DF i social klemme

Jeg har i flere klummer skrevet om finansloven, besparelserne på boligydelsen og Dansk Folkepartis klemme. Denne klumme i Fagbladet 3F kortlægger, hvordan sociale klasser stadig er afgørende i politik, og hvordan de »blå« partier repræsenterer vidt forskellige sociale grupper. Klummen i Jyllands-Posten går i dybden med Dansk Folkeparti. Socialt skæve nedskæringer i boligydelsen er langt farligere for DF end tusinde moralprædikener om »menneskesyn«. En tredje klumme beskriver, hvordan Løkke-regeringen under dække af landets dårlige økonomi er i gang med en massiv social omfordeling til fordel for de...

Verdens dyreste folkeskole?

Besparelser på folkeskolen truer de nødvendige reformer af undervisning og pædagogik. Denne klumme kortlægger myten om verdens dyreste folkeskole, der stadig trives i offentligheden – selvom ressourceforbruget i dag er et helt andet end for ti år siden. Nedskæringerne kan få fatale konsekvenser for det tiltrængte paradigmeskifte, der ellers er undervejs: skolen i virkeligheden. Samtidig viser undersøgelser, at skolernes lektiecafeer ikke fungerer godt nok. Der er ellers hårdt brug for dem. Tallene viser nemlig også stor social forskel i, hvem der kan få hjælp til lektierne af far og...

Boligydelse: Social konflikt bag blåt opgør

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 18.12.2015 Af Lars Olsen Efter et tumultarisk forløb har det borgerlige flertal udskudt besparelserne på pensionisternes boligydelse. De blå partier appellerer til vidt forskellige vælgergrupper, og fordelingspolitikken er blevet deres ømme punkt. Efter massivt pres blev regeringen og dens støttepartier tvunget til at sende nedskæringen af boligydelsen til hjørnespark. Besparelsen søges fundet til foråret inden for boligydelsesområdet, siger de nu. Det bliver ikke let. En opgørelse fra ATP viser, at 95 procent af boligydelsen udbetales til pensionister med lave indkomster: https://www.atp.dk/pensionsanalyser Det kaotiske forløb skyldes ikke kun dårligt politisk håndværk, men er også et favntag mellem forskellige sociale interesser. Dansk Folkeparti kæmper med Socialdemokratiet om pensionisternes stemmer. At skære i ydelserne til ældre og handicappede gør Thulesen Dahl særdeles sårbar. Derimod varetager Liberal Alliance og Konservative helt andre sociale interesser. LA er blevet protestparti for de mest velstillede dele af Danmark. Liberalisterne havde et kanonvalg i velhaverområderne nord for København. Undersøgelser i Altinget viser, at LA får 16 procent af stemmerne blandt højere funktionærer – dvs. ledere og akademikere – men kun 4 procent blandt arbejdere og sølle 3 procent hos pensionister. Det er ikke noget tilfælde, at billigere luksusbiler og privatskoler var Liberal Alliances mærkesager i finansloven. De Konservative har også historisk stået stærkt blandt de velstillede. Nu er de under pres fra opkomlingene i LA. Konservatives mærkesag var at fastfryse grundskylden for de dyre villaer omkring hovedstaden. Da det lykkedes i aftalen om finansloven, uddelte aktive konservative gratis øl i Holte – velhaverbydelen nord for København. Det gør ondt på Dansk Folkeparti, når de velbjærgede således forgyldes, mens der skæres i...

DF i skudlinjen

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 14.12.2015 Af Lars Olsen   Er Dansk Folkepartis sociale agitation ikke andet end tom overbudspolitik? Det ellers så succesrige folkeparti er i politisk stormvejr på grund af besparelser på boligydelsen. Og problemet stikker dybere end som så. De blå partier repræsenterer vidt forskellige vælgergrupper, og de øvrige partiers fordelingspolitik passer til DFs vælgere som en boksehandske til et blåt øje. Nedskæringerne i pensionisternes boligydelse følger af sidste måneds blå finanslovsaftale. Besparelserne får ifølge Ældre Sagen markante konsekvenser for over 150.000 pensionister. Det rammer særlig hårdt blandt ældre, som både har beskedne indkomster og høje huslejer i for eksempel plejeboliger, påpeger organisationen. At der er ét problem, bekræftes ifølge JP fredag af Finansministeriets tal. De ældre har i årevis været et kerneområde for DF. I skrivende stund er spillet på Christiansborg stadig uafklaret, men DF-formand Kristian Thulesen-Dahl er under pres på en partileders ømmeste punkt – troværdigheden. S-formand Mette Frederiksen tyede onsdag til det helt tunge skyts: »Løftebrud«. Socialdemokratiet har i al stilfærdighed ændret kursen. For nogle måneder siden afviste Mette Frederiksen at føre »økonomisk fodnotepolitik« med DF. Nu appellerer partiet til hvert enkelt DF-folketingsmedlem om at tippe flertallet og stemme imod nedskæringer af boligydelse og kommunal velfærd.   Presset på DF handler da også om langt mere end boligydelsen. Jeg har tidligere på dette sted peget på skævheden i den blå finanslovsaftale. Nedskæringer over for kommuner og uddannelsessteder rammer hårdt i landets yderområder. Derimod tilfalder gevinsterne især de velbjærgede omkring hovedstaden. Det er hér, mange boligejeres grundskyld fastfryses i 2016, og mange har råd til de dyre biler, som falder i pris. For nylig...

Skolen i virkeligheden

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.12.2015 Af Lars Olsen   »Jeg vil også prøve«, udbryder en dreng. En af pigerne har lånt ejendomsfunktionær Bitten Vestergaards grabber. Eleverne i 2.klasse har netop set, hvordan en metalgrabber er en slags forlænget arm, der kan samle henkastet affald og andet op. De har også prøvet de skuffejern, hakkejern og tænger, som Bitten Vestergaard bruger i sin dagligdag som ejendomsfunktionær. Boligorganisationer i Kolding har adopteret to 2.klasser på Munkevængets Skole. Frem til 9.klasse skal eleverne tre gange om året besøge de almene boligafdelinger, møde forskellige typer boliger og beboere og ikke mindst prøve forskellige job. Når de bliver større, skal de arbejde en dag på kontoret eller skrive artikler til beboerbladene. »Når vi spørger vores elever, hvad de gerne vil være, svarer de i reglen tandlæge, advokat eller direktør (…) Vi vil gerne vise dem, at man kan blive en masse andet. Vi vil i det hele taget gerne give dem et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde og blive voksen,« forklarer klasselærer Rikke Mønster til bladet Boligen, der var på reportagetur med 2.klasse. Skolen har indgået lignende aftaler med Scandic-hotel og transportfirmaet GLS. Det sker som led i folkeskolereformens »åbne skole«. Jeg vender tilbage til problemerne – lad mig starte med det positive paradigmeskifte, der var undervejs allerede inden reformen: I flere årtier hyldede uddannelsessystemet det abstrakte, teoretiske og akademiske – Danmark var jo et »videnssamfund«, ik? Nu erkendes det så småt, at vi er et »videns- og produktionssamfund«, som også har brug for praktiske job og faglige uddannelser. Anvendelsesorientering er blevet et nyt buzzword – de unge skal se,...

Dårligere velfærd betaler skattelettelser til velstillede

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 4.12.2015 Af Lars Olsen   Nedskæringer på velfærden skal ikke rette op på samfundsøkonomien, men finansiere en massiv omfordeling til fordel for dem i toppen. Ejere af store villaer og luksusbiler slipper allerede billigere – og til foråret lettes topskatten. Der spares over hele linjen: Børn, skoler, sociale ordninger … Ifølge en del medier og politikere skyldes det Danmarks dårlige økonomi, men det er bluff. Regeringen er i gang med en massiv omfordeling til fordel for samfundets velstillede. Sidste måneds finanslovsforlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance tog det første skridt. Registreringsafgiften for større biler sættes ned. En mellemstor familiebil som Skoda Octavia bliver 10-20.000 kroner billigere, mens en luksusbil som Audi S5 falder 90.000 kroner. Mindre biler bliver ikke billigere. Samtidig fastfryses grundskylden i 2016. Det vil især gavne boligejerne i seks kommuner – Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, København og Frederiksberg. Det er især hér, ejendomspriserne stiger markant og grundene bliver mere værd. Fastfrysningen af grundskylden gælder ikke for lejeboliger. En herskabslejlighed til 6 millioner på Østerbro slipper således for en stigning i grundskylden på 6-700 kroner. Derimod får lavindkomsterne i det almene boligbyggeri Mjølnerparken – få kilometer derfra, samme kommune – en huslejestigning på 534 kroner på grund af øget grundskyld. Næste skridt kommer med den skattereform, som regeringen har bebudet til foråret. Ifølge regeringsgrundlaget skal topskatten på de højeste indkomster sænkes fra 15 til 10 procent. Det er især Konservative og Liberal Alliance, der presser på for dette. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har dog også peget på en anden mulighed: At hæve grænsen for, hvornår folk skal...

Sammenhængskraft ja tak

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 23.11.2015 Af Lars Olsen   Islamisk terror. Flygtninge- og migrantkrise. Stramninger, der hastes igennem … Udlændingespørgsmål i ordets brede forstand sætter dagsordenen. Sjovt nok hævder de stridende fløje, at netop de står vagt om solidaritet og sammenhængskraft. Desværre hopper kræfter på både højre- og venstrefløjen over, hvor gærdet er lavest. Venstrefløjens vanetænkere lukker stadig øjnene for de massive integrationsproblemer. Da flygtningekrisen startede, demonstrerede 30.000 på Christiansborg Slotsplads for at tage imod flere: »Vi vil sige velkommen til Danmark. De indvandrere og flygtninge, der er kommet gennem mange, mange år, har ændret Danmark til det bedre,« sagde talsmand Bue Rübner Hansen på TV. Ja, vort samfund er blevet mere kulørt og mangfoldigt. Men halvdelen af flygtninge og indvandrere er på overførselsindkomst. Vi har ghettoproblemer af et omfang, vi ikke kendte tidligere. Vi har parallelsamfund med antikverede normer og – i værste fald – radikalisering. Kun folk på automatpilot kan overse dette. Jeg har tidligere på denne plads berettet om kontroversiel forskning: Det er ikke noget tilfælde, at velfærdsstaten har sit udspring i de etnisk homogene nordeuropæiske lande. Hvad enten vi kan lide det eller ej, så er det lettere at skabe solidaritet blandt mennesker, der ligner hinanden. Af samme grund fik USA aldrig en slagkraftig politisk arbejderbevægelse – de hvide og farvede kunne ikke finde sammen.   Velfærdsstatens sammenhængskraft sætter således snævre grænser for, hvor mange vi kan integrere. De seneste 10-15 års stramme indvandringspolitik var – og er – nødvendig. Antallet af nytilkomne har simpelthen en betydning. Til gengæld tager mange borgerlige fejl på to andre områder. For det første er flere af Løkke-regeringens...

Ulighed: Hvem hjælper Mathias med lektierne?

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 20.11.2015 Af Lars Olsen   Det er især de højtuddannedes børn, der kan få hjælp til lektierne af far og mor. Skolernes lektiecafeer skulle rette op på skævheden, men fungerer ikke, viser ny undersøgelse. Folkeskolen skal spare – mens ejere af store villaer og dyre biler slipper billigere. Kan far hjælpe med opgaven i matematik? Kan mor give gode råd til den svære projektopgave? Ja, hvis dine forældre har længere boglig uddannelse. Derimod er det langt sværere for faglærte og ufaglærte. Det dokumenterer en undersøgelse, som forskningsinstituttet SFI offentliggjorde i tirsdags. Tag eleverne i 9.klasse: Blandt de højtuddannedes børn er to ud af tre sikre på, at de kan få hjælp til lektierne derhjemme. Det samme er kun en tredjedel af de ufaglærtes børn. Tallene for de faglærte er midt imellem. De nye lektiecafeer, der blev indført med folkeskolereformen, skulle rette op på skævheden. Men elevernes svar viser, at 7 ud af 10 ikke bruger cafeerne eller er der under én time om ugen. Det skyldes blandt andet, at lektiecafeerne – efter krav fra De Konservative – blev frivillige og placeret i ydertimerne. Fra dette skoleår er de en mere fast del af skoledagen. Elevernes svar peger dog også på andre problemer. Især en del store elever oplever, at der ikke er altid er en voksen i lektiecafeen, der kan hjælpe. På mange skoler er de da også dårligt normeret eller bemandet med pædagoger uden læreruddannelse. Rapporten fra SFI er en af fire store analyser af folkeskolereformen. Undersøgelserne viser, at der er store forskelle fra skole til skole, men at fornyelsen af undervisningen...