Akademiker-eksplosionen

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.7.2014 Af Lars Olsen   Dansk uddannelsespolitik følger sine egne krogede veje. Siden 2010 har skiftende regeringer haft som mål, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal tage en akademisk uddannelse. Og det lykkes. Endda i en sådan grad, så beslutningstagerne frygter for konsekvenserne. Regeringen nedsatte sidste år det såkaldte Kvalitetsudvalg, der skal sikre kvalitet i de akademiske uddannelser, og at uddannelserne er relevante i forhold til et job bagefter. Udvalget, der ledes af den allesteds nærværende trouble-shooter Jørgen Søndergaard, lægger ikke skjul på situationens alvor: Der sker »en eksplosiv stigning« af optaget på universiteterne. Knap hver tredje elev i 9.klasse ventes at gå den vej. Akademikere på arbejdsmarkedet stiger i 2030 med 190.000 til omkring 450.000 – altså næsten en fordobling. I dag får universitetskandidater typisk ansættelse i den offentlige sektor eller i store private virksomheder, som eksempelvis har meget forskning. Det er urealistisk, at denne del af arbejdsmarkedet kan opsuge akademiker-eksplosionen, påpeger Kvalitetsudvalget. Derfor foreslås reformer, som bringer universiteterne tættere på erhvervslivet. De fleste studerende skal afslutte uddannelsen allerede efter en fire-årig bachelor. Herefter skal de i job og kan så siden bygge en et-årig kandidatgrad ovenpå. »Det mener vi, at den enkelte og samfundet vil få mere ud af, da kandidatuddannelsen vil ske med baggrund i et konkret erhverv og et konkret job, der gør det lettere at koble teori og praksis,« skrev Kvalitetsudvalget for nylig i en kronik i Weekendavisen.   Reformforslaget møder kritik fra flere sider. Blandt andet anføres det, at en kandidatuddannelse på kun ét år hverken er fugl eller fisk. Det store kritiske spørgsmål er imidlertid: Hvorfor...

Akademiker-eksplosionen

Der sker en “eksplosiv stigning” i antallet af akademikere, som det nuværende arbejdsmarked for akademikere ikke kan opsluge. Det påpeger Kvalitetsudvalget, der er nedsat af regeringen. Skiftende regeringers mål om, at 25 procent skal tage en akademisk uddannelse, lykkes i et omfang, så selv beslutningstagerne frygter for konsekvenserne. Denne klumme i Jyllands-Posten handler om...

Dobbeltmoral på direktionsgangene

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 4.7.2014 Af Lars Olsen   »Gå ned i løn – eller forsvind«. På en del virksomheder har ledelsen stillet dette ultimatum til medarbejderne. At de samtidig bevilger sig selv store lønstigninger, regnes for den nye sociale orden. Hele Danmark fulgte dramaet omkring Danish Crowns slagteri på Bornholm. En lukning af den største private arbejdsplads ville være en katastrofe for øen, der i forvejen har stor arbejdsløshed. Ikke desto mindre truede ledelsen med lukning. Først i sidste sekund blev slagteriet reddet, fordi arbejderne investerede en del af lønnen i deres arbejdsplads. Det vakte opsigt, at Danish Crown samtidig havde et overskud på to milliarder. Det kom også frem, at de tre topdirektører i det seneste år har bevilget hinanden lønforhøjelser på to millioner. Eksemplet er langt fra enestående. Det viser en kortlægning, som Ekstra Bladet offentliggjorde i mandags. Bare et par eksempler: Forsikringsselskabet Tryg pressede de ansatte til at gå fem procent ned i løn. Samtidig fik Tryg-direktør Morten Hübbe en halv million i lønforhøjelse, så han nu hæver næsten 12 millioner om året. Brødgiganten Kohberg tvang sidste år de ansatte i produktionen til at gå mellem tre og fem procent ned i løn. Det skete samtidig med, at Kohberg har store overskud, og aktionærerne trak 155 millioner kroner i udbytte ud af koncernen. Lige nu står en strid på Læsø Fiskeindustri. Ledelsen forlanger lønnedgang på 20 kroner i timen for de ansatte i Skagen, Frederikshavn og Læsø. Samtidig er lederne selv steget 15 procent i løn siden 2009. En subkultur Sociologen Christian Ellersgaard har analyseret danske topdirektører, deres baggrund og levevis. Sidste år...

Ny debat om ulighed i USA – og Danmark

Jeg har i flere klummer skrevet om de nye sociale mønstre, der også diskuteres heftigt i andre lande. Den franske økonom Thomas Pikkety har vakt opsigt verden over med sin bog om en ny overklasse, der mere bygger på arv og superlønninger end på kreativitet og hårdt arbejde. De sociale normer for, hvad topdirektørerne kan tillade sig, er brudt sammen. Jeg havde i maj lejlighed til at diskutere den voksende ulighed i USA med den verdenskendte forsker Robert Putnam. Læs mere om hvordan utryghed i arbejderklassen og opløste familier skaber mere ulige muligheder blandt amerikanske børn og...