En bid virkelighed

Klumme i Jyllands-Posten 29.12.2014 Af Lars Olsen   Det er mærkedagenes tid i vores hjem. Min hustru, Karin, fyldte 60 tidligere på måneden, og jeg gør det samme i starten af det nye år. Når champagnepropperne springer i overmorgen, kan vi ønske hinanden tillykke med mange gode år – en lille snes sammen. Desværre kan vi også markere et andet skarpt hjørne: At Karin nu har været arbejdsløs et år. Det er en uvant situation. Karin kom i kontorlære i 1972, da hun var 17, og har arbejdet lige siden – bortset fra en kortere ledighedsperiode for ti år siden. Hun hører til generationen før den lange barselsorlov: Tre måneder efter fødslen, så var det op på hesten. Hun har et flot cv efter mange gode job. Karin arbejdede femten år på Christiansborg, hvor hun var sekretær for den legendariske SF-rorgænger Gert Petersen. Det seneste var en årrække i Højskolernes Hus som tovholder på et projekt for at få udsatte unge i uddannelse. Projektet var finansieret af Satspuljen og havde derfor en udløbsdato. I det seneste år har Karin søgt omkring to job om ugen. Der er mange medieskrøner om arbejdsløses gøren og laden, men knap to ansøgninger om ugen er en pligt for overhovedet at modtage dagpenge. Hvad kom der så ud af det? Karin var i foråret til en samtale, men fik ikke jobbet. På jobnet.dk kan hun se, at tre arbejdsgivere har kigget på det nye »kompetence-cv«, der tog timer med en coach at udarbejde. Så dét var årets høst: Én jobsamtale og tre surfende arbejdsgivere! Hvad så nu? Om et år ryger dagpengene. Til dén...

Øget ulighed gør hele samfundet fattigere

Klumme til Fagbladet 3F 19.12.2014 Af Lars Olsen   Når uligheden stiger, bliver samfundet ikke bare mere uretfærdigt – vi bliver også samlet set fattigere. Det er budskabet fra den vestlige samarbejdsorganisation OECD. Men danske politikere lukker øjnene for den nyeste viden. Vi hører det igen og igen: Ulighed skaber dynamik – det samme gør »reformer«, der øger skellene i samfundet. Det er bare ikke rigtigt. Det konkluderer en ny analyse fra den vestlige samarbejdsorganisation OECD. Siden midten af 1980’erne er uligheden steget i 16 af 21 vestlige lande, og skellet mellem top og bund er nu det største i 30 år. Konsekvensen er mindre vækst og dermed mindre samlet velstand: »At tackle uligheden kan gøre vores samfund retfærdigere og vores økonomi stærkere«, hedder det direkte i analysen. OECD stiller skarpt på ulighed og vækst fra midt-1980’erne til 2010. I Danmark har stigende ulighed kun svækket væksten en anelse, da uligheden hos os begyndte at stige ret sent. Men i lande som USA, Storbritannien, Sverige og Finland er velstanden vokset mærkbart lavere som følge af større ulighed. Årsagen er blandt andet, at dårligt stillede samfundsgrupper får ringere muligheder for at sikre deres børn ordentlige skolekundskaber og uddannelse. Og de dårligt stillede er ikke bare de fattigste, men hele de nederste 40 procent af samfundspyramiden, påpeger OECD. Meldingen er bemærkelsesværdig. Internationale organisationer som OECD og Valutafonden har tidligere anbefalet reformer, der sænker skatten i toppen og skærer i sociale ydelser. Men nu blæser så småt nye vinde. Der er øget opmærksomhed på medaljens bagside: At øget ulighed har dramatiske konsekvenser for samfundet. I USA er en af verdens førende samfundsforskere,...

Et opgør mellem livsformer

Jeg holder en del foredrag hos FOA og 3F, der repræsenterer de ufaglærte og faglærte. Ofte møder jeg en pessimisme og afstand til politikerne. Det forstår jeg godt. De kortuddannede er tabere i det favntag mellem forskellige sociale klassers livsformer, der præger Danmark i disse år. Det er den højtuddannede storbyelite, som sætter sine livsformer og forestillinger igennem. Det præger også forholdet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen, hvor en klassisk socialdemokrat i november brød partidisciplinen i folketingssalen. I en klumme i sommer beskrev jeg, hvordan over hundrede års arbejderbevægelse er ved at blive...

Folkeskolereform – problemer og muligheder

Skolereformen ændrer hverdagen på hundredvis af skoler landet over. Mange lærere er presset af nye arbejdstidsregler, men forældre, elever og skoleledere er mere tilfredse, end det fremgår af mediebilledet. Læs min status over skolereformen. En anden form for faglighed i folkeskolen er afgørende, hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Denne klumme til Fagbladet 3F handler om praksisnær undervisning og folkeskolereformen. Forandringerne af uddannelsessystemet bunder blandt andet i, at forestillingen om “videnssamfundet” er kollapset. I denne klumme beskriver jeg, hvordan der også i USA er et nyt syn på praktisk uddannelse og...

Røde og blå eliter

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 8.12.2014 Af Lars Olsen Hvad er politisk korrekthed? Spørgsmålet diskuteres livligt hér i spalterne. I et debatindlæg giver Sven B. Nielsen fra Esbjerg én på frakken til »den røde overklasse«, der »dæmoniserer folket« med anklager om racisme, usund levevis m.v. Flere læserbrevskribenter er begejstrede, men professor emeritus, Palle Svensson, dryppede i tirsdags malurt i bægeret. Palle Svensson har mange års erfaring med forskning i vælgerholdninger. Han peger på, at den røde overklasse med de korrekte meninger ikke er dokumenteret: »Påstanden om politisk korrekthed synes snarere at være udtryk for, at der tages afstand fra holdninger, som man ikke deler, og som man finder, er for dominerende i den offentlige debat,« skrev Palle Svensson. Han har ret i, at politisk korrekthed bruges som »et negativt slagord«. Alligevel har skribenterne fat i noget af virkeligheden – bare ikke den hele. For nogle år siden analyserede Capacent de omkring 6 procent, som har ledende stillinger eller lange uddannelser og gode indkomster. Undersøgelsen blev offentliggjort i min bog »Eliternes Triumf« (2010), og målet var netop at kortlægge forskellige segmenter i de bedrestillede samfundslag. Et af de tre segmenter passer faktisk ganske godt på Sven B. Nielsens beskrivelse. Kultur- og uddannelseseliten er ledere/nøglemedarbejdere inden for kultur, kommunikation, uddannelse og sundhed. Mange stemmer radikalt, SF eller Enhedslisten, og de skiller sig især ud ved holdningen til, om »Danmark er tæt på grænsen for, hvor mange indvandrere og flygtninge fra mindre udviklede lande, vi kan integrere«. Det store flertal af danskerne mener, at vi ikke kan integrere ret mange flere. I kultur- og uddannelseseliten falder dette synspunkt imidlertid med et brag. Undersøgelsen...

Gør op med den snævert boglige skole

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 5.12.2014 Af Lars Olsen   Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, siger politikere og skolefolk. Det kræver en anden undervisning i folkeskolen, så eleverne møder flere praktiske forløb. De skal opleve en anden faglighed end den, der venter i gymnasiet. Hvorfor har erhvervsuddannelserne ikke fortidens status? Hvorfor myldrer de unge mod gymnasierne? Jeg har diskuteret dét ved foredrag landet over, og på et tidspunkt tog en pige fra 2.g. ordet: »Det er da ikke så mærkeligt«, sagde hun. »I 8. og 9. klasse sagde lærerne utallige gange: Det får I brug for, når I skal i gymnasiet. Men de sagde aldrig: Det skal I lære for at tage en erhvervsuddannelse«. Hér ramte hun spot on. I de seneste 20-30 år er folkeskolen blevet stadig mere gymnasieforberedende. Teorier og begreber fylder mere end før, og større projekter udformes nærmest som universitetsopgaver – med metodeovervejelser og lignende, der tidligere lå langt henne i et universitetsstudium. Noget nyt er imidlertid på vej. En del skoler arbejder med undervisningsformer, hvor fagene kobles tæt til det praktiske liv. Undervisningsformer, hvor eleverne klart kan se, hvad de skal bruge det til i virkelighedens verden. »Duften af matematik«, lød overskriften for nylig i bladet Folkeskolen. Eleverne fra 8.klasse på Herstedvester Skole har matematik på gokart banen i Albertslund Motorsports Center. Adrenalinen pumper, når de drøner rundt i bilerne, men der er også masser af matematiske opgaver. De skal beregne gennemsnitlige hastigheder, forskel på inder- og yderbane og meget andet. Matematikvejleder Karen Mikkelsen forklarer, at en del af de store elever mister lysten til matematik. På gokart banen bliver det klart...

Reform i modvind

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 1.12.2014 Af Lars Olsen   Det hører til mediernes DNA, at de helst beretter om problemer og skandaler. Mediernes kritiske fokus driver samfundsdebatten fremad, men kan også etablere misvisende proportioner. Det sker lige nu med de mange historier, der bringes i rodekassen »skolereform«. Lærerne føler sig af gode grunde under pres – det vender jeg tilbage til. Nok så bemærkelsesværdigt er det nemlig, at skolens øvrige aktører – elever, forældre og skoleledere – er langt mere tilfredse med folkeskolereformen, end det fremgår af mediebilledet. Forholdene skifter fra klasse til klasse, men de samlede tal er tydelige: Danske Skoleelever indsamlede tidligere på måneden vurderingen fra 276 elevrådsformænd landet over. Trods problemer hist og pist var de overordnet tilfredse: »Det er klart, at reformen for mange lærere blev oplevet som noget dårligt, fordi de samtidig fik en anden arbejdstidsaftale. For os elever er oplevelsen, at vi med reformen har fået undervisningen i en helt anden pakke, og den er vi glade for,« sagde Miranda Wernay Dagsson, formanden for Danske Skoleelever. Foreningen Skole og Forældre har foretaget en undersøgelse blandt over 1500 forældre i skolebestyrelserne. Et af spørgsmålene lød, om man samlet set er »tilfreds med de ændringer, som folkeskolereformen har medført i dit barns skolegang?« 54 pct. er tilfredse, 19 pct. utilfredse og resten hverken-eller. Formanden for skolelederne udtrykte stemningen sådan, da Kristeligt Dagblad efter reformens 100 dage spurgte om det bedste og det værste: »Det bedste er, at folkeskolereformen faktisk er blevet taget godt imod langt de fleste steder, selv om det i medierne er druknet i alle de negative historier (…) Det værste er,...

Reklamer – nej tak

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 24.11.2014 Af Lars Olsen   Politik bevæger sig ofte af uransagelige veje. Nye erkendelser baner sig vej, men de gamle forestillinger lever stadig. Til tider kan de ligefrem ende som lovgivning i kraft af den særlige inerti på Slotsholmen. Sådan er det med den afgift på reklamer, der netop nu er på vej gennem lovmøllen. Hvis forslaget vedtages, vil det koste 4-600 job på trykkerier og andre grafiske virksomheder. Derfor protesterer både arbejdsgivere og fagforeninger, men regeringen og venstrefløjen holder fast på forslaget – trods pres fra de gamle allierede i fagbevægelsen. Reklameafgiften skal angiveligt gavne miljøet, men sådan går det næppe. Arbejdsgiverne placerer allerede i dag mange trykkeopgaver i Tyskland og Polen, hvor lønningerne er lavere. Det vil også ske med tilbudsaviser og andet, så længe forbrugerne læser dem. Reklameafgiften vil blot flytte jobbene til lande, der producerer mindre miljømæssigt. Forslaget om en afgift på »adresseløse forsendelser« – som det hedder i fagsproget – stammer tilbage fra 2011. Det var dengang, Thorning & Co. forhandlede regeringsgrundlag i Det sorte Tårn og siden aftalte finanslov med Enhedslisten. Det var hér, reklameafgiften kom på bordet. Siden blev den sendt til godkendelse i EU og forsvandt fra dansk politik, for nu at dukke op som et andet Loch Ness uhyre.   I dag er reklameafgiften et løjerligt levn fra fortiden. Siden 2011 er der nemlig sket et paradigmeskifte i dansk politik. På tværs af partiskel erkendes det, at Danmark ikke bare er et »videnssamfund«, men både videns- og produktionssamfund. Et bredt politisk flertal har nedsat afgifter på energi, kørsel og andet, der belaster vores tilbageværende produktionsjob....