Bornholmske billeder

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 26.6.2014 Af Lars Olsen   Disse linjer skrives i Svaneke på Bornholm. Jeg har lånt en legatbolig på det hyggelige Svanekegården. Hér sidder jeg mellem gamle træer og bindingsværk og skriver på en bog – og denne klumme. Med den kolde Østersø er foråret på Bornholm nogle uger bagud. Det hele er kun lige sprunget ud og står i stærke og friske lysegrønne farver. Min hustru, Karin, og jeg har haft nogle dejlige uger på klippeøen, hvor Karin har meget familie. Uger, der – ud over skriveriet – har vist de stærke lokale fællesskaber, der præger et yderområde som Bornholm. Vi ankom for nogle uger siden til »kærlighedsweekend« – Svanekes årlige kulturarrangement inden turistsæsonen. Festivalen er ikke for københavnske turister – folk »ovrefra« som de lokale siger – men for bornholmerne. Hér er jazz, irske sange og meget andet. Vi skal ind og se det gamle rådhus. Den majestætiske bygning fra 1858 er Svanekes første hus i flere etager. Det var før diverse kommunalreformer, så hér har både været domhus, fængsel og bystyre for Danmarks mindste købstad. En af de lokale aktive viser os rundt. »Vi viser kærlighed til det gamle rådhus«, siger han. Jeg forstår ikke helt, hvordan man kan have kærlighed til et rådhus, men han mener det vist … Foreningen Svanekes Venner er en magtfaktor i den lille by. Siden 1944 har de mange frivillige værnet om denne perle af et velbevaret bymiljø. På øverste etage i det gamle rådhus er de i gang med et finmasket arkiv over byens historie. Dagen efter løber vi igen på rundviseren fra rådhuset. Det er...

Yderområderne – bedre end deres rygte

De geografiske skel vokser i det danske samfund. Denne klumme fra Bornholm er i den mere livsbekræftende afdeling. Jeg arbejdede fjorten dage på Bornholm og oplevede det sociale sammenhold, der beskrives i denne klumme om virkeligheden i Danmarks yderområderne. Men i mange tilfælde kører driften mod centralisering og storbyer, drevet af sin egen dynamik. Her kan du læse om, hvordan der nedlægges pladser på patienthoteller, mens sygehusene centraliseres til sygehuse. Folk fra yderområderne får ikke alene længere til hospitalet, men også ringere muligheder for at overnatte tæt på...

Ny overklasse bygger på arv og super-lønninger

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 23.6.2014 Af Lars Olsen   De 50 rigeste danskere er blevet 27 procent rigere på bare et år. Den vestlige verden har fået en ny form for overklasse, hvor rigdom og magt bunder mere i formue og arv end i hårdt arbejde. »De superrige bliver rigere«. Overskriften i Jyllands-Posten tirsdag dokumenterede det endnu engang. Der sker en dramatisk omfordeling af samfundets goder. Det er Dansk Aktie Analyse, som kortlægger formuerne hos de rigeste danskere. Helt i front ligger familierne bag A.P. Møller Mærsk og Lego, der begge er god for over 150 mia. kroner. Alt i alt er de 50 rigeste personer og familier i det seneste år blevet 27 procent rigere, konkluderer kortlægningen. Fokus på de superrige Der er på det seneste kommet tiltrængt fokus på de store forandringer i toppen af samfundet. Den franske stjerneøkonom Thomas Pikkety udsendte for nylig bogen Kapital, som er blevet en bestseller i USA. Pikkety har også sat en ny dagsorden blandt danske meningsdannere, der tidligere bagatelliserede den stigende ulighed. Pikkety påviser, at penge og magt i stigende grad koncentreres hos den rigeste procent – ikke kun i USA, men også i de europæiske velfærdsstater. Den vigtigste kilde til rigdom er således ikke uddannelse eller hårdt arbejde, men formue og arv. Til den nye overklasse hører også bankfolk og topdirektører, hvis superlønninger fastsættes i lukkede forhandlinger med bestyrelserne i de store selskaber. Derfor slår Pikkety til lyd for øget beskatning af formue og arv. Den nye kapitalisme Det er selve kapitalismen, som har ændret sig, påpeger Pikkety. Vi er ved at vende tilbage til 1800-tallets dybe...

Venstre gambler højt

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 23.6.2014 Af Lars Olsen   Lars Løkke Rasmussens tøjfrås fylder stadig godt i snakken mand og mand imellem. Venstre-folkene kalkulerer med, at debatten dør ud, »når vi igen kan tale politik« – som det udtrykkes. Det tvivler jeg på. Sagen betyder ikke kun, at befolkningens tillid til Løkke har fået et knæk – den har også sat en blivende dagsorden, som rammer Venstres kampagne op til folketingsvalget. Mere om dét om lidt. Lad os starte med det spørgsmål, mange har stillet sig selv og hinanden: Hvorfor køber en mand med en millionhyre ikke sine egne jakker og underbukser? Svaret ligger formentlig i den kortlægning af Løkkes privatøkonomi, som Ekstra Bladet offentliggjorde for nylig. Løkkes økonomi er »lige til luksusfælden« – som eksperter sagde i reportagen. Huset i Græsted og sommerhuset i Billund er belånt til op over skorstenene, og Handelsbanken har taget underpant i ejendommene for at sikre sit tilgodehavende. Den fhv. statsminister har en livsstil, han slet ikke har råd til – Løkke har en stor personlig gæld, der tilsyneladende har tynget siden jurastudiet i 1990’erne. At Løkke rejser gennem livet på 1.klasse, betalt af andres penge, er ikke bare hans eget problem. Det river også tæppet væk under Venstres centrale budskaber. »Gennem sund fornuft må vi sikre, at vi ikke bruger flere penge, end vi tjener«, sagde Løkke i 2011 i statsministerens nytårstale. Det var i dén tale, han indvarslede et opgør med efterlønnen. Det viser sig nu, at talen blev holdt i en habit, Løkke ikke selv havde betalt. Frem til valget vil Venstre slå hårdt på, at brede samfundsgrupper må...

Venstre – mellem storbyelite og folkelighed

Forsommerens konflikt i Venstre handlede ikke kun om Løkkes habitter – det var en kulturkamp. Venstres traditionelle kerneland i provinsen oplever, at storbyeliten har sat sig på partiet. I en anden klumme beskriver jeg, hvordan Løkkes tøjsag får konsekvenser for...

Opgøret om Venstres sjæl er ikke slut

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 6.6.2014 Af Lars Olsen   KULTURKAMP – V-toppen undgik i sidste øjeblik et formandsopgør efter Lars Løkke Rasmussens tøjfrås, men brudfladerne lurer lige under overfladen. Venstres traditionelle kerneland i provinsen oplever, at storbyernes velstillede middelklasse har sat sig på det gamle landboparti.  V-formand Lars Løkke Rasmussens tøjindkøb for 152.000 kroner har i ugevis ryddet forsiderne. Tirsdag aften undgik Venstre med nød og næppe åben splittelse, da Løkke red stormen af i Hovedbestyrelsen gennem et nyt parløb med den jyske næstformand Kristian Jensen. Oprøret mod Løkke tegnede et tydeligt Danmarkskort. Thisted, Lemvig, Ikast-Brande, Langeland, Lolland … Utilfredsheden var massiv blandt Venstres vælgerforeninger i det gamle kerneland i provinsen. Derimod bakkede stort set alle vælgerforeninger i hovedstadsområdet op om Løkke. I virkeligheden er det en konflikt mellem sociale grupper og kulturer. Mange i storby-Venstre kommer fra den velstillede middelklasse. De er selvstændige eller funktionærer med gode job, hvor repræsentationskonto og fryns betalt af firmaet hører til dagligdagen. For dem er habitter til 152.000 kroner del af »en moderne virksomhed« – som tidligere V-minister Claus Hjort Frederiksen udtrykte det. Sådan ser de ikke på det ude i provinsen. Det er sparsommelige mennesker med rødder i landbomiljøet. Pengene tæller mere i denne del af Danmark: »I den kreds, hvor jeg kommer fra, kan man for 150.000 kroner købe et rimelig godt hus,« lød det fra Benny Damgaard, kredsformand på Lolland. Hér er der ingen forståelse for rejser på 1. klasse, betalt af u-landspengene i GGGI, som Løkke er formand for. Frås for andres penge er brud på gode borgerdyder om at svare enhver sit. Konflikten handler da...

Hvorfor drikker Jeppe?

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 2.6.2014 Af Lars Olsen   Spørgsmålet fra Holbergs Jeppe på Bjerget har i årtier ligget bag debatter om ulighed og sociale problemer – og om hvorfor børn klarer sig så forskelligt i livet. Venstrefløjen fokuserer som regel på økonomi – at ulige materielle levevilkår giver ulige livschancer. For mange på højrefløjen er forklaringen kulturel: Jeppe og hans efterkommere gør ikke selv nok for at komme videre. Den kendte amerikanske samfundsforsker Robert Putnam, der blev interviewet i JP sidste weekend, svarer både-og – materielle levevilkår og kultur. Putnam er på vej med en ny bog, Our Kids, om den voksende kløft mellem børn og unge i USA. Og det har skabt stor interesse. Der har været bud efter Harvard-professoren fra både Demokraternes Hillary Clinton og Republikanernes Jep Bush. Putnam fremlagde for nylig analyserne på Aarhus Universitet, og jeg var med til at diskutere dem. Putnam kortlægger, hvordan kløften mellem amerikanske børn vokser på næsten alle områder. De velstillede investerer langt mere tid og penge i deres børn, og uligheden i skolernes testresultater øges dramatisk. Blandt forklaringerne peger Putnam på »sammenbruddet i arbejderklassefamilien med to forældre«. Mens næsten alle børn i middelklassen vokser op med far og mor, er en parfamilie i arbejderklassen blevet usædvanlig. Fabrikslukninger og økonomisk nedtur har fjernet den tryghed, som arbejderklassen tidligere havde. Og dét kaster lange skygger over familielivet og børnenes opvækst. Putnams uortodokse tilgang har også skabt interesse blandt Republikanerne. Han præsenterede sin forskning i Det hvide Hus, da George W. Bush var præsident. Bush og hans stab hørte med interesse om de ulige kulturmønstre, men da Putnam fremhævede utrygheden i arbejderklassen,...
21