Faglærte i Folketinget

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.6.2015 Af Lars Olsen   Djøf’ere og lignende har igen sat sig tungt på Folketinget. 62 pct. af MF’erne har akademisk baggrund – mange er cand.scient.pol., nogle jurister og økonomer. Det viser en kortlægning i Altinget. I det afgående Folketing var det »kun« 57 pct. Blandt de voksne danskere udgør akademikere under hver tiende. Det er fint, at en del af Folketinget har læst statskundskab, økonomi eller jura. Når det bliver så massivt, mister politikerne imidlertid let kontakten til virkeligheden. Det mest elitære parti er – tankevækkende nok – De Radikale: Blandt de otte MF’ere er hele seks Djøf’ere, en teolog (Ida Auken) og en lærer (Marianne Jelved). Dét er ikke stort bedre hos Konservative og Liberal Alliance. Alligevel viser kortlægningen også små lyspunkter: MF’ere med erhvervsfaglig baggrund er steget lidt – fra 9 til 11 pct. Hertil kommer 3 pct. ufaglærte. Den bredeste folketingsgruppe er hos Dansk Folkeparti, hvor 37 pct. er faglærte og ufaglærte. Enhedslisten er dog også godt med: 28 pct. Samtidig er der i andre partier valgt markante faglige skikkelser. Blandt Socialdemokraterne er der genvalg til fhv. tillidsmand på Lindø Værft, Jan Johansen, som brød partidisciplinen for at tale sine gamle kollegers sag omkring dagpengene. Blandt de nyvalgte er murer Mattias Tesfaye, der sikrede liste A rigtig mange krydser på Københavns Vestegn. I SF vandt tømrer og tidligere fagforeningsformand Karsten Hønge et spektakulært opgør på Fyn. Han vippede fhv. partiformand Anette Vilhelmsen af pinden. Politikernes holdninger og partitilhørsforhold er selvfølgelig afgørende, men Karsten Hønge peger på, at uddannelse og erhvervserfaring især har betydning på to områder: Hvordan politikerne udtrykker sig...

Jordskredsvalget – og den skæve valgkamp

Jeg har i en stribe klummer og interviews kommenteret valget den 18. juni – og valgkampen op til. I én klumme sættes spot på det store antal akademikere i Folketinget, men også på de markante stemmer fra arbejderklassen, der blev valgt ind. En anden klumme kortlægger kampen om arbejderne – hvordan Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet slås om arbejdervælgerne – og i dette interview med Politiken forklarer jeg successen for Dansk Folkeparti. Klummen i Fagbladet 3F er skrevet under valgkampen: Den kritiserer kampagnen imod folk på overførselsindkomst – de let tjente penge er i toppen af...

Kampen om arbejderne

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.6.2015 Af Lars Olsen   Torsdagens valg var et politisk og socialt jordskred. Ifølge valgforskerne er der ikke flyttet så mange stemmer siden 1970’erne. Dansk Folkepartis uventet store sejr afgjorde valget. DF har gradvist erobret en stadig større del den traditionelle socialdemokratiske vælgerbase. Det bidrager til massiv fremgang, men gør også partiet sårbart. Derfor har Kristian Thulesen Dahl ikke spor travlt med at komme i regering. DF er i dag største parti i yderområder som det sydlige Jylland, Vest- og Sydsjælland. Liste O fik også rigtig mange krydser i socialdemokratisk kerneland på den københavnske Vestegn og i Nordjylland – ifølge undersøgelserne er det landets klart største arbejderparti. DFs overraskende valgsejr var det underprivilegerede Danmarks stille protest. Jeg har tidligere nævnt professor Jørgen Goul Andersens analyser: At de store vælgerbevægelser under Thorning-regeringen bunder i en cocktail af »reformskepsis«, øget utryghed og politisk mistillid. Mange tvivler på, at reformer af dagpenge, efterløn, kontanthjælp og førtidspension giver bedre velfærd, sådan som politikerne postulerer. Nogle søger mod Enhedslisten, men rigtig mange mod DF. Meget af faldet i valgdeltagelsen og 30.000 blanke stemmer kan formentlig også skrives på dén konto. Thulesen Dahl & Co. stemte for flere af reformerne, men er vendt på en tallerken omkring dagpengene og har i fordelingspolitikken overhalet Socialdemokraterne venstre om. Mens udlændingepolitikken gav DF det politiske gennembrud, så er disse års store fremgang en bredere social og antielitær protest. Valget gav folkeligt mandat til en blå statsminister, men ikke til en borgerlig fordelingspolitik. En kendsgerning, som JP’s borgerlige kommentatorer behændigt glemmer i deres sejrsrus.   Socialdemokraterne havde pæn fremgang, men under overfladen skete en...

Magteliten frem i lyset

»Hvordan 423 danskere styrer landet«. Sådan lyder den skarpe undertitel på den nye bog om magteliten. Bogen bygger på en omfattende kortlægning af magtfulde danskere, og den trækker især erhvervsspidserne og deres diskrete magt frem i lyset. Forfatterne har desværre en tendens til at overbetone deres egne analyser og undervurdere andre sider af politisk magt og...

Magteliten frem i lyset

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.6.2015 Af Lars Olsen   »Hvordan 423 danskere styrer landet«. Sådan lyder den skarpe undertitel på »Magteliten«, der udkom for nylig. Bogen bygger på den hidtil grundigste kortlægning af toppen i det danske samfund. Den sætter ansigter på magtens indercirkler og trækker den diskrete elite frem i lyset. Flere medier udsender fra tid til anden lidt tilfældige lister over de mest magtfulde danskere. Sociologerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen er gået anderledes grundigt til værks og har fået god hjælp fra journalist Markus Bernsen. »Magteliten« bygger på en omfattende database, der kortlægger magtens mange institutioner: Bestyrelser og direktion i de 1000 største virksomheder, bestyrelser i statslige organisationer, kommissionsmedlemmer, medlemslister til 114 VL-grupper, bestyrelser i alle organisationer med høringsret ved lovforslag og adskilligt mere. Alt i alt 5.079 netværk med ikke mindre end 37.750 medlemmer. Midt i dette gigantiske edderkoppespind identificerer forfatterne 423 danskere, der går igen i mange netværk og er tæt forbundne: Erhvervsspidser, bosser i fagbevægelsen, topfolk i politik, stat og kommuner, enkelte professorer – især økonomer … Over halvdelen kommer fra erhvervslivet og arbejdsgiverorganisationerne. Den økonomiske elite er således langt mere magtfuld, end det fremgår af debatten. Direktørerne i de 100 største virksomheder er chefer for 1,1 million medarbejdere og præger mange sider af samfundet: »Når Kjeld Johannesen fra Danish Crown lukker et slagteri i Rødding og skrotter 300 arbejdspladser, går hele lokalsamfundet i stå. Når Per Bank lægger en ny indkøbsstrategi for Dansk Supermarked, ændrer det indholdet af vores indkøbskurve og vores børns maver. Og når Peter Straarup som daværende direktør i Danske Bank overtaler staten til at dække risikable...

De let tjente penge er i toppen af samfundet

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 5.6.2015 Af Lars Olsen   »Det skal kunne betale sig at arbejde«, proklamerer Venstre og kører hårdt på de sociale ydelser. De store arbejdsfrie gevinster findes imidlertid især i toppen af samfundet – de største lønstigninger går til finansfolk og ejendomsspekulanter. Lad mig starte med at slå ét fast: Ja, det skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være en tydelig gevinst, hvis man går fra sociale ydelser til job. Det er der heldigvis også. Eksemplerne i valgkampen er helt atypiske eller simpelthen forkerte. Kig evt. hér: http://www.ae.dk/analyser/forkerte-beregninger-i-debatten-om-gevinst-ved-at-arbejde Samtidig har debatten i valgkampen en anden skævhed: Den overser totalt de arbejdsfri gevinster og let tjente penge, som i disse år florerer i toppen af samfundet. Jeg er blandt forfatterne til Klassekamp fra Oven, der sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kortlagde de seneste årtiers ændringer af det danske samfund. Bogen dokumenterer, at de mest velstillede 3-4 procent – overklassen og dele af den højere middelklasse – har taget løvens part af kriseårenes beskedne fremgang. Nok så tankevækkende viser tallene, at de største stigninger til de velstillede er inden for brancher som finansiering og ejendomshandel. Hér er masser af gevinster, hvor der ikke ligger arbejde bag: Spekulation i valutakurser. Aktiegevinster, hvor ejerne ikke har rørt en finger. Oppumpede værdier på boligmarkedet – især blandt de dyre boliger i hovedstaden. Finansverdenen og ejendomshandel hører til den såkaldte »bobleøkonomi«. Det var oppustede bobler på disse områder, som udløste finanskrisen. Regningen blev imidlertid sendt til samfundets brede lag, mens velstillede finansfolk og ejendomshandlere fortsatte deres store indkomststigninger. Læg hertil disse års høje direktørlønninger og absurde »gyldne håndtryk«. For...