboere er »gammeldanskere«. Alligevel er vi havnet i dét, onde tunger kalder et »ghettoministerium«. Nok så alvorlig er dog en anden konsekvens: Det nye ministerium er langt snævrere end By- og Boligministeriet under tidligere regeringer. Støjbergs ministerium tager sig kun af almene boliger, privat udlejning og byfornyelse. Det brede blik på byen og boligpolitikken er væk. Og dermed bliver det sværere at få bugt med ghettoerne. Med det nye ministerium sorterer vi tillige under et andet udvalg i Folketinget: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Det er overbefolket med »værdikrigere« som Zenia Stampe ® og Marie Krarup (DF) – folk, der er mere optaget af udlændingepolitik og krigsdeltagelse end af noget så jordnært som boligforhold. Med flygtninge- og migrantkrisen får de rigeligt at værdikriges om. Langt de fleste MF’ere bor i ejerbolig – det samme gør de fleste mediefolk. Uge efter uge kan en journalist på TV2 News, der selv bor i ejerbolig, interviewe den konservative Brian Mikkelsen, der også bor i ejerbolig. At velbjærgede husejere i hovedstaden betaler for meget i grundskyld bliver...

Skolereform under pres

Folkeskolen – og skolereformen – rydder gang på gang mediefladen. Der er meget kritik – og til tider lidt positive historier. Reformen blev for stor og virkeliggjort i konfrontation med lærerne. Konsekvensen er, at de positive sider af skolereformen mange steder er druknet i al muligt andet. Klummen jagter forklaringen på, hvad der skete undervejs fra ide til...

Lokalt folkemøde på Møn

Det store folkemøde på Bornholm er en af årets faste begivenheder i dansk politik, men i sensommeren deltog jeg i noget nyt: Et lokalt folkemøde på Møn. Det samlede over 4000 mennesker og havde fokus på egnen, dens problemer og foreninger. Et flot arrangement, der også kan inspirere andre dele af...

Folkemøde på Møn

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.9.2015 Af Lars Olsen   Folkemødet på Bornholm har efterhånden fundet sin form. Det er årets store get together party for det politiske Danmark. Kulturmødet på Mors er også blevet en årligt tilbagevendende begivenhed. Måske bliver det næste mere lokale folkemøder, hvor en egns politikere, foreninger og kulturliv sætter hinanden stævne. Forrige lørdag var jeg til folkemøde på Møn. Over fire tusinde mennesker fandt vej til en mark ved Askeby – nogle i egen bil, andre med busser fra Vordingborg og Præstø. Initiativtageren er det socialdemokratiske folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil. Mødet blev da også holdt på en mark i tilknytning til hendes gård; det samlede store dele af områdets politikere og foreninger. Møns første folkemøde blev afholdt sidste år, men det er »allerede ved at blive en tradition« – som DFs Søren Espersen sagde i sin tale på hovedscenen. Folkemødet finansieres af bidrag fra lokale virksomheder, 3F og kommunen; det blev åbnet af Vordingborgs borgmester, Knud Larsen fra Venstre. Jeg deltog selv i en debat om den voksende utryghed på arbejdsmarkedet. Mange af de andre debatter handlede imidlertid om lokale spørgsmål: Hvordan tiltrækkes flere tilflyttere til Møn og Sydsjælland? Hvordan skaffes der penge til at sanere faldefærdige huse i landsbyerne? Kan Holeby på Lolland udvikle sig til en lokal metropol ved at blive stoppested for hurtigtoget København-Hamburg? Den kommende Femern-forbindelse fylder rigtig meget i denne del af Danmark. Mange frygter, at jobbene især går til underbetalte udlændinge. Hvordan vi hindrer dét, diskuterede regionspolitiker Jan Hendeliowitz (S) med folketingsmedlem René Christensen (DF), der selv bor på Falster. Mødets helt store tilløbsstykke var den nye socialdemokratiske formand,...