En bedre stemmeseddel

Når der valg til Stortinget i Norge, står kandidaternes erhvervsbaggrund på stemmesedlen. Professor Kasper Møller Hansen foreslår, at oplysninger om alder, uddannelse og erhvervsbaggrund også fremgår af stemmesedlen herhjemme. Det er en god ide. Vi har fået en stadig mere skæv rekruttering med de mange akademikere i Folketinget – og dét vil mange vælgere gerne...

En bedre stemmeseddel

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.5.2015 Af Lars Olsen   Vi skal vide mere om de politikere, vi kan vælge imellem. Stemmesedlen skal ikke bare oplyse kandidatens navn og parti, men også forhold som alder, uddannelse og erhvervsbaggrund – sådan som det sker i andre nordiske lande. Forslaget kommer fra valgforskeren Kasper Møller Hansen, der er professor på Institut for Statskundskab i København. »Hvis idealet er, at folketingspolitikerne skal afspejle befolkningen, må vi give vælgerne den information, de har brug for om kandidaterne, når de står i stemmeboksen. Det kunne hjælpe vælgerne, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de vil stemme på en ung, en gammel, en jurist eller en tømrer,« sagde Kasper Møller Hansen i sidste uge til dr.dk. I Norge står kandidaternes erhvervsbaggrund på stemmesedlen. I Finland hænger et fakta-ark i stemmeboksen, hvor man blandt andet kan se deres uddannelse. Ved kommunalvalg i Danmark er det op til partierne, om kandidaternes lokalområde oplyses på stemmesedlen. Det sker mange steder, fordi vælgerne er interesseret i, om politikerne er fra ens eget område. Forslaget kommer efter flere års debat om skævheden i Folketinget. Kun 14 pct. af MF’erne tilhører i dag befolkningens store flertal af faglærte og ufaglærte. Derimod er hele 57 pct. akademikere eller studerende på akademiske uddannelser. Blandt danskere over 30 har kun 9 procent akademisk uddannelse.   Dette er et mere dramatisk brud, end vi ofte gør os klart. Historisk havde Danmark et bredt favnende folkestyre, præget af folkelige bevægelser blandt arbejdere og landbefolkning. Bevægelser, der var fundamentet for de to store folkepartier – Socialdemokratiet og Venstre. I dag er politik en karrierevej allerede fra...

Skolen for livet

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 18.5.2015  Af Lars Olsen   130 milliarder kroner. Så meget bruger Danmark hvert år på uddannelse. Kun 3,5 pct. går til voksen- og efteruddannelse. Er dét fornuftigt, når vi skal lære gennem hele livet, og arbejdsmarkedet får brug for færre ufaglærte og flere faglærte? Tænketanken DEA spurgte i sidste uge, om det er »tid til et sporskifte« i uddannelsespolitikken. På tænketankens årsdag præsenteredes en analyse, som kortlægger den sociale mobilitet både i det ordinære uddannelsessystem og i uddannelser for voksne. Konklusionen er, at uddannelse af voksne er langt mindre socialt skævt end uddannelse af unge. Især erhvervsakademier og professionsuddannelser skaber mønsterbrydere på stribe  i de modne år. Jeg deltog på årsdagen i en debat med Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri, og Kim Simonsen, forbundsformand i HK. De opfordrer i et fælles indlæg en ny regering til at nedsætte et udvalg, der skal skabe stærkere fokus på voksen- og efteruddannelse. Arbejdsgiverne har især interesse i de specifikke kurser, der sikrer at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer. For fagbevægelsen handler det tillige om et løft til dem, der ikke som unge fik del i uddannelsesmilliarderne. HK har foreslået et uddannelsesklippekort, så faglærte og ufaglærte kan få noget af den uddannelse, de højtuddannede tog som unge. Samtidig var arbejdsgivere og fagbevægelse enige om noget andet: Vi får brug for mere efteruddannelse, når danskerne skal arbejde til de er 70. For eksempel skal folk med fysisk arbejde uddannes til nye jobfunktioner, der bruger deres erfaringer på anden vis. Jeg slog til lyd for et nyt syn på uddannelse: Hvor det ikke er et one-shot i de unge...

Kun en tåbe frygter ikke uligheden

Økonomisk ulighed forandrer et samfund mere dramatisk end danske politikere vil være ved. Det dokumenterer den førende samfundsforsker Robert Putnam i en ny bog. Unge i USA har langt mere ulige muligheder end for en generation siden – og mekanismerne bag er på vej til...

Kun en tåbe frygter ikke uligheden

Manuskript til debatindlæg i Politiken 17.5.2015 Af Lars Olsen   Økonomisk ulighed forandrer et samfund mere dramatisk end danske politikere vil være ved. Det dokumenterer den førende samfundsforsker Robert Putnam i en ny bog. Unge i USA har langt mere ulige muligheder end for en generation siden – og mekanismerne bag er på vej til Danmark. DET GØR IKKE noget, at uligheden stiger – blot alle har lige muligheder. Sådan lyder budskabet fra store dele af Christiansborg. Borgerlige politikere hævder, at »ulighed skaber dynamik«, men også dele af SR-regeringen lukker øjnene for den stigende ulighed. I et interview med finansmediet Bloomberg betegner finansminister Bjarne Corydon (S) det som »besynderligt«, at vi overhovedet diskuterer økonomisk ulighed i Danmark. Det afgørende er »omfordeling af muligheder«, siger han. Sådan spiller klaveret bare ikke. I virkelighedens verden hænger lige muligheder tæt sammen med indkomstforskelle og social afstand mellem et lands samfundsgrupper. Over tid fører øget ulighed også til mere ulige muligheder.   DEN STIGENDE ULIGHED i USA har således ændret samfundet markant på andre områder. Det dokumenterer bogen Our Kids, som udkom i sidste måned. Forfatteren er Harvard-professoren Robert Putnam, der anses for en af verdens førende samfundsforskere. Putnam trækker linjen tilbage til sin egen opvækst i 1950erne. I det socialt blandede Port Clinton tog mange børn fra arbejderklassen en længere uddannelse. De fik hjælp undervejs af netværk i lokalsamfundet. Én af præsten, en anden af Rotary, en tredje af fagforeningen. I dag er odds mere skævt fordelt. Putnam dokumenterer den voksende »mulighedskløft« mellem børn fra den velstillede tredjedel og den dårligst stillede tredjedel. Hvad enten det drejer sig om testresultater i skolen,...

Skolen for livet?

Jeg har i flere klummer slået til lyd for en anden prioritering i uddannelsessystemet. På sin årsdag spurgte tænketanken DEA, om det er “tid til et sporskifte”, hvor vi lægger anderledes vægt på voksen- og efteruddannelse. En ny analyse viser, at rekrutteringen til uddannelser for voksne er langt mindre socialt skæv end uddannelser af unge. I en tidligere klumme beskrev jeg, hvordan der i følge nye prognoser vil være massiv “overproduktion” af akademikere i 2030. Det er på høje tid at flytte midler fra gymnasier og universiteter til erhvervsuddannelser og voksen- og...

Gymnasial blindgyde

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 4.5.2014 Af Lars Olsen   Jeg er en stor fan af TV2’s serie »Rita«. Vi kan fodre svin med film, der handler om samfundets top eller den kreative klasse. Hér er en serie om en almindelig skolelærer – og hverdagens dramaer på en blandet dansk folkeskole. Og så er Rita netop ikke helt almindelig. Hun er befriende ukorrekt, ryger den ene smøg efter den anden og siger sandheder til både borgmesteren og indvandrerrødderne. Forleden blev serien dog lige lovlig realistisk. 8.klasse skal have skole-hjem-samtaler, og Rita råber: »Husk lige at det er i denne uge, vi starter samtaler om jeres fremtid. Skal I i gymnasiet, på produktionsskole eller i cirkus?« Ikke et ord om det oplagte for mange elever: En erhvervsuddannelse. Gymnasieelev eller taber – det er valget. Lidt senere har Rita skole-hjem-samtale med Karim og hans bror, som er med i stedet for forældrene. Karim hænger ud med nogle rigtig dårlige legekammerater, men er også kvik og begyndt at interessere sig for skolen. »Hvis det fortsætter på den måde, syntes jeg, at du skal overveje gymnasiet«, siger Rita. Karim vokser en halv meter. »Du har ikke fortalt mig, at du er så klog«, smiler hans bror. »Du kan godt være stolt,« tilføjer Rita. Replikkerne er desværre ikke bare serieforfatterens fantasi. Jeg har hørt noget lignende utallige gange, når jeg som journalist og forfatter har skrevet om skolen eller deltaget i debatter landet over. »Du er klog, så du skal i gymnasiet,« lyder budskabet til de unge. At vi også har brug for faglærte med »kloge hænder« går tit i glemmebogen.   Det er...
21