Folkelig reformskepsis

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 4.11.2013 Af Lars Olsen   »Reformer, reformer, reformer – jo flere, jo bedre«. Det er den unisone sang fra røde og blå politikere, borgerlige og kulturradikale medier og fra eksperter af alle afskygninger. Sådan ser befolkningen bare ikke på det. Hér er dyb skepsis overfor de mange reformer og udbredt utryghed over den førte krisepolitik. Det viser en omfattende undersøgelse fra Trygfonden, som bygger på svar fra hele 7838 danskere. I analysen spørges til de reformer, der ifølge politikere og meningsdannere skal fremtidssikre velfærdssamfundet. »Tror du, at de følgende reformer vil gavne velfærden på længere sigt,« lyder spørgsmålet. Svaret er et rungende nej. Hvad enten der spørges til kommunalreform, efterløn, dagpenge eller andre af VK- og SRSF-regeringens tiltag. I alle tilfælde svarer langt flere nej end ja og måske tilsammen. Svarene tegner »et billede af temmelig dyb skepsis«, konkluderer Trygfonden. Den meningsdannede elite er slet og ret ude af trit med befolkningen. I EU praler statsminister Helle Thorning-Schmidt med, at Danmark er gået »reformamok« – og ifølge borgerlige partier skal der endnu flere reformer. I befolkningen fører »reformlinjen« imidlertid til øget politisk mistillid. Kun 27 pct. er helt eller delvist enige i, at politikerne træffer de rigtige beslutninger for landet – hele 46 pct. er uenige. Mistilliden til politikerne er særlig stor i det brede lag af reformskeptikere og -modstandere. Reformer er nødvendige, men de seneste års flodbølge er tydeligvis for overvældende og passer til befolkningens hverdagserfaringer som en boksehandske til et blåt øje. For befolkningen er den helt store samfundsbekymring arbejdsløsheden.  21 pct. har ifølge Trygfonden været berørt af ledighed i det seneste...

Brutale reformer gør danskerne utrygge

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 1.11.2013 Af Lars Olsen   Utrygheden i det danske samfund stiger med ekspresfart, viser ny undersøgelse. Vi er bange for at ryge ud af arbejdsmarkedet – og at helbredet ikke holder til pensionsalderen. For ti år siden var grundlæggende utryghed nærmest ikke til at spore i det danske samfund. I dag er det hver sjette, der føler sig så utryg i hverdagen, at det kan gå ud over helbredet. Det viser en omfattende kortlægning fra Trygfonden. Tidligere var det især voldskriminalitet, der gjorde en mindre gruppe utrygge. I dag skyldes utrygheden nok så meget krisen og de barske reformer på arbejdsmarkedet, og det handler ikke bare om frygten for at miste jobbet: »Når en del danskere frygter for deres sundhed og helbred, er det en bekymring, som ikke kun retter sig imod kroppens funktioner, men snarere mod om de kan holde sig på arbejdsmarkedet. Om helbredet holder,« siger forskningschef i Trygfonden, Anders Hede, til Jyllands-Posten. Mange har arbejdsløshed tæt på I 2004 følte kun 4 procent sig grundlæggende utrygge i hverdagen, i dag er det 15 procent. Langt flere er bange for, om de fortsat har helbred til at klare arbejdet – og om de har penge nok, når de holder op. Et skifte, der ikke kun skyldes den økonomiske krise, men nok så meget forringelser af dagpenge og efterløn, påpeger rapporten fra Trygfonden. Undersøgelsen viser stor utryghed blandt folk på kontanthjælp og førtidspension. Derimod er det ikke så meget arbejdsløshed som sådan, der bekymrer os. For mange er ledighed noget kortvarigt i skiftet fra et job til et andet. 21 procent af...

Uddannelse – midt i livet

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 21.10.2013 Af Lars Olsen   Få af de seneste begivenheder har udløst så mange kommentarer som Metal-formand Claus Jensens gæsteoptræden på Venstres landsmøde. Med god grund – talen var ladet med politisk symbolik. De færreste bemærkede imidlertid et realpolitisk intermezzo, som kan varsle nye prioriteringer i uddannelsespolitikken. I talen slog Claus Jensen til lyd for, at faglærte efter en del år på arbejdsmarkedet får ret til to års videreuddannelse på dagpenge: »De voksne skal også have en chance for mere uddannelse. Smeden, mekanikeren og teleteknikeren har betalt og ydet deres – dag ud og dag ind. En dag vil de bygge videre på deres uddannelse, men det skridt er næsten umuligt i dag. For daginstitutionen, billånet og realkreditten betaler ikke sig selv, når man som 35-årig skal på SU. Så vælger man uddannelse fra,« påpegede Claus Jensen. Lars Løkke Rasmussen tog påfaldende positivt imod forslaget, da journalister efter talen spurgte til dét. Venstre-formanden sagde, at der ikke »umiddelbart« var mulighed for at finansiere forslaget, men at det er noget, man vil diskutere videre: »Nogle starter tilværelsen med en meget lang uddannelse og en pæn stor indkomst efterfølgende. Andre går direkte fra skolen og ud i beskæftigelse med en kort uddannelse i rygsækken, og de passer sig og sine. De får måske mulighed for at opkvalificere sig efterfølgende. Det er spændende at diskutere, det er måske først og fremmest en likviditetsudfordring,« sagde Løkke med henvisning til, at faglærte med videreuddannelse siden hen får en højere løn.   Lad mig hér skitsere et forslag til fri afbenyttelse for Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og andre, der aspirerer...

I barndommens gade

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 14.10.2013 Af Lars Olsen   I sidste uge vendte jeg tilbage til barndommens gade. Jeg voksede op i rækkehusene nedenfor Bellahøj Bakke i København, og mange af mine skolekammerater boede i Bellahøj Husene – Københavns første højhuse. I tirsdags havde en af højhusenes beboerforeninger indkaldt til debatmøde. »Ghettoer i det almennyttige – den nye virkelighed i Brønshøj-Husum?«, spurgte annoncen for mødet. At Bellahøj og ghetto nævnes i samme sætning er en besynderlig oplevelse. I 1960’erne var der stor prestige i de kendte punkthuse. Det er ikke noget tilfælde, vi i tv-serien ”Krøniken” ser Palle From – den unge socialdemokratiske bankdirektør – flytte ind på Bellahøj. I min skoleklasse var det ofte bedrestillede familier, der havde adresse på Bellahøj. Arbejderfamilierne boede typisk i de små lejligheder i det lidt ældre byggeri. I dag er Bellahøj et boligområde under pres. En beboerrepræsentant, Barbara Cros, indleder det velbesøgte debatmøde med københavnske top-politikere, hvor jeg også holder oplæg. Hun beretter om hærværk og utryghed. Et af højhusene har haft seks indbrud på få måneder, og den lange varme sommer bød på mange episoder. Som da unge rødder ræsede rundt på scooter og skød med strømpistol. Politiet stemplede dem som »farlige« og rådede beboerne fra selv at skride ind. Forud for mødet er gået en lokal paladsrevolution. Den gamle beboerbestyrelse blev afsat. De var for sammenspiste med boligselskabet KAB, mente en gruppe beboere. Den afsatte bestyrelse sagde god for et renoveringsprojekt, som udløser store huslejestigninger. Sådan er virkeligheden i mange almene boligafdelinger. Der er stor afstand mellem beboerne og boligselskaberne, drevet af professionelle stabe og velbetalte direktører. Overborgmester Frank...

Myten om Blå Bjarne

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.10.2013 Af Lars Olsen   Et spøgelse går gennem dansk politik – Blå Bjarnes spøgelse. Nogle hader Bjarne, andre elsker ham, men kun de færreste har forstået hans særegne personlighed. Blå Bjarne er en faglært arbejder, som har job i en privat virksomhed og bor i Herlev. For Christiansborgs strateger og mediefolk er den imaginære figur blevet et symbol: På de mange tusinde vælgere, der befinder sig i spændingsfeltet mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti/Venstre. Når Helle Thorning-Schmidt åbner Folketinget med at tale om erhvervsuddannelser og social dumping, så har hun blikket stift rettet imod Blå Bjarne. Det samme er tilfældet, når regeringen dropper øremærket barsel til mænd. Og dette fokus på de privatansatte arbejdere udløser intern kritik: »Jeg bliver provokeret, når det pludselig skulle være finere at stå med en murerske eller høvl i hånden frem for at være akademiker,« sagde folketingsmedlem Mette Reismann for nylig til Berlingske. Det var den socialdemokratiske partisekretær Jens Christiansen, der i starten af 00’erne udviklede figuren Blå Bjarne. Det var efter valget i 2001, hvor hundredtusinder af klassiske socialdemokrater gik over til Venstre og Dansk Folkeparti. Bjarne var symbol på de nye svingvælgere, der har progressive holdninger til velfærd og fordeling, men efterlyser en håndfast linje omkring indvandring, kriminalitet m.v. Lige siden har figuren været kontroversiel. I den seneste måned har medierne bragt næsten hundrede historier om Blå Bjarne – det er en ombejlet herre, vi taler om.   Det er den markante fremgang til Dansk Folkeparti, som får S-toppen til at fokusere på Blå Bjarne. Noget af det virker kalkuleret og lidet overbevisende; alligevel er der en...

Det perverse regnestykke

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 30.9.2013 Af Lars Olsen   »Reformen var en succes«. Det proklamerede TV Avisen i et indslag om dagpengereformen. Historien startede om morgenen i Jyllands-Posten (20/9), der på forsiden berettede om en ny analyse fra tænketanken Kraka. Analysen viser, at flere ledige end tidligere finder et job, lige inden dagpengene udløber efter to år. Før reformen var det 14 pct., som fandt job lige inden to år, nu er det 33 pct. »Reformen virker. Det er vigtigt at få frem, fordi debatten og mediernes fokus stort set kun har været på de folk, der falder ud af dagpengesystemet,« siger ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka, Andreas Højbjerre, til JP. Venstres Inger Støjberg kan dårligt få armene ned: »Tallene viser, at dagpengereformen har virket. Det har været en relativ tung gang derhen – det vidste vi også godt – men nu kan man se, det hjælper at lave reformer,« fastslår en selvsikker Inger Støjberg i TV Avisen.   Der er ikke tvivl om, at folk søger mere desperat lige før tæppefald – forstærket indsats på jobcentrene og regeringens »akutjob« har formentlig også bidraget lidt. Historien handler imidlertid nok så meget om journalisternes færdigheder ud i procentregning. Ja, 33 pct. finder et job eller hjælpes i gang, men det gør 67 pct. – to tredjedele! – så ikke. For dem er dagpengereformen intet mindre end en katastrofe. Tag A-kassernes tal for folks situation fire måneder efter dagpengenes udløb: Langt over halvdelen er på kontanthjælp og andre overførselsindkomster, mens næsten hver femte står helt uden forsørgelse. Kun ganske få er i arbejde. De 67 pct. forsvinder hokus-pokus fra Kraka’s regnestykke....

Ups, den forkerte krise

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 23.9.2013 Af Lars Olsen   Jeg er nu tilbage i spalterne efter nogle måneder med ferie og orlov. Det er blevet til både ferieuger og skriverier på et større bogprojekt i denne fantastiske sommer, hvor det gode vejr bare bliver ved og ved. I ferier læser jeg mest romaner og biografier, men lidt faglitteratur sniger sig også ind. Da jeg først kom i gang, var jeg ikke mange dage om Krisens Navn. »Det er virkelig en bog, der kalder på dig,« sagde min bedre halvdel, da jeg endnu engang hev bogen op på en solbeskinnet cafe i Lübeck. Forfatteren til bogen, der udkom først på sommeren, er professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Med et hav af grafer og tabeller sætter han et par kraftige – og velanbragte – spørgsmålstegn ved hele den kriseforståelse, der har præget Danmark siden 2010. Jørgen Goul Andersen peger på, at Danmark – trods en fundamentalt stærk økonomi – er usædvanlig hårdt ramt af krisen. Mens nationalproduktet fra 2007 til -12 steg med 5,2 pct. i Sverige og 3,6 pct. i Tyskland, så faldt det 4,4 pct. i Danmark. Forklaringen er for svag hjemlig efterspørgsel – danskerne tør ikke tage Dankortet op af lommen. Mange har oplevet, at friværdien i huset er faldet voldsomt, og skiftende regeringers tale om krise og reformer forstærker utrygheden. »Frygten for arbejdsløshed, boligtab og velfærd er ikke grebet ud af den blå luft. Arbejdsløsheden er høj, og det er en langt større trussel for den enkelte end tidligere på grund af den radikale opstramning af både varighed og genoptræningskrav i 2010. Der er...

Sig dog undskyld, Margrethe

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.7.2013 Af Lars Olsen   Ansøgningerne til videregående uddannelse slår alle rekorder. Aldrig har så mange unge startet på en boglig uddannelse. En stolt minister toner frem på tv: »De unge har fået klare signaler om, at vejen til beskæftigelse er brolagt med uddannelse, og det tror jeg, at mange unge har lyttet til,« siger den radikale Morten Østergaard til TV2 News. Politikerne kan med rette tage en del af æren. Mere og længere uddannelse har i årtier været et centralt politisk mål. Politikerne – især de radikale – bør imidlertid også påtage sig ansvaret for medaljens bagside. Uddannelse er nemlig ensidigt oversat til boglig og helst akademisk uddannelse. Politiske signaler om »videnssamfundet« har trukket alt og alle mod gymnasiet og videregående uddannelse. Årets fremgang for erhvervsakademierne viser, at selv unge med interesse for det konkrete og praktiske nu går den boglige vej. I sidste uge fik vi ikke kun de nye ansøgertal, men også en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Frem mod 2020 vil Danmark mangle omkring 20.000 faglærte indenfor jern og metal. Næsten 4500 smede, maskinarbejdere og andre går hvert år på pension og bliver langt fra opvejet af de omkring 2400 nye. De unge går nemlig en stor bue udenom metalområdet og andre erhvervsuddannelser. I 2001 valgte 31 pct. en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, i dag er det kun 19 pct. Lærlingene bliver ældre og ældre, og mange starter først, når andre af livets drømme er brast. Konsekvensen bliver, at virksomhederne ansætter udlændinge – eller flytter produktionen. Det rammer ikke kun de faglærte, men også forskere og teknikere med lange uddannelser: »Produktion går...