Den hemmelige socialdemokrat

Manuskript til boganmeldelse i Kommunikationsforum 18.2.2014 Af Lars Olsen Forfatter til »En bygning slår revner – Socialdemokratiet og det folkelige Danmark«.   Den hemmelige socialdemokrat har trukket store overskrifter og er trykt i 25.000 eksemplarer – helt ekseptionelt for politisk faglitteratur. Det er da også usædvanligt, at et folketingsmedlem – godt nok anonymt – skriver den slags. Bogen udløser fordømmelse i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Hér betragtes den med rette som et fundamentalt brud på den loyalitet, der nødvendigvis må gælde i en folketingsgruppe. For os andre er det imidlertid et fascinerende – og til tider morsomt – kig bag kulisserne. Luften er tyk af gæt om, hvem der er den anonyme skribent. Nogle mener, at det ikke er en MF’er, men en journalist eller lignende der har godt kendskab til det politiske miljø. Forlagsdirektør Jacob Kvist forsikrer dog, at forfatteren er »en nuværende MF’er« – og det må stå til troende. Med den manifeste udtalelse har Jacob Kvist, der selv er erfaren journalist, sat sin egen troværdighed på spil.   Selve hovedtegningen af folketingsgruppens kaffeklubber og magtkampe er velkendt. På nogle områder har bogen dog også tankevækkende politiske observationer. Det gælder ikke mindst, hvordan det går galt for Helle Thorning-Schmidt og hendes regering allerede på valgaftenen i 2011: De bærende partier i »rød« blok – S og SF – går tilbage. Der etableres kun et nyt politisk flertal i kraft af fremgang for Radikale og Enhedslisten. Alligevel udråber Helle Thorning-Schmidt sig selv til statsminister allerede på valgaftenen, da hun holder en sejrstale på spillestedet Vega. Herefter sidder Margrethe Vestager ® med alle de gode kort på hånden, konstaterer den...

Centrum-venstre efter Goldman Sachs

Jeg har i flere klummer skrevet om den situation, som centrum-venstre befinder sig i efter salget af Dong-aktier til amerikanske Goldman Sachs. Debatten kom op på de høje nagler, da fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen gik i medierne og kritiserede regeringen. Ved første øjekast lignende det den sædvanlige fløjkrig, men brudfladerne hos Socialdemokraterne er ikke som før. I SF skabte sagen totalt kaos og førte til et brud med regeringen. Kommentatorerne har nærmest skrevet nekrologerne. men situationen er ikke uden muligheder for SF – hvis de spiller deres kort...

SF’s chance

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 3.2.2014 Af Lars Olsen   At SF er i dyb krise, er åbenlyst for enhver. Topfolk nedlægger deres poster, MF’ere går til andre partier – selv SF-veteraner taler om overlevelseskamp. Paradoksalt nok er det imidlertid også en situation med muligheder, hvis folkesocialisterne spiller deres kort rigtigt. Kommentatorerne fortrænger en afgørende faktor: At Thorning-regeringen befinder sig i en dyb folkelig krise, hvor store grupper centrum-venstre-vælgere er politisk hjemløse. SF’s fortid og fremtid kan ikke analyseres uden denne basale realitet. Først fortiden: De borgerlige mediers fortælling om SF’s exit fra ministerbilerne er enkel. »Regeringsudueligt«, proklamerer Weekendavisen. Samme konklusion har lederen i JP, mens Thomas Larsen i Berlingske konstaterer, at SF »ikke kunne holde til at bære ansvaret«. Spis lige brød til. Det er rigtigt, at en fløj af SF-kværulanter hele vejen igennem hang fast i den gamle oppositionskultur. Men som helhed har folketingsgruppe og bagland faktisk holdt til meget. Hvis nogen for 3 år siden havde forudset, at SF ville støtte barske reformer af SU, kontanthjælp og lærernes arbejdstid, ville man have sagt, at de havde drukket af natpotten. Det er ikke desto mindre sket. Det hører med, at SF’s debut skete i en S-ledet regering, der fører en hidtil uset højrevendt politik og dermed udfordrer store vælgergrupper. Da SF’ere revolterede imod salget af Dong-aktier til Goldman Sachs, var de enige med 70-80 pct. af danskerne. Regeringstoppen har isoleret sig med et eksklusivt segment af overbetalte børsdrenge og finansministerielle excelark. Den socialdemokratiske nestor Ritt Bjerregaard kalder i Politiken SF-oprøret for »et sundhedstegn« – hun ønsker, at noget lignende var sket i S. Men den tidligere minister,...