Familiekulturen er afgørende for enliges børn

Artikel bragt i Ugebrevet A4 nr. 2 / 2008, her kan du også læse mere om teknikken bag undersøgelsen: Af Lars Olsen     Børn af enlige forsørgere klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end børn i kernefamilier. Ny undersøgelse viser, at familiekulturen er den vigtigste forklaring. En del af de enlige får ikke skabt de stabile rammer i hverdagen, der er afgørende for de unge. Derimod klarer børn af enlige med en aktiv familiekultur sig stort set lige så godt som børn i kernefamilier. Offentligheden har mange og modstridende billeder på dem: Alenemødre, alenefædre, eneforsørgere – kort sagt de familier hvor mor eller far er alene med et eller flere børn. Den ene dag bebuder politikerne en stærkere indsats overfor sårbare enlige mødre. Al for mange hænger fast på overførselsindkomst, og myndighederne frygter en massiv negativ social arv. Den næste dag udgiver to ressourcestærke alenemødre en debatbog. Vi er trætte af offentlighedens myter, lyder budskabet. Vi vil ikke gøres til stakler – vores familie har et godt liv uden en mand! De modstridende billeder er ikke et tilfælde. En ny undersøgelse viser nemlig, at forskellene mellem de enlige forsørgere er endnu større end mellem kernefamilierne. Også når det handler om familiens vaner og omgangsformer. »Hvis der er en aktiv familiekultur, har det ikke den store betydning, om man vokser op hos en enlig mor eller far. Men vi kan se, at en del af eneforsørgerne mangler den stabile og daglige kontakt til børnene, der er helt afgørende. Den nye undersøgelse tegner et mere nuanceret og sammensat billede af eneforsørgerne, end det man tit får indtryk af i den offentlige...

Aktive familier er mønsterbrydere

Artikel bragt i Ugebrevet A4 nr. 1 / 2008, her kan du også læse mere om teknikken bag undersøgelsen: Af Lars Olsen   Vaner og omgangsformer i familien er afgørende for, hvordan børnene klarer sig i uddannelsessystemet. Det har stor betydning for resultaterne i skolen, om man spiser sammen med sine forældre, har bøger i hjemmet og diskuterer tv og samfundsforhold. Ny undersøgelse viser, at det frem for alt er unge fra aktive familier uden boglig uddannelse, der bliver »mønsterbrydere«. DERHJEMME – Ditte Schier Bager er 29 år og lærer. Hun er vokset op i en helt almindelig familie på Bornholm. Faren Ole Bager er sælger, mens moren Vera er specialarbejder på en maskinfabrik. Ingen af forældrene har boglig uddannelse, men Ditte tog en studentereksamen – det samme gjorde søsteren Lotte. »Da vi var små, støttede mor os meget i at læse – Anders And, børnebøger og andet. Og vi talte rigtig meget skole, når familien var samlet til morgenmaden eller aftensmaden. Min far sad i skolebestyrelsen, og når vi skulle skrive stil, bidrog hele familien med gode ideer. Og så skete der altid en hel masse. Vi så ikke meget tv, men var med far på travbanen, med mor til håndbold og på ture til Polen og Sverige,«, fortæller Ditte Schier Bager. Skiftet til gymnasiekulturen var svær; diskussionerne om Christiansborg-politik og den slags var hun ikke vant til. Men grundlæggende oplevede Ditte Schier Bager en stærk opbakning til at tage den uddannelse, som forældrene aldrig selv fik mulighed for. Og så er hun vokset op i en familie, hvor man næsten ikke kan sidde stille. Vera er lidt...
21