Magten mod rosset

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 27.1.2014 Af Lars Olsen   Socialdemokratiet er berygtet for fløjkampe. Dets stridigheder og ballade er fast indslag i medierne. For mange lignede det endnu et bidrag til føljetonen, da Poul Nyrup Rasmussen i torsdags satte strøm til debatten om salg af Dong-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs. Dette opgør er dog ikke som tidligere, men afdækker nye brudflader i Socialdemokratiet – og dansk politik. Mange af de hidtidige stridigheder havde rødder i formandsopgøret, dengang Nyrup i 1992 udfordrede daværende partiformand Svend Auken. Nyrup vandt afstemningen, men den kløvede også Socialdemokratiet fra top til bund. Aukens venstreorienterede idealisme stod over for Nyrups pragmatiske fornyelse, hver med titusinder af tilhængere ude i landet. Striden fortsatte op gennem 1990’erne. Auken-fløjen bestod af nogle folketingsmedlemmer, toppen i partiorganisationen og en del partiforeninger landet over. Nyrup-fløjen stod stærkt blandt andre MF’ere, andre partiforeninger og havde opbakning fra meget af fagbevægelsen og det kommunale bagland. Socialdemokratiet er et andet i dag – topstyringen er stærkere, den folkelige bevægelse svagere. Striden om Goldman Sachs følger et nyt mønster, vi også så ved opgørene i 2012-13 om selskabsskat, dagpenge m.v. Regeringstoppen udfordres af langt de fleste socialdemokrater, der overhovedet deltager i debatten – borgmestre, fhv. ministre, debattører, DSU, anonyme folketingsmedlemmer … Det er – groft sagt – magten mod rosset. Striden om Goldman Sachs adskiller sig mest fra 2012-13 ved spillet i toppen. Corydon & Thorning får denne gang en vis opbakning fra nøglespillerne Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen. Sass Larsen er blevet erhvervsminister og står ikke længere uden for teltet og tisser ind, men indenfor og tisser ud. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen...

Dyb mistillid til politikerne – hvorfor?

Mistilliden til politikerne er den højeste i mange årtier. Det dokumenterer adskillige undersøgelser. Politikere og kommentatorer har forskellige forklaringer på hvorfor, men al for meget er sniksnak og myter. I denne klumme reder jeg trådene ud ved at støtte mig til de faktiske tal. Ud fra tallene kan vi nemlig sige en del om, hvad der skaber politisk mistillid – og hvad der ikke gør. Læs mere om årsagerne til danskernes nye og ganske dybe politiske...

Mistillidens anatomi

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 13.1.2014 Af Lars Olsen   Befolkningens tillid til politikerne er i frit fald. Det blev senest dokumenteret i sidste uge af en undersøgelse i Altinget.dk. Kun 36 pct. af danskerne har stor tillid til politikerne, mens 62 pct. har lille eller meget lille tillid. Et dramatisk fald siden midten af 00’erne, hvor den politiske tillid var helt oppe på to tredjedele af befolkningen. Den folkelige skepsis bekræftes af flere analyser. Til gengæld er der ikke hold i en del af forklaringerne på hvorfor. Tallene giver ellers nogle solide fingerpeg – mere om dét om lidt. En hyppig forklaring er de mange skandaler og politiske personsager. De er måske medvirkende, men langt fra hovedforklaringen. Der var også skandaler og personsager i 00’erne, da befolkningen havde helt anderledes tillid til politikerne. »Sager« og mediestorme er en – frastødende – skyggeside af nutidig politik. Lige inden jul deltog jeg i Debatten på DR2 med temaet »tillid til Christiansborg?« Midt i det sædvanlige iscenesatte slagsmål mellem »rød« og »blå« havde vi en kort og knap så forudsigelig diskussion om folkelig mistillid. Hér blev der fra begge blokke peget på væsentlige forklaringer: Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti fremhævede reformtrætheden i store dele af befolkningen. De unge socialdemokrat Peter Hummelgaard pegede på, at politikerne – herunder hans partifæller – begrunder indgrebene med »nødvendighedens politik«. Hermed forsvinder befolkningens demokratiske valg mellem forskellige politiske løsninger. Derimod spillede Venstres Kristian Jensen den sædvanlige plade: Han placerede hele ansvaret hos den »røde« regering og dens løftebrud. Dette er i åbenlys modstrid med de faktiske tal. Analyserne dokumenterer, at mistilliden steg dramatisk allerede i foråret...

Danskerne: Respekt for håndens arbejde

Op til nytår deltog jeg i en tankevækkende politisk gimmick. Politiken bad en række forfattere og kommentatorer komme med korte bud på, hvad statsministeren skulle sige i nytårstalen. Siden syede avisen vores indlæg om til én sætning, der blev testet i en meningsmåling – og min var den allermest populære. Rigtig mange danskere ønskede, at statsministeren skulle slå til lyd for “at genskabe respekten for håndens arbejde – og praktisk uddannelse”. Læs min klumme om respekt i Fagbladet...

Danskerne: Mere respekt for praktisk arbejde og uddannelse

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 10.1.2014 Af Lars Olsen   »Vi skal genskabe respekten for håndens arbejde – og praktisk uddannelse«. Det er dét budskab, danskerne allerhelst hører fra politikerne, men Christiansborg går den modsatte vej. Op til nytår deltog jeg i en politisk gimmick. Politiken bad en række forfattere og kommentatorer komme med deres bud på, hvad statsministeren skulle sige i nytårstalen. Det skulle være kort – kun ét budskab fra hver. Mit handlede om uddannelse: Drop den massive fokus på flere akademikere, læg vægt på faglig uddannelse og voksen- og efteruddannelse, så faglærte og ufaglærte kan tage en uddannelse midt i livet. Jeg lod statsministeren slutte med en lille fanfare: »Jeg blæser i aften til kulturkamp: Vi skal genskabe respekten for praktisk arbejde – og praktisk uddannelse«. Hverken jeg eller de andre medvirkende vidste, at Politiken syede vores indlæg om til én sætning, der blev testet i en meningsmåling. Men det gjorde avisen – og resultatet var overraskende. Mit budskab var det allermest populære. 49 procent ønskede, at Helle Thorning-Schmidt skulle slå til lyd for at »genskabe respekten for håndens arbejde – og praktisk uddannelse«. På andenpladsen kom, at »der er for mange love og regler i Danmark, det skal der gøres op med i 2014«. 35 procent satte kryds hér. Tredjepladsen var, at »regeringens reformer og nedskæringer har skabt et skævere Danmark, derfor skal social balance være den nye ledetråd«. Det fik støtte fra 30 procent i meningsmålingen, hvor folk kunne sætte mere end ét kryds. Respekt for praktisk arbejde og uddannelse var således det suverænt mest populære blandt de i alt 13 budskaber. Resultatet...

Fare for et nyt seniorproletariat

Min hustru på 59, Karin, er blevet arbejdsløs. Jeg har således fået situationen blandt ledige seniorer på arbejdsmarkedet helt tæt på. Samtidig modtager jeg en del mails fra folk – blandt andet fra en 57-årig fyret industriarbejder fra Danfoss. For hende har de seneste års “reformer” betydet en dramatisk forringelse, og hun frygter for fremtiden. Vi risikerer et seniorproletariat, der ikke kan få job – og heller ikke dagpenge og efterløn. Læs mere om faren for et nyt...

Gråt guld på gaden

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 6.1.2014 Af Lars Olsen   Den 1.januar skete det. Min hustru Karin blev én af de mange arbejdsløse. Fyringen kom ikke som noget chok. Karin arbejdede på et uddannelsesprojekt, der var finansieret af Satspuljen. At sekretæren bliver sagt op hen mod projektperiodens udløb, er ikke den store overraskelse. Karin har kun haft én kort ledighedsperiode i sit lange arbejdsliv, men denne gang bliver det sværere. Trods mange ord fra statsministre og andet godtfolk står arbejdsgiverne ikke ligefrem i kø for at ansætte en 59-årig. Karin har i de senere år søgt en del job, som hun var superkvalificeret til, men er stort set ikke kommet til samtale. Vi hører arbejdsgiverne klynke – også hér i avisen – men realiteten er, at jobmarkedet er købers marked. En undersøgelse fra HK viser, at Karins manglende jobsamtale langt fra er et enkeltstående tilfælde. Svarene fra flere tusinde HK’ere viser, at yngre og ældre søger job med samme intensitet, men med vidt forskelligt resultat. Blandt dem under 50 er det kun hver tredje, som ikke har været til jobsamtale i det seneste år. Blandt de 50-60-årige er det imidlertid halvdelen og blandt dem over 60 næsten to tredjedele. »Desværre er det ikke nyt, at ældre ledige har sværere ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet igen, hvis de først mister jobbet,« siger HK-næstformand Mette Kindberg. Hun efterlyser særlige regler for ældre ledige. »Det kan blive nødvendigt, medmindre vi som samfund kan acceptere, at en voksende gruppe over 50 år ender uden forsørgelse og uden for arbejdsmarkedet,« siger Mette Kindberg til HK Privatbladet. Hun foreslår lempeligere regler for genoptjening af...