Gør op med “rovdyrkapitalismen”

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.11.2011 Af Lars Olsen   Ordet stammer fra Tysklands store gamle statsmand: »Rovdyrkapitalismen truer vores fremtid«, siger den 93-årige Helmut Schmidt. Som omtalt i JP sidste søndag, er den fhv. socialdemokratiske kansler stadig en stærk stemme i tysk debat. Han har en formidabel evne til at sætte fingeren på de ømme punkter, hvad enten det er indvandrerproblemer, euroen eller spekulationsgevinster ude af kontrol. Da banker og bobleøkonomi udløste finanskrisen i 2008, taltes der meget om nye spilleregler, men det blev ikke til noget. I de seneste måneder er debatten vendt tilbage med fuld styrke. Det startede i USA med aktivisterne i »Occupy Wall Street«, men siden har protesterne bredt sig til mange lande og er rykket ind i den mere officielle debat. Helmut Schmidts ord faldt i et dobbeltinterview i Der Spiegel sammen med Peer Steinbrück – den fhv. finansminister er Schmidts bud på ny leder af det socialdemokratiske SPD. Heller ikke han lægger fingrene imellem. »Den internationale finanssektor bevæger sig i en parallelverden«, siger Steinbrück. Han mener, at bankerne lovmæssigt skal splittes op, så forretningsbanker med almindelige folks penge skilles fra de spekulative investeringer. Sidstnævnte skal ikke være omfattet af skatteyderbetalte garantier. »At ansvar og risiko hører sammen er ikke en venstreorienteret ide, men et grundprincip i markedsøkonomien«, siger Peer Steinbrück. Når kansler Angela Merkel i EU insisterer på, at bankerne betaler en del af den græske gæld, er det udtryk for en stadig mere kritisk tysk offentlighed.   Herhjemme har S og SF’s ungdom, sammen med faglige ungdomsorganisationer, startet en bevægelse under sloganet »jeres krise – jeres regning«. Den sætter spot på...

Den progressive overklasse

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 31.10.2011 Af Lars Olsen   De vestlige samfund præges af en ny type klasseskel, som kun bliver skarpere fremover. Det vurderer Richard Florida, der blev verdenskendt med bogen »Den kreative klasse« og fik nærmest kultstatus blandt progressive danskere. »Siden jeg skrev bogen om den kreative klasse, er klasseskellet og segregeringen blevet markant større. Det gælder både i USA og i Canada, hvor jeg bor, men også i lande som Danmark og Sverige,« sagde Florida for nylig til Information i anledning af en opdateret udgave af bogen. Nutidens klassekamp står angivelig mellem en højtuddannet progressiv overklasse, som vil have liberal indvandringspolitik og miljøvenlig klimapolitik, og en ressourcesvag underklasse, der ikke vil indrette deres liv efter overklassens opskrifter. Samtidig sker der i USA en dramatisk geografisk opsplitning: »Den helt store fællesnævner for denne kamp er placering. Hvis du ser på det politiske spektrum, bliver stater og byer mere og mere segmenterede i politiske områder. Hele den amerikanske højrefløj bor stort set alle sammen i forstæderne og på landet, mens bykernerne bliver mere og mere liberale«, påpeger Florida. En af Floridas disciple, Bill Bishop, dokumenterer USA’s politiske opsplitning i en anden bog, »The Big Sort«. Her påvises det, at der er færre politisk blandede valgsteder – et stigende antal amerikanere bor enten i solidt republikanske eller solidt demokratiske områder. Ifølge Bishop skyldes det, at folk vælger bolig ud fra, om naboerne har samme værdier, smag og livsstil. Der sker en »selvsegregering« i forskellige »stammer«, som får stadig sværere ved at tale sammen.   Richard Floridas budskab gav kraftig genlyd herhjemme, da hans bog i 2005 udkom på...

Snobberiets dynamik

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 26.9.2011 Af Lars Olsen   Det er spild at uddanne de ufaglærte til faglærte – erhvervslivet har ikke brug for dem. Det konkluderede JP’s forside i torsdags. Artiklen satte kritisk spot på S-SFs uddannelsesplan, der blandt andet satser på et løft i efteruddannelse og erhvervsuddannelse. Dokumentationen var en analyse fra statistikbureauet eStatistik. Ifølge denne faldt den private beskæftigelse fra 2001 til 2010 med 10 procent for faglærte og 15 procent for ufaglærte. Derimod steg den 49 procent for akademikere, mens der er ansat 17 procent flere med korte og mellemlange videregående uddannelser. Artiklen er et eksempel på de tvivlsomme talhistorier, der bliver stadig hyppigere i medierne. Behovet for arbejdskraft kan ikke analyseres ved alene at se på efterspørgslen, udbuddet af folk med forskellige uddannelser skal også med. Når det sker, bliver billedet et helt andet: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udsendte for nylig en analyse af arbejdskraftbehovet i 2020. Den viste, at efterspørgslen efter faglærte på hele arbejdsmarkedet kun stiger svagt – ikke så forskelligt fra eStatistiks tal for de privatansatte. Alligevel bliver der mangel på folk med erhvervsuddannelse. Store grupper af faglærte går nemlig på pension. I 2020 er der således mangel på både faglærte og videreuddannede, men al for mange ufaglærte og folk, der kun har en studentereksamen. Samtidig skal der tages højde for en anden mekanisme: Uddannelsesinflation. Læsere kan måske huske en anden af JPs forsider: »Eksperter: Danskerne uddanner sig for meget« (15/5 2009). Den henviste til en undersøgelse fra Epinion blandt 8.000 humanistiske universitetskandidater. Knap halvdelen var ikke beskæftiget indenfor deres fagområde. Det var på den baggrund, flere eksperter advarede imod uddannelsesinflation. »Man...

Ulighed. Skolekulturen gør en forskel

Manuskript til analyse i Politiken 23.9.2011 Af Lars Olsen   En virkelighedsnær uddannelseskultur mindsker uligheden i karaktererne og øger den sociale mobilitet FLERE UNGE SKAL have mere uddannelse. Sådan lyder det politiske mantra. I 2006 blev stort set hele Folketinget enige om, at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse. Og bestræbelsen går længere tilbage. Allerede i 1994 søsatte daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen programmet Uddannelse Til Alle. Alligevel har tallene ikke for alvor rykket sig. Hver femte 25-årig har ikke anden uddannelse end folkeskolen. Samtidig er der en massiv social skævhed. Det er de ufaglærtes børn, der har langt den største risiko for at blive ufaglærte. Og det er akademikernes børn, som har langt de største chancer for at blive akademikere. Hvis flere skal nå længere, må der igen sparkes gang i den sociale mobilitet. Målet om mere uddannelse til flere har da også udløst et hav af tiltag – ungepakker, mentorordninger, bedre vejledning og meget andet. Politikerne bruger både stok og gulerod for at få de unge videre. Men paradoksalt nok stilles der sjældent skarpt på uddannelsens kerne: Undervisningen. Mens politikerne taler om mere uddannelse til de mange, er uddannelsesverden blevet mere boglig og akademisk. På mange folkeskoler er de praktiske fag smuldret bort, og gymnasieelever lærer i dag videnskabsteori og andet, der tidligere hørte hjemme på universitetet.   UNDERVISNINGSFORMER OG uddannelseskultur har imidlertid stor betydning for den sociale mobilitet. En praktisk og virkelighedsnær uddannelseskultur mindsker sociale forskelle og løfter unge fra faglærte og ufaglærte familier. Det dokumenterer tabellen her på siden med gennemsnitskarakterer ved studentereksamen. I det almene gymnasium er...

Fordelingskamp på standby

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 19.9.2011 Af Lars Olsen   På den røde fløj er der glæde og lettelse. Med god grund. Med det yderste af neglene lykkedes det at erobre flertallet og sætte punktum for ti år med VKO. Men et par kritiske spørgsmål trænger sig på: Hvorfor satte den såkaldte røde blok så meget af forspringet over styr? Og hvorfor fik både S og SF et dårligt valg? I torsdags gjorde en af landets mest erfarne valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen, status over valgkampen. I en kronik i Information konstaterede han, at der var lagt op til et valg om fordelingspolitikken, og at dette var en stor fordel for S og SF. Disse fik imidlertid aldrig for alvor rejst spørgsmålet: »S og SF har både før og under valgkampen spildt oplagte muligheder for at pirke til deres traditionelle vælgeres frygt for at tabe i det fordelingspolitiske spil. Vækstdiskussionen har domineret over ledigheden (…) Overraskende er det også, at oppositionen knap nok har magtet at sætte en fordelingspolitisk dagsorden. Det er mest blevet til en kamp mellem to vækststrategier, der faktisk ligner hinanden temmelig meget,« skriver Goul Andersen og sætter trumf på: »Ufrivilligt har S og SF’s kampagne nok haft mere adresse til den progressive del af Overdanmark end til de traditionelle vælgere«.   Den røde tråd i Helle Thorning-Schmidts kampagne var en appel om fornyelse efter ti års borgerligt styre, og kodeordet var oftere »vækst« end »job«. Paradoksalt nok var det Lars Løkke Rasmussen, som i valgkampens slutfase appellerede til trygheden for almindelige lønmodtagere, der frygter for privatøkonomien under S-SF som følge af skattestigninger og betalingsring. Rollefordelingen...

Murersvend Petersen bliver ikke valgets hovedperson

Kronik i Information 27.8.2011 Af Lars Olsen   I modsætning til de seneste valgkampe, står den denne gang på klassekamp i stedet for værdikamp. Det skaber en ny skævhed i mediebilledet. Hverken de borgerlige eller progressive mediefolk er for alvor optaget af arbejderklassens levevilkår – og al for tit er de rørende enige om den økonomiske politik. 00’erne stod i værdikampens tegn. Årtiet vil blive husket for ord som smagsdommere, halalhippier, Muhammed-tegninger og rundkredspædagogik. Det vil også blive husket for drabelige kampe mellem højre- og venstreintellektuelle, som fandt hver deres frontlinje i værdidebatten. Det samme gjorde medierne. VK-regeringens værdioffensiv blev bakket op af borgerlige aviser som Berlingske og Jyllands-Posten. Derimod fandt Politiken, Information og Danmarks Radio med stor ildhu rollen som opposition. I dag er dansk politik gået ind i en ny fase. Flødeskumsårene er afløst af økonomisk krise, og Lars Løkke Rasmussen forsøger at rulle velfærdsstaten tilbage. Værdidebatten er ikke død, men andet presser sig på – frem for alt krisen, og hvem der skal betale. Konsekvensen er en ny form for skævhed i mediebilledet. En skævhed, som risikerer at præge hele dækningen af valgkampen. Det seneste halve års forvalgkamp har allerede givet et godt billede af, hvordan det kommer til at udspille sig. Krisepolitikken har med særlig brutalitet ramt dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen: Kortere dagpengeperiode, dårligere efteruddannelse og frem for alt indgrebet mod efterlønnen. Aftalen mellem VKO og Radikale Venstre, der reelt afskaffer efterlønnen, er den største sociale forringelse for faglærte og ufaglærte lønmodtagere siden Anden Verdenskrig. Alligevel har vi stort set ikke talt om det i flere måneder. Frem til maj var efterlønnen ellers noget...

Kløften der bare bliver større og større…

Manuskript til essay i Politiken 13.8.2011 Af Lars Olsen   De københavnske meningsdannere har ikke forstået dybden i den kløft, der er opstået i vores samfund, og de har slet ikke forstået den afstand og afmagt, som mange mennesker oplever, skriver forfatteren Lars Olsen. Han har rejst rundt i Danmark for at diskutere sin bog Eliternes Triumf. EN KOLD VINTERAFTEN holdt jeg foredrag på den københavnske Vestegn. I det lokale beboerhus var godt et halvt hundrede mennesker mødt frem til kaffe, kage og livlig debat. En yngre mand i islandsk sweater tager ordet, han er bygningsmaler: »Folk på Christiansborg har simpelthen ikke forstået desperationen på arbejdspladserne. Det ender med kampe mellem danskere og folk udefra,« siger han og fortsætter: »Det ender også med, at jeg deltager i slagsmålene. Jeg kan ikke leve med, at mine kollegers løn og arbejdsforhold bliver bombet år tilbage, fordi østeuropæere og andre kommer hertil og underbyder os«. Bygningsmaleren viser sig at være socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen. Han oplever, at politikerne på Christiansborg lever i en anden verden, det gælder også hans egne partifæller. I 1990erne lukkede de øjnene for indvandrerproblemerne på Vestegnen, i dag er det desperationen blandt store lønmodtagergrupper, der havner under radarskærmen.   EPISODEN MED DEN socialdemokratiske kommunalpolitiker er langt fra enestående. Jeg udsendte sidste år »Eliternes Triumf« og har siden deltaget i et hav af foredrags- og debataftener – i biblioteker, beboerhuse, fagforeninger m.m. Der skrives kloge analyser om, at i det postmoderne samfund er forsamlingshuset afløst af Facebook, men det er langt fra tilfældet. Jeg har oplevet talrige velbesøgte debatmøder, en del med over 100 deltagere. Hér er masser af...

Ulighedens pris

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.7.2011 Af Lars Olsen   Uligheden er stigende i hele den vestlige verden. Det startede i 1980erne i de angelsaksiske lande, men har siden bredt sig. I det seneste årti er indkomstforskellene faktisk steget mest i Danmark, Sverige og Tyskland, hvor de tidligere var mindst. Uligheden »konvergerer imod et fælles og højere niveau«. Det konkluderer en analyse fra OECD, ”Growing Income Inequality in OECD countries”, som blev fremlagt i Paris for nylig. Analysen peger på, at lavindkomsternes andel af samfundskagen bliver mindre, men at den vigtigste drivkraft er, at de rigeste ti procent spurter fra folk flest. I disse årtier er vi i gang med ændringer af vore samfund, der ikke bare skaber større ulighed, men også på dramatisk vis ændrer andre sider af vores liv. OECDs konklusion sættes i relief af bogen ”The Spirit Level”, der er en af de seneste års mest inspirerende på en ellers idefattig centrum-venstrefløj. Bogen dokumenterer ved hjælp af et omfattende datasæt, at økonomisk ulighed ikke kun øger andre former for klasseskel, men også forringer et samfunds samlede livskvalitet. Forfatterne er to britiske professorer i sundhedsvidenskab, Richard Wilkinson og Kate Pickettt. Oprindelig studsede de over, at levealderen i det rige USA ikke er højere end i mindre velstående lande som Grækenland og New Zealand. Det fik de to forskere til at samle data for uligheden og køre dem sammen med data på en række andre områder. Resultatet er slående. Hvad enten der fokuseres på levealder, børnedødelighed, unges skolefærdigheder, antallet af mord, social mobilitet eller tillid mellem borgerne, så hænger det sammen. Lande med stor ulighed har i snit...
21