Aktive faglige kan træde op mod skævhed i politik

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 15.11.2013 Af Lars Olsen   Det er de højtuddannede, som spiller førsteviolin i politik – frem for alt på Christiansborg. 3F spiller dog en stor rolle for, at det ikke er slået helt så stærkt igennem i kommunerne. Kun 8 procent af danskerne er akademikere. Blandt top-kandidaterne ved næste uges kommunalvalg er det imidlertid hele 24 procent. Det viser en kortlægning, som Fagbladet 3F har foretaget. Kortlægningen dokumenterer en tydelig skævhed blandt byrødderne, men den er trods alt mindre end i Folketinget. Hér er det ikke mindre end 64 procent, der er akademikere eller studerende på akademiske uddannelser. Når vi skal sætte krydset på tirsdag, er der således en del faglærte og ufaglærte på stemmesedlen. Ifølge Fagbladets kortlægning er det 46 procent af dem på partiernes top-tre. På Christiansborg er de næsten en uddød race. Kun 14 procent er faglærte og ufaglærte. Politikernes baggrund er ikke uden betydning. Mange sider af samfundsudviklingen indrettes efter de velstillede og højtuddannede. Tag forringelsen af efterlønnen, der rammer særlig hårdt i arbejderklassen. Eller tag uddannelsessystemet, hvor de unge – og deres forældre – skal tage »ansvar for egen læring«. Unægtelig lettere for forældre med en universitetsgrad end for de ufaglærte. Historisk havde vi et bredt folkestyre i Danmark. Da demokratiet blev indført i 1901, skete det efter pres fra arbejder- og bondebevægelser. Op gennem 1900-tallet var Folketing og kommunalbestyrelser da også bredt sammensat, men især Folketinget er blevet skævt. Al for mange er yngre akademikere uden erfaringer fra det virkelige liv. I sidste uge udsendte jeg bogen En bygning slår revner – om Socialdemokratiets folkelige nedtur. Jeg...

Byrødder kan, hvor Thorning kikser

Manuskript til kronik i Information 13.11.2013 Af Lars Olsen   På Christiansborg er Socialdemokraterne et 20 procents parti – i kommunerne er det et 30 procents parti. Kløften er opstået de seneste 15 år. Hundredtusinder af danskere har tillid til den socialdemokratiske borgmester, men ikke til Thorning & Co. 40 procent af stemmerne. Socialdemokraterne i Aarhus byråd står til et godt valg, viser en undersøgelse, som Rambøll Analyse Danmark for nylig foretog for JP Aarhus. Andre målinger viser også ’rød’ sejr i Aarhus, men knap så overvældende. Ikke desto mindre er stemningen op til kommunalvalget den 19. november skiftet: For et halvt år siden forudså iagttagere, at Socialdemokraterne stod til en gevaldig afklapsning i kølvandet på den landspolitiske deroute. Siden har meningsmålinger rundt om i kommunerne tegnet et andet billede. Nogle steder går S lidt frem, andre steder noget tilbage, men alt i alt står det kommunale socialdemokrati til at bevare skindet på næsen. I virkeligheden bør det ikke undre. I de seneste 15 år er forskellen på de socialdemokratiske resultater ved kommune- og folketingsvalg blevet stadig større. Valgresultaterne siden 1989 fremgår af tabellen. I 1990’erne svinger opbakningen til partiet ved begge typer valg omkring de 35 procent, men fra 2001 vokser afstanden. Liste A er gået tilbage ved alle folketingsvalg siden 1998, men i kommunerne klarer de sig stadig godt. Hundredtusinder af danskere har tillid til den lokale borgmester, men ikke til S på Christiansborg. Kommunalforskerne har en tommelfingerregel om, at landspolitiske ændringer slår igennem med en tredjedel kraft ved kommunalvalg. Det er imidlertid en regel, som bygger på analyser af alle partier under ét. Tallene tyder på,...

Gucci-Helle og Luksus-Lars

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 11.11.2013 Af Lars Olsen   I næste måned markerer vi et lidt specielt 40-års jubilæum: Jordskredsvalget i 1973. Det var dengang, Mogens Glistrups Fremskridtsparti stormede ind i Folketinget som Danmarks næststørste, sekunderet af Erhard Jakobsens nystiftede Centrumdemokrater (CD).  Også den yderste venstrefløj var i offensiven, Socialdemokratiet og de øvrige »gamle partier« raslede ned. Jordskredsvalget blev starten på et ustabilt tiår, hvor Anker Jørgensens regeringer det meste af tiden måtte fægte sig igennem et splittet Folketing. Meget tyder på, at folkestyret står foran en lignende rystelse. Ifølge valgforskerne er mistilliden til politikerne nu på niveau med 1973. På dette sted fortalte jeg i sidste uge om den store analyse fra Trygfonden. Den viser en voksende utryghed i det danske samfund, som blandt andet skyldes reformer af efterløn, dagpenge m.v. Den viser også udbredt folkelig skepsis overfor, om reformerne – som politikerne hævder – fører til bedre velfærd på længere sigt. Reformskeptikerne tvivler på, at politikerne træffer de rigtige beslutninger for landet. I arbejdspapiret »Reformpolitik og flugt fra regeringen« har professor Jørgen Goul Andersen analyseret videre på de omfattende data fra Trygfonden. Det viser sig, at meget af regeringspartiernes deroute siden valget hænger sammen med reformskepsis og mistillid til politikerne. Det er især reformskeptikerne, som i 2011 stemte på Socialdemokratiet, SF eller Radikale, men nu søger andre græsgange – hos Enhedslisten, Dansk Folkeparti eller den voksende gruppe sofavælgere. Flugten fra regeringspartierne er især koncentreret hos dem, der tvivler på politikernes retning for landet, konkluderer Jørgen Goul Andersen.   På Christiansborg følges meningsmålingerne særlig opmærksomt i denne tid. Den uendelige føljeton om Lars Løkke Rasmussens økonomiske rod...

Folkelig reformskepsis

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 4.11.2013 Af Lars Olsen   »Reformer, reformer, reformer – jo flere, jo bedre«. Det er den unisone sang fra røde og blå politikere, borgerlige og kulturradikale medier og fra eksperter af alle afskygninger. Sådan ser befolkningen bare ikke på det. Hér er dyb skepsis overfor de mange reformer og udbredt utryghed over den førte krisepolitik. Det viser en omfattende undersøgelse fra Trygfonden, som bygger på svar fra hele 7838 danskere. I analysen spørges til de reformer, der ifølge politikere og meningsdannere skal fremtidssikre velfærdssamfundet. »Tror du, at de følgende reformer vil gavne velfærden på længere sigt,« lyder spørgsmålet. Svaret er et rungende nej. Hvad enten der spørges til kommunalreform, efterløn, dagpenge eller andre af VK- og SRSF-regeringens tiltag. I alle tilfælde svarer langt flere nej end ja og måske tilsammen. Svarene tegner »et billede af temmelig dyb skepsis«, konkluderer Trygfonden. Den meningsdannede elite er slet og ret ude af trit med befolkningen. I EU praler statsminister Helle Thorning-Schmidt med, at Danmark er gået »reformamok« – og ifølge borgerlige partier skal der endnu flere reformer. I befolkningen fører »reformlinjen« imidlertid til øget politisk mistillid. Kun 27 pct. er helt eller delvist enige i, at politikerne træffer de rigtige beslutninger for landet – hele 46 pct. er uenige. Mistilliden til politikerne er særlig stor i det brede lag af reformskeptikere og -modstandere. Reformer er nødvendige, men de seneste års flodbølge er tydeligvis for overvældende og passer til befolkningens hverdagserfaringer som en boksehandske til et blåt øje. For befolkningen er den helt store samfundsbekymring arbejdsløsheden.  21 pct. har ifølge Trygfonden været berørt af ledighed i det seneste...

Brutale reformer gør danskerne utrygge

Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 1.11.2013 Af Lars Olsen   Utrygheden i det danske samfund stiger med ekspresfart, viser ny undersøgelse. Vi er bange for at ryge ud af arbejdsmarkedet – og at helbredet ikke holder til pensionsalderen. For ti år siden var grundlæggende utryghed nærmest ikke til at spore i det danske samfund. I dag er det hver sjette, der føler sig så utryg i hverdagen, at det kan gå ud over helbredet. Det viser en omfattende kortlægning fra Trygfonden. Tidligere var det især voldskriminalitet, der gjorde en mindre gruppe utrygge. I dag skyldes utrygheden nok så meget krisen og de barske reformer på arbejdsmarkedet, og det handler ikke bare om frygten for at miste jobbet: »Når en del danskere frygter for deres sundhed og helbred, er det en bekymring, som ikke kun retter sig imod kroppens funktioner, men snarere mod om de kan holde sig på arbejdsmarkedet. Om helbredet holder,« siger forskningschef i Trygfonden, Anders Hede, til Jyllands-Posten. Mange har arbejdsløshed tæt på I 2004 følte kun 4 procent sig grundlæggende utrygge i hverdagen, i dag er det 15 procent. Langt flere er bange for, om de fortsat har helbred til at klare arbejdet – og om de har penge nok, når de holder op. Et skifte, der ikke kun skyldes den økonomiske krise, men nok så meget forringelser af dagpenge og efterløn, påpeger rapporten fra Trygfonden. Undersøgelsen viser stor utryghed blandt folk på kontanthjælp og førtidspension. Derimod er det ikke så meget arbejdsløshed som sådan, der bekymrer os. For mange er ledighed noget kortvarigt i skiftet fra et job til et andet. 21 procent af...