Mellem protest og demagogi

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.7.2013 Af Lars Olsen   Dansk Folkeparti balancerer på en knivsæg. Partiet får titusinder af nye vælgere på kritik af den »røde« regerings skæve politik, men er støtteparti for en »blå« regering, som fører endnu mere skæv politik. En position, der sætter DF’s retorik og lødighed på store prøver. I mandags beskrev jeg på dette sted DF’s »snigersucces«. Mens Dansk Folkeparti for 10-15 år siden blev store på udlændingepolitikken, bunder den seneste fremgang i en social protest – S- og SF-vælgere kan ikke se sig selv i regeringens politik og er på desperat jagt efter alternativer. At dette ikke bare giver DF nye muligheder, men også åbner en gråzone mellem protest og demagogi, blev demonstreret få dage efter. Torsdag bringer JP historien om stigende forældrebetaling i skolefritidsordninger (SFO) – fra 45 pct. i 2007 til 56 pct. i 2012. Klokken syv interviewer TV2 News DFs børne- og uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, og beder om en kommentar til stigningen. Ifølge Ahrendtsen hænger det sammen med folkeskolereformen, der øger timetallet i skolen, uden at forældrene slipper billigere i SFO-betaling: »KL, der er styret af socialdemokrater, har sammen med regeringen gjort det sådan, at det bliver dyrere for forældrene, samtidig med at de får færre timer i SFO. Det er ikke i orden«, siger DF-orføreren. Journalisten spørger til Odense, hvor Alex Ahrendtsen selv er med i byrådet. Her skal forældrene betale hele 91 pct. af SFO-udgifterne: »Dér er jo også et rødt flertal støttet af Enhedslisten. På den måde hænger det fint sammen: Regeringen, KL og en rød kommune,« svarer Alex Ahrendtsen, som kalder SRSF for »en nedskærings-...

DF’s snigersucces

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 8.7.2013 Af Lars Olsen   Det politiske tv-program Bag Borgen havde for nylig et portræt af DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Det var et af den slags indslag, som Dansk Folkeparti aldrig kan købe for penge. Vi møder den succesfulde formand i hans jyske base i Thyregod. »Jeg er imponeret over, at Danmarks Radio kan finde helt herud,« siger en smilende Thulesen Dahl, da journalisten ankommer i sin store bil. Kristian lader forhandlinger være forhandlinger på Christiansborg, nu skal der spilles fodbold med Thyregod Old Boys. Fra omklædningsrummet sendes den sidste SMS til partiets finansordfører. Så er det ud på grønsværen, hvor en hensynsfuld Kristian for rullende kameraer hjælper en tacklet modspiller. Efter kampen er der dåseøl i omklædningsrummet, mens kameraet zoomer ind på Kristians hullede sportsstrømper. En mand af folket, må vi forstå. Den opmærksomme seer hæfter sig imidlertid ved en tankevækkende detalje. I de historiske tv-klip ses et par pæne unge mænd, der i 1993 hamrer løs på et skilt: »Bank mindstelønnen ned«. En af dem hedder Kristian Thulesen Dahl. Dengang var han formand for Fremskridtspartiets Ungdom, der bekendte sig til den liberalistiske recept om »lavere løn – flere i arbejde«. I dag er det ham, der anklager en socialdemokratisk regering for manglende social balance. Man har et standpunkt til man tager et nyt…   Den første station på Thulesen Dahls lange rejse er oprettelsen af Dansk Folkeparti i 1996. Det nye parti lægger hurtigt afstand til Fremskridtspartiets krav om massive nedskæringer i velfærden. Thulesen Dahl og de øvrige strateger ved, at det er kombinationen af velfærdsstat og stram udlændingepolitik, som er en...

Ulighed og intelligens

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 24.6.2013 Af Lars Olsen   En del læsere har reageret på min klumme om lektiecafeer og ulighed i skolen – og det er jo dejligt med debat. Et af indlæggene er fra Lars Nielsen i Dronninglund. Han peger på, at social ulighed i uddannelse bunder i forskellig intelligens. Det er et spørgsmål, jeg også får ved foredrag landet over – og som kræver et ordentligt svar. Ifølge Lars Nielsen skyldes de sociale forskelle i karaktererne, at overklassen og den højere middelklasse er mere intelligente end arbejderklassen, og at intelligente mennesker oftere får kvikke børn. Der er således ikke brug for obligatoriske lektiecafeer, sådan som jeg argumenterer for i støtte til den nye folkeskolereform. Det er nemlig ikke forældrenes forskellige muligheder for at hjælpe med lektierne, som er årsagen til uligheden, men forskelle i intelligens, mener Lars Nielsen. At børn af overklassen og den højere middelklasse skulle være så meget klogere, vil mange på venstrefløjen betragte som naivt og arrogant. Det vil da også kræve meget store intelligensforskelle, hvis dette skulle forklare, at underklassens børn i snit får 4,7, arbejderklassens 5,5 og den højere middelklasses 7,4. Heldigvis ved vi ganske meget om disse sammenhænge – mere lige om lidt. Først en lille observation. Dagen før Lars Nielsens indlæg lød JP’s forside: »Studenter får smæk ved eksamen« (11/6). En ny analyse viser, at studenternes skriftlige karakterer falder med 0,7 point fra årskaraktererne til eksamensresultaterne. Hvorfor klarer gymnasieelever sig bedre i løbet af året? »Nogle henter opgaver fra Internettet, og andre får deres familie til at skrive dele af deres opgaver,« forklarer rektor Kirsten Jensen, Hvidovre Gymnasium....

Stadig flere supermillionærer – også i Danmark

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 21.6.2013 Af Lars Olsen   Midt i den økonomiske krise eksploderer antallet af meget rige, også herhjemme. Myten om Danmark som »verdens mest lige land« står for fald. 51.700. Så mange danskere er »dollarmillionærer« – de ejer mere end 5,5 millioner kroner i likvide midler. Det fremgår af den årlige World Wealth Report, som onsdag blev omtalt i Jyllands-Posten. Nok så bemærkelsesværdigt er det, at hverken store villaer, ægte tæpper eller dyre malerier tæller med. De 51.700 er de danskere, som i 2012 havde over 5,5 millioner i banken eller i aktier og obligationer, der umiddelbart kan omsættes i rede penge. Midt i den økonomiske krise har der aldrig været så mange dollarmillionærer. Mens antallet sidste år voksede med 9,2 procent i hele verden, tog supermillionærerne herhjemme et hop på hele 13,3 procent: »Det afspejler, at især aktiekurserne er steget, det samme er obligationskurserne, og derfor kan antallet af rige mennesker øges i en tid, hvor vi ikke er helt ude af krisen,« forklarer Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea. Det stigende antal meget rige er imidlertid også del af en langsigtet tendens. Jeg er blandt forfatterne til Det danske klassesamfund, der udkom i efteråret. Hér kortlagde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd de sociale klasser fra 1985 til i dag. Indkomstforskellene i det danske samfund er stigende, og det skyldes især, at de mest velaflagte 3-4 procent stikker af fra folk flest. Deres indkomster stiger med rekordfart, det samme gør deres formuer – de er også de store vindere på skiftende regeringers skattereformer. Det mest bemærkelsesværdige er egentlig, at vi ikke taler om dét. »Danmark...

Lektiecafeer og PH-lamper

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 10.6.2013 Af Lars Olsen   Hvorfor skal de dygtige og velfungerende tvinges til lange skoledage, fordi de svage har brug for lektiehjælp? Synspunktet er igen og igen bragt til torvs af Konservative, Liberal Alliance og borgerlige meningsdannere. Ikke mindst i den seneste uge, hvor forhandlingerne om reform af folkeskolen endte i et drama om lektiecafeer. Synspunktet kan efter behag betragtes som spøjst – eller helt galt afmarcheret. Spøjst, fordi de samme partier og meningsdannere i tide og utide vil have mere fokus på »eliten« i skolen. Hér er lektiecafeer et oplagt sted at gøre noget i stedet for bare at snakke. I lektiecafeen er det nemlig ikke kun de svage, der kan få hjælp til det basale, men også de dygtige, som kan udfordres med ekstra opgaver, avanceret litteratur etc. Nok så alvorligt er det imidlertid, at den ensidige fokus på de 10-20 pct. »svage« overser en mere fundamental ulighed mellem familierne. Det er ikke bare de dårligst stillede, som har brug for helhedsskolens lektiecafeer og nye undervisningsformer. Det er også det store flertal, som ikke har højtuddannede og velstillede forældre, der klarer lektier og projektopgaver hjemme ved PH-lampen. I ”Det danske klassesamfund” kortlægger vi karaktererne ved Folkeskolens Afgangsprøve, og billedet bekræftes af andre undersøgelser: Ja, der er et særligt problem med de 14 pct. af familierne, som tilhører underklassen udenfor arbejdsmarkedet. Hér er karaktererne helt i bund: I dansk er snittet blot 4,7 – og næsten halvdelen gennemfører aldrig en ungdomsuddannelse. Uligheden stopper imidlertid ikke hér. Børn af den store brede arbejderklasse – 42 pct. af familierne – klarer sig kun lidt bedre....

Tæppet er trukket væk under Corydon

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 7.6.2013 Af Lars Olsen   Finansministeren undsiges af de fremtrædende socialdemokrater, der forbindes allermest med økonomisk ansvarlighed. Forgængerne var anderledes forankret i arbejderbevægelsen udenfor Christiansborg. »Den nødvendige politik«. Sådan karakteriserer finansminister Bjarne Corydon den økonomiske politik, der gang på gang skaber ravage i forhold til fagbevægelsen og det »røde« bagland. Men billedet af nødvendighed bliver stadig mere flosset. Corydons linje bliver undsagt af netop de socialdemokrater, som i offentligheden forbindes allermest med økonomisk troværdighed. Onsdag var det Poul Nyrup Rasmussen. Finanspolitikken skal lempes, så der skabes langt flere arbejdspladser, sagde den fhv. statsminister til Jyllands-Posten. I sidste uge kom den samme opfordring fra Knud Heinesen, som beklædte centrale ministerposter i 1970erne og 1980erne. Det var finansminister Knud Heinesen, der i 1979 udtalte den berømte advarsel om, at dansk økonomi har »kurs mod afgrunden«. Heinesen: Skab job Nu opfordrer Knud Heinesen ikke kun SRSF-regeringen til at skabe flere arbejdspladser. Han kritiserer også, at Danmark er imod en finansskat i EU: »Regeringstoppens mildt sagt negative holdning til forslagene om en skat på finansielle transaktioner på et tidspunkt, hvor alle øvrige socialdemokratier i EU støttede en undersøgelse heraf, øgede ikke tilliden til linjen i regeringens økonomiske politik«, skrev Knud Heinesen i lørdags i et indlæg i Politiken. Tidligere er regeringen blevet kritiseret af fhv. finansminister Mogens Lykketoft. Han stod – sammen med Nyrup – i spidsen for 1990ernes genopretning af dansk økonomi. I deres tiår kom langt flere i arbejde, statsunderskuddet blev bragt under kontrol, og folk fra hele Europa valfartede hertil for at studere »det danske jobmirakel«. Baggrunden var en økonomisk politik, hvor reformer spillede...

Dyrt, skævt og overflødigt

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 3.6.2013 Af Lars Olsen   Reformer er den nye værdipolitik. Det fastslog den radikale økonomiminister Margrethe Vestager for nylig hér i avisen. I det radikale univers er værdipolitik et stærkt ord. I eget selvbillede har de radikale særlig oplyste og fremsynede værdier, hvad enten vi taler om internationalt udsyn eller økonomisk ansvarlighed. Mærkeligt nok stilles der ikke spørgsmålstegn ved den dyre og dramatiske samfundsforandring, som regeringen – anført af de radikale – gennemfører i disse år, nemlig en hidtil uset ekspansion i de akademiske og gymnasiale uddannelser. Stadig mere dokumentation viser ellers, at konsekvensen er massive fejlinvesteringer og skævheder i både uddannelsessystem og arbejdsmarked. Jeg bruger med vilje udtrykket dramatisk samfundsforandring. 12-13 pct. af de unge er i dag i gang med en akademisk uddannelse, når de er midt i 20erne. Fremover skal det være 25 pct., fastslår uddannelsesminister Morten Østergaard ® & Co. Fordobling på få år er voldsomt, men ser ikke desto mindre ud til at lykkes. Ifølge nye prognoser fra Undervisningsministeriet vil 27 procent af dem, der i 2011 blev færdig med 9.klasse, med tiden få en akademisk uddannelse. Mens de faglige uddannelser er i frit fald, strømmer de unge til de boglige studier. Alle vil om bag skrivebordene.   Al for tit er det slet og ret penge ud af vinduet. I sidste uge viste en rapport fra DI og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der hvert år bruges næsten 2,5 mia. kroner på »ubrugte studenterhuer«. De gymnasiale uddannelser slår alle rekorder, men mange af studenterne tager efterfølgende en erhvervsuddannelse – eller slet ingen uddannelse. Næsten hver tredje af dem, der som...

Dagpengeopgøret – og de nye politiske brudflader

Manuskript til klumme offentliggjort på jp.dk 20.5.2013 Af Lars Olsen   Nissen holder flyttedag. Nu er det Venstre, som har problemer med det dagpengespørgsmål, der i månedsvis har redet den »røde« regering som en mare. V-formand Lars Løkke Rasmussen kalder regeringens forslag om en ny arbejdsmarkedsydelse for »en lappeløsning«. Derimod lyder der ganske andre toner fra en række af Venstres borgmestre. De roser regeringens redningspakke for de titusinder, der er ved at falde ud af dagpengesystemet. Langelands borgmester kalder SRSF-regeringens udspil for »glædeligt«: »Hvis ikke, der var kommet en hjælpende hånd, ville der være borgere, som nok var nødt til at flytte fra hus og hjem. Og så ville der komme endnu flere sociale problemer på Langeland«, sagde Bjarne Nielsen (V) fredag til JP. Borgmesterkollegaen i Rebild, Anny Winther (V), er tilfreds med, at dagpengereformen indfases langsommere end planlagt i 2010, da Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de radikale vedtog reformen: »Det er fornuftigt at lave en anden indfasning. Der er mange, som er udsatte, og som vil få et uoverskueligt liv, hvis de slet ikke har et forsørgelsesgrundlag«. Uenigheden mellem V-toppen og borgmestrene er ikke tilfældig. Borgmestrene er langt tættere på de arbejdsløse borgere. De kan ikke klare dén med smart retorik og langsigtede 2020-planer, men må forholde sig til menneskers dagligdag og økonomi her og nu. Det er brudfladen mellem Christiansborg og det levede liv ude i kommunerne.   I »rød blok« kan de dårligt få armene ned. Endelig lytter regeringstoppen. Endelig er der igen en lille smule forskel på rød og blå. Kandestøberne spekulerer allerede i et »dagpengevalg«. Regeringen foreslår ikke kun, at »de udfaldstruede« frem...
21