Farvel til »videnssamfundet«

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 17.11.2014 Af Lars Olsen   I USA skabes de nye job andre steder, end mange havde forestillet sig. Det er ikke bare job for akademikere og andre med lange uddannelser. Det er heller ikke lavtlønnede McJob i servicesektoren. 37 pct. af de nye arbejdspladser befinder sig »i midten« af kvalifikationsstigen. Et tal, der »udfordrer opfattelsen af at gode job i blåt arbejdstøj hører fortiden til, og at den eneste vej til en god karriere er en videregående uddannelse« – som avisen USA Today for nylig udtrykte det. Nogle af de nye arbejdspladser er i industrien, der flytter produktion tilbage til USA, fordi medarbejdere i lavtlønslande ikke var tilstrækkelig kvalificerede. Andre er job i en bred vifte af brancher – tandteknikere, elevatormontører, filmteknikere m.v. Job, der herhjemme typisk besættes af folk med en erhvervsuddannelse. Virksomheder klager over mangel på kvalificeret teknisk arbejdskraft, fordi samfundet gennem mange år har skubbet de unge ind på videregående uddannelser. Samtidig har de amerikanske ungdomsuddannelser – high schools – droppet mange af de uddannelsesretninger, der tidligere gav erhvervsfaglige og tekniske færdigheder. Mange unge er havnet i en ulykkelig situation, påpeger forfatteren Mike Rowe. De har betalt høje studieafgifter på videregående uddannelser, oparbejdet en stor gæld – og er nu arbejdsløse. I stedet kunne de have taget en kortere og for dem billigere teknisk uddannelse, der gav et velbetalt job. Mike Rowe har skrevet flere bøger, der sætter den akademiske skævhed i uddannelsessystemet under lup. Titlerne taler for sig selv: »Dirty Jobs« og »Someone gotta do it« fortæller om behovet for dem, vi i Danmark kalder faglærte. Ifølge Mike Rowe er...

En socialdemokrat af den gamle skole

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 7.11.2014 Af Lars Olsen   Dagpengene er sagen, der ikke vil dø. I denne uge brød S-folketingsmedlem Jan Johansen partidisciplinen og stemte imod regeringen. Den fhv. specialarbejder ved, hvor meget dagpengene betyder. En sjælden fugl på et Christiansborg domineret af akademikere. To klip fra ugens nyhedsstrøm: Onsdag beretter forsiden på Jyllands-Posten, at kun 2 procent af regeringens højt opreklamerede akutjob er gået til ledige på vej ud af dagpengesystemet. For to år siden betegnede finansminister Bjarne Corydon ellers akutjobbene som »en hel og dækkende« løsning på de mange tusinde, der er ved at miste dagpengene. Tirsdag er der drama i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Boligordfører Jan Johansen stemmer i folketingssalen for et forslag fra Enhedslisten om bedre mulighed for at genoptjene dagpengene. Forslaget får også støtte fra SF og Dansk Folkeparti, men stemmes ned af regeringen og de borgerlige partier. Den slags brud på partidisciplinen er sjældne – og uglesete – på Christiansborg. Men 58-årige Jan Johansen har i flere år været en skarp kritiker af regeringens linje i dagpengespørgsmålet. Den tidligere specialarbejder er en socialdemokrat af den gamle skole, som kom i Folketinget efter mange år i fagbevægelse og kommunalpolitik – tillidsmand på Lindø Værftet, formand for SiD i Munkebo, viceborgmester i Munkebo Kommune. Jan Johansen kender fra nærmeste hold den utryghed, som dagpengereformen har skabt blandt 3F’ere og andre. I en kronik i Politiken beskrev han sidste år sine oplevelser hjemme i Munkebo: »Jeg møder rigtig mange gamle kolleger, også langtidsledige, som i disse måneder rusker mig indtrængende i trøjen og siger, at det da for fanden ikke kan være meningen? (…)...

1864 – og folket

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 3.11.2014 Af Lars Olsen   Søndagsserien »1864« er DR’s hidtil dyreste: 173 millioner. Den har skabt mere politisk røre end seer-fascination. 00’ernes »værdikamp« er nærmest genopført. Historikere og borgerlige meningsdannere raser, Politiken og forfatteren Carsten Jensen klapper begejstret. Serien er »en fuckfinger« til Pia Kjærsgaard og andre, der »med serien har ønsket at fremmane et idyllisk Danmark fra før uskyldstabet«, jubler Politikens tv-redaktør. For store dele af kultureliten og centrum-venstre er denne fuckfinger vigtigere end det historiske og dramatiske. Endnu engang overlades det nationale og det folkelige til højrefløjen. En tankevækkende scene i »1864« udspiller sig i den engelske dronning Victorias drivhus. Premierminister Palmerston prøver forgæves at forklare dronningen den spegede konflikt: »Har Slesvig ikke altid været dansk«, spørger dronning Victoria. »Kun som et hertugdømme«, svarer Palmerston. Dronningen sukker. Palmerston kommer med den berømte replik om, at kun tre har forstået den indviklede konflikt: Én der er død, én der er blevet vanvittig og ham selv – som har glemt det. Datidens danske helstat var da også en besynderlig konstruktion. Flertallet i Slesvig talte dansk og ville i stigende grad knyttes til Danmark. Men de var traktatmæssigt bundet til tyskerne i Holsten, der på én gang hørte under den danske konge og var medlem af Det tyske Forbund. Den slags fulgte af aristokratiske studehandler, hvor konger og fyrster delte lande mellem sig uden hensyn til befolkningen. Og det var dømt til at bryde sammen i en tid, hvor demokratiet spirede frem, og folket begyndte at blande sig i politik. I skrivende stund – efter 3.afsnit – har serien ignoreret denne fundamentale kendsgerning og præsenteret et...

Snæver kreds af økonomer manipulerer dagpengedebat

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 10.10.2014 Af Lars Olsen   Dagpengereformen virker som den skal, siger de økonomiske vismænd. Konklusionen er ikke overraskende. Det er den samme snævre kreds af økonomer, der første støber kuglerne til beslutningerne – og siden vurderer dem i »uafhængige« analyser. »Reform får det blå stempel«, lød overskriften i Jyllands-Posten. De økonomiske vismænds halvårlige rapport kom i denne uge og analyserer dagpengereformen. Hovedkonklusionen er, at den virker: »Denne analyse er grundig og baserer sig på reelle erfaringer. Og den viser, at dagpengereformen virker,« sagde Michael Svarer, der er en af de fire vismænd. Den modsatte konklusion havde da også været en sensation. Michael Svarer var nemlig en nøglefigur i Arbejdsmarkedskommissionen, der i sin tid foreslog dagpengereformen. Kommissionens rapport fra 2009 er spøjs læsning i dag. En masse tal og grafer skal dokumentere, at en kortere dagpengeperiode er en fordel, men de stammer alle fra 1990’erne, hvor der var fremgang i økonomien og nye job til de arbejdsløse. At der kom en økonomisk krise fra 2008-09, forholder analyserne sig stort set ikke til. Det blev imidlertid virkeligheden for de over 40.000, som indtil nu har mistet dagpengene. Sidste år var det tænketanken Kraka, der blåstemplede dagpengeformen. »Reformen virker«, fastslog Andres Højbjerre, dengang ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka. Heller ikke det var den store sensation. Andreas Højbjerre var nemlig embedsmand i Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedskommissionen, da dagpengereformen blev forberedt og konsekvenserne fatalt undervurderet. Det er den samme snævre kreds af økonomer, der flytter rundt mellem institutionerne og blåstempler hinanden. De er tilhængere af den liberalistiske »udbudsøkonomi«. Dagpengestramninger anses for positive, fordi de ledige presses til at søge job...

Livsformernes kamp

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 8.9.2014 Af Lars Olsen   I næste valgkamp støtter Danmarks største fagforbund – 3F – ikke »rød blok«, men fører egen kampagne for medlemmernes dagsorden. En del af baggrunden er en opsigtsvækkende medlemsundersøgelse. 84 pct. af 3F’erne mener, at folketingsmedlemmerne har for lidt føling med almindelige danskeres bekymringer, og 52 pct. vurderer, at »generationerne efter mig vil være dårligere stillet, end jeg selv har været«. Jeg holder for tiden en del foredrag for fagforbundet FOA, der også repræsenterer de ufaglærte og faglærte. Hér møder jeg samme pessimisme og afstand til politikerne. Folk fortæller om kolleger, der mister dagpengene – eller som langtidssyge presses rundt i den ene umulige foranstaltning efter den anden. »Reformerne«, som blå og røde politikere bryster sig af, er en ganske anden virkelighed blandt dem nederst i hierarkiet. Jeg forstår godt pessimismen. De faglærte og ufaglærte er tabere i begge de to store processer, der i disse år omkalfatrer det danske samfund. Processer, der reelt er et opgør mellem forskellige livsformer. Den ene er er bølgen af reformer siden 2010 – efterløn, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, you name it… Stramningerne rammer hårdt blandt dem, der kom tidligt på arbejdsmarkedet og har størst risiko for arbejdsløshed og nedslidning. Reformerne indeholder også nødvendige omprioriteringer og enkelte forbedringer, men hovedsporet er ikke til at tage fejl af: Seniorer, arbejdsløse og langtidssyge betaler prisen for at »øge arbejdsudbuddet«. Helt anderledes med de samfundsmæssige fremskridt, der er fortsat trods krise og smalhans. Thorning & Co. vil skabe »den bedst uddannede generation nogensinde«. Skiftende regeringer bruger penge på uddannelse som aldrig før, men gymnasiale og akademiske uddannelser...

Perverse regneregler bag dagpenge-fadæse

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 29.8.2014 Af Lars Olsen   Da dagpengereformen blev vedtaget i 2010, skønnede embedsapparatet, at 2-4.000 om året ville miste dagpengene. I virkeligheden blev det op mod ti gange så mange. Hvordan kan nogle af landets klogeste hoveder regne så galt? Dagpengene er – igen, igen – blevet det store stridspunkt. SF og Enhedslisten forlanger forbedringer for de arbejdsløse i den kommende finanslov. Regeringstoppen – især De Radikale – siger nej. Bag spillet på Christiansborg er en social tragedie. 34.000 mistede dagpengene sidste år, og A-kasserne vurderer, at det fremover bliver omkring 14.000 årligt. Tallene står i skærende kontrast til dengang, da Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale vedtog dagpengereformen. I 2010 skønnede embedsapparatet, at 2-4.000 ville miste dagpengene, og at reformen var en stor fordel for samfundsøkonomien. Fadæsen er ikke bare en regnefejl. Den bunder i et skifte i de regneregler, der bruges af Finansministeriet og toneangivende økonomer. Et skifte, der også får dramatiske konsekvenser på andre områder. Indtil for få år siden gik økonomerne ud fra dét, vi andre også ved: At arbejdsløshed ofte handler om for lidt efterspørgsel efter arbejdskraft. Når der er nedgang og krise, bliver folk fyret, og der er færre nye job. Når økonomien så går op igen, bliver der mere efterspørgsel efter arbejdskraft, og arbejdsløsheden falder. Enkelt – og til at forstå. I de senere år er en ny tankegang slået igennem hos toneangivende økonomer. Nu antages det, at når flere udbyder deres arbejdskraft – for eksempel fordi de er ved at miste dagpengene – så fører det automatisk til flere job og mere beskæftigelse. Og fordelene...

Den store skilsmisse

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.8.2014  Af Lars Olsen   Bølgerne gik højt, da topfolk i fagbevægelsen i sidste uges mødtes på LO-skolen med den socialdemokratiske partitop og folketingsgruppe. Forbundsformænd talte dunder i medierne og forlangte en stærkere indsats for de 44.000, der har mistet dagpengene. Svaret var »en ordentlig skideballe« fra statsminister Helle Thorning-Schmidt – som en mødedeltager udtrykker det. Opgøret stikker imidlertid dybere end som så og handler om langt mere end dagpengene. Det er et historisk opbrud, som kan vende op og ned på over hundrede års dansk arbejderbevægelse. Socialdemokratiet i Danmark opstod i 1870erne i tæt samspil med fagforeningerne, og i årtier blev arbejderbevægelsen betragtet som ét samlet hele. Frem til 1990erne var S og fagbevægelsen direkte forbundet ved repræsentation i hinandens ledelser. Siden blev båndende mindre formelle, men så sent som ved 2011-valget var der et tæt samarbejde. Trepartsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere var et hovedpunkt i S-SF’s valgoplæg, fagbevægelsen kanaliserede betydelige midler til S, og tillidsfolk landet over mobiliserede kollegerne for at vælte den borgerlige regering. Det er denne tætte alliance, der er i opbrud. Skuffelsen over Thorning-regeringen er massiv – både blandt medlemmer og fagbosser. Det får store dele af fagbevægelsen til at orientere sig bredere og søge nye politiske alliancer. Det vakte opsigt, da Metal-formand Claus Jensen sidste år talte på Venstres landsmøde. Landets største fagforbund, 3F, gennemførte i foråret en hidtil uset åbning mod Dansk Folkeparti (DF) – med både offentlige og fortrolige møder. Det store offentlige forbund, FOA, har i en del år haft bredere kontakter – ikke kun til Enhedslisten, men også til DF. Faglige topfolk forventer, at...

Akademiker-eksplosionen

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.7.2014 Af Lars Olsen   Dansk uddannelsespolitik følger sine egne krogede veje. Siden 2010 har skiftende regeringer haft som mål, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal tage en akademisk uddannelse. Og det lykkes. Endda i en sådan grad, så beslutningstagerne frygter for konsekvenserne. Regeringen nedsatte sidste år det såkaldte Kvalitetsudvalg, der skal sikre kvalitet i de akademiske uddannelser, og at uddannelserne er relevante i forhold til et job bagefter. Udvalget, der ledes af den allesteds nærværende trouble-shooter Jørgen Søndergaard, lægger ikke skjul på situationens alvor: Der sker »en eksplosiv stigning« af optaget på universiteterne. Knap hver tredje elev i 9.klasse ventes at gå den vej. Akademikere på arbejdsmarkedet stiger i 2030 med 190.000 til omkring 450.000 – altså næsten en fordobling. I dag får universitetskandidater typisk ansættelse i den offentlige sektor eller i store private virksomheder, som eksempelvis har meget forskning. Det er urealistisk, at denne del af arbejdsmarkedet kan opsuge akademiker-eksplosionen, påpeger Kvalitetsudvalget. Derfor foreslås reformer, som bringer universiteterne tættere på erhvervslivet. De fleste studerende skal afslutte uddannelsen allerede efter en fire-årig bachelor. Herefter skal de i job og kan så siden bygge en et-årig kandidatgrad ovenpå. »Det mener vi, at den enkelte og samfundet vil få mere ud af, da kandidatuddannelsen vil ske med baggrund i et konkret erhverv og et konkret job, der gør det lettere at koble teori og praksis,« skrev Kvalitetsudvalget for nylig i en kronik i Weekendavisen.   Reformforslaget møder kritik fra flere sider. Blandt andet anføres det, at en kandidatuddannelse på kun ét år hverken er fugl eller fisk. Det store kritiske spørgsmål er imidlertid: Hvorfor...
21