Venstres skifte fra civilsamfund til marked

Historikeren Ove Korsgaard har i bogen “Solskin over det sorte muld” givet en fantastisk beskrivelse af 1900-tallets danske landbokultur, der var en bærende pille i det klassiske folkestyre. Han beretter om sin egen familie, der blev dannet på højskoler, arbejdede på andelsmejeriet, var med i foreningslivet – og repræsenterede Venstre i lokalpolitikken. Men Ove Korsgaard overser Venstres store skifte, hvor civilsamfundet erstattes af en langt mere ensidig orientering imod markedet. Læs min klumme om hvordan Venstre skifter...

Venstres hamskifte

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 21.4.2014 Af Lars Olsen   I de seneste måneder har den stået på både ferie og arbejde under lunere himmelstrøg. Det har ikke kun givet kulør i kinderne, men også lejlighed til at læse en del bøger. En af dem er »Solskin for det sorte muld«, der giver et enestående indblik i den folkelige landbokultur, som var en grundpille i det klassiske folkestyre. Forfatteren er historikeren Ove Korsgaard, der voksede op på en gård på Mors i 1950’erne. Med afsæt i sin egen opvækst fortæller han både familiehistorien og den store historie om, hvordan folkelig organisering og kultur gjorde almuen til et folk. Landbokulturens udgangspunkt er gården og familien. Generationers slid og nøjsomhed går i arv til børnene, der som noget naturligt overtager gården og fører slægtens indsats videre. Det er imidlertid også en kultur med et stærkt lokalt fællesskab. Forsamlingshuset er omdrejningspunkt for et hav af arrangementer og foreninger. Ove Korsgaard er som landsbyens andre børn med i gymnastikforeningen, familien handler ikke andre steder end i Brugsen, og landsbyskolen med efterfølgende højskoleophold former de unges dannelse. Ove Korsgaards bedstefar bliver bestyrer af det lokale andelsmejeri, og siden tager onklen over. Det er på én gang »en forretningsmodel og en demokratimodel«, påpeger Korsgaard. Mens vore dages finansanalytikere orienterer sig mod et anonymt marked, var andelsvirksomhederne orienteret imod produktet og producenterne – de lokale landmænd, der leverede mælk og andre råvarer. Kapitalismen gik hånd i hånd med personlig og lokal ansvarlighed. Dette skifte fra lokalt fællesskab til anonymt marked gælder ikke kun i det økonomiske liv. Familien Korsgaard repræsenterede i fire generationer Venstre i kommunalpolitik...

Dansk S-krise er særlig dramatisk

Jeg har skrevet flere klummer om Socialdemokratiets krise. Denne handler om de norske socialdemokrater, der står til 35 pct. og er langt mere bevidste om folkeligt engagement og samarbejde med fagbevægelsen. Du kan også læse min anmeldelse af bogen den hemmelige socialdemokrat, som er både underholdende og tankevækkende. Jeg rejser meget rundt som foredragsholder og møder derved en anden virkelighed end hovedstadens “kreative klasse”. Hér beretter jeg om en debat med 3F’ere, der lever i en anden virkelighed end politikere og kommentatorer på...

Tanker i Oslo

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.4.2014 Af Lars Olsen   Jeg har diskuteret rigtig meget socialdemokrati, siden min bog »En bygning slår revner« udkom for fem måneder siden. Jeg har vendt den socialdemokratiske krise med ministre, folketingsmedlemmer, menige partimedlemmer – og frem for alt engagerede borgere. Der er udbredt bekymring over den misere, som landets store gamle parti befinder sig i, men et kritisk spørgsmål dukker ofte op: »Det er jo ikke kun et dansk fænomen, også i andre europæiske lande er S-partierne i krise,« siges det. Indvendingen er både rigtig og forkert. Dårlige socialdemokratiske valg er langt fra en dansk specialitet; også i andre lande søger arbejdervælgere mod populistiske partier som Dansk Folkeparti, Sverigesdemokraterne, Fremskrittspartiet i Norge, Front Nationale i Frankrig etc. Men: Nedturen er langt fra så dramatisk som herhjemme. For nylig var jeg i Oslo for at holde foredrag hos Fellesforbundet – den norske pendant til 3F. Jeg besøgte også en gammel bekendt, Ketil Raknes, der frem til september var statssekretær i den rød-grønne regering. Ja, de borgerlige vandt valget og centrum-venstre er nu i opposition. Det norske Arbeiderparti fik imidlertid 31 pct. af stemmerne og står i dag til knap 35 pct. Lysår fra danske 18-19 pct. Hvorfor? Koalitionen af Arbeiderpartiet, det norske SF og Senterpartiet var slidt efter otte år i regering, men opnåede flere flotte resultater. For første gang i Norges historie er der landsdækkende børnehavedækning. Mens uligheden i de fleste lande steg op gennem 00’erne, så faldt den i Norge. Jens Stoltenberg & Co. førte mere klassisk centrum-venstre-politik end deres danske søsterpartier. Samtidig er de norske socialdemokrater anderledes bevidste om det folkelige...

Eliten lever i sin egen virkelighed

Det er en illusion, at Danmark er ved at blive et “videnssamfund” af cafe latte drikkende storby-akademikere. Også i 2030 er flertallet faglærte og ufaglærte og bor udenfor de store byer, viser ny analyse. Læs mit opgør med den kreative klasse og dens fejlagtige...

Eliten lever i dens egen virkelighed

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 4.4.2014 Af Lars Olsen   Den meningsdannede elite har fået virkeligheden galt i halsen. Fremtidens Danmark er ikke et »videnssamfund« af cafe latte drikkende storby-akademikere. Også i 2030 er flertallet faglærte og ufaglærte og bor uden for de store byer, viser ny analyse. Danmark forandres i disse år. Medierne beretter dagligt om storbyernes vokseværk, og flere unge end nogensinde tager en højere uddannelse. Men det går meget langsommere, end vi får indtryk af i den offentlige debat. Danmark år 2030 ligner i dag mere end vi tror. Det viser en ny rapport fra Center for Fremtidsforskning, der har fremskrevet de store linjer i samfundsudviklingen. Det er i dag 12,5 procent af arbejdstyrken, der er akademikere. Det er i 2030 vokset til 15 procent. Ikke mindre end 57 procent af arbejdsstyrken vil til den tid være faglærte og ufaglærte. Vi har et skævt billede af virkeligheden, påpegede Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning, i lørdags i Politiken. »Det skyldes, at den offentlige debat om vores samfund i høj grad finder sted mellem de højtuddannede fra hovedstaden. De tror, at alle andre danskere ligner dem selv,« forklarede han. At hovedstaden har vokseværk fremgår næsten dagligt af medierne. Det er heller ikke forkert. I dag bor 22 procent af befolkningen i København og omegn, og det vil i 2030 være vokset til – 25 procent. Også til den tid vil flertallet bo uden for de store byer. Det er også rigtigt, at videnstunge erhverv som rådgivning og konsulentbistand er i vækst. Men igen: Det går langsommere end vi tror. I 2030 vil de fleste...