EU’s højredrejning skaber folkelig skepsis

Op til valget til Europa-Parlamentet skrev jeg flere klummer, der også er aktuelle i dag. I 1980’erne arbejdede kommissionsformand Jacques Delors for det sociale Europa. I dag fører EU en langt mere liberalistisk politik. EU har spildt en kolossal chance under krisen. I stedet for at arbejde sammen om investeringer og nye job, har sparepolitikken forværret krisen og skabt folkelig...

Europas spildte chance

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 19.5.2014 Af Lars Olsen   Ugens valg til Europa-Parlamentet bliver lidt en af en gyser. I mange lande står EU til en folkelig afklapsning. Vælgerne flokkes om EU-kritiske partier – nogle nationale som Dansk Folkeparti og Le Pen i Frankrig, andre populistiske som Femstjernebevægelsen i Italien eller venstreorienterede som Syriza i Grækenland. »Mainstream-partiers manglende evne til at lægge forslag på bordet, som giver folk tro på en bedre fremtid, har efterladt døren åben for ekstremister,« lød diagnosen for nylig fra økonomen Philippe Legrain hér i avisen. Legrain var indtil februar i år leder af Bureau of European Policy Advisers, der rådgiver EU-kommissionsformand José Manuel Barroso. I en ny bog hudfletter han sparepolitikken, som har domineret EU under krisen. Det snævre fokus på gæld og konkurrenceevne skruer Europa ned i en negativ spiral af faldende lønninger, mindre efterspørgsel efter virksomhedernes varer, for få investeringer og faldende produktivitet. Resultatet er ikke bare, at uligheden i samfundet vokser dramatisk, men også at Europa får sværere ved at løse langsigtede udfordringer som lav produktivitet og flere ældre. »En typisk britisk husstand er ikke rigere end for et årti siden. Den gennemsnitlige tysker tjener en anelse mindre end for 15 år siden (…) Et overvældende flertal af europæere – briter såvel som franskmænd, tyskere og spaniere – vurderer, at deres børn får et dårligere liv end dem selv«, skrev Philippe Legrain i sidste uge i det britiske Independent.   Kritikken rammer med stor kraft det EU, hvor Legrain for få måneder siden var ledende embedsmand. Herhjemme har EU været omdiskuteret siden folkeafstemningen i 1972, men i store dele af...

Ypperstepræsterne slår til

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 12.5.2014 Af Lars Olsen   Der bliver færre pladser på patienthoteller på fremtidens supersygehuse, end der er i dagens sundhedsvæsen. Hverken i Aalborg, Odense eller Køge er der planlagt patienthoteller i forbindelse med supersygehusene, og i Midtjylland skæres kraftigt i antallet af pladser. Konsekvensen for alvorligt syge i yderområderne er voldsom. Nogle må i ugevis rejse langt hver dag – for eksempel for at komme til strålebehandling mod kræft. Andre må bo på ubekvemme hoteller, der ikke er gearet til de særlige behov hos alvorligt syge. Situationen på patienthotellerne fremgår af en kortlægning for nylig hér i avisen. Kun Region Hovedstaden går den modsatte vej og udvider antallet af pladser. Nedskæringen på patienthotellerne er dobbelt grotesk i lyset af centraliseringen på sygehusområdet. Nedlæggelsen af afdelinger og sygehuse i yderområderne var en af 00’ernes mest kontroversielle beslutninger. I Midtjylland førte centraliseringen ligefrem til protestgruppen Fælleslisten, der en overgang forsøgte sig som landsdækkende parti. Men de toneangivende politikere har tilsyneladende intet lært: »Vi har ikke fået de penge, der var behov for, og så har vi valgt at prioritere kerneydelsen – nemlig selve behandlingen. Det vil sige, at vi bruger pengene på dyre operationsstuer og andre faciliteter, så vi kan tilbyde den meget højt specialiserede behandling, som er omdrejningspunktet i fremtidens sygehusplaner«, siger regionsformand Bent Hansen til Jyllands-Posten. De manglende hotelpladser møder hård kritik fra Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter. »At opleve trygheden tæt på hospitalet og have en pårørende tæt på er afgørende for behandlingsresultatet,« fastslår Lars Engberg fra Danske Patienter. Det siger næsten sig selv. En patient er ikke bare en maskine, hvor defekte...

Kursskifte sender EU på kollision med folket

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 9.5.2014 Af Lars Olsen   Det er ikke noget tilfælde, at EU forbindes med social dumping og pres på velfærdsydelser. EU-systemet har skiftet politisk kurs. »Det sociale Europa« er afløst af en langt mere liberalistisk politik. Østarbejdere presser danske løn- og arbejdsforhold. Stadig flere EU-borgere modtager danske velfærdsydelser. EU vedtager hårde sparekrav, der forværrer arbejdsløsheden i mange lande. Det er ikke noget tilfælde, at EU-systemet mødes med skepsis af mange lønmodtagere og fagforeningsfolk. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Spol lige filmen nogle årtier tilbage: Vi skriver 1988. EU’s stærke kommissionsformand, Jacques Delors, er gæst hos Trade Union Congress – det britiske LO. Delors holder en markant tale. EU’s indre marked skal ikke kun gavne kapitalen, men også lønmodtagerne, tordner han. Derfor kæmper EU-kommissionen for »det sociale Europa«. Talen mødes med stående bifald – de britiske fagforeningsfolk hylder Delors ved at synge Frére Jacques (Mester Jakob). Det er en stor historie i medierne. Meget af britisk fagbevægelse er ellers EU-modstandere. Nu hylder de formanden for EU-kommissionen – og så en franskmand … Nogle år senere får britiske lønmodtagere fire ugers ferie som følge af et EU-direktiv. »Det sociale Europa« fører til en række EU-direktiver, der hæver niveauet i de socialt tilbagestående lande. I dag er det mere liberalistiske kræfter, der spiller førsteviolin i Bruxelles. EU-kommissionen kører parløb med EU-domstolen, der dom for dom skærer i den nationale suverænitet og i stedet udvider rettighederne som EU-borger. For eksempel har EU-borgere fået ret til dansk SU, blot de har et studiejob. Regningen sendes til de danske skatteydere. Nøjagtig det samme sker i udlændingepolitikken. Med...